Camouflerede langdistancemedlemmer 1
Camouflerede langdistancemedlemmer 1
Finn S. Thygesen - 18. oktober 2003, 13:33
Jeg synes, at der med mellemrum er en lidt heftig debat mod Fanø GK og andre klubber, som i praksis blot har indført "Venteliste-golfer-ordningen". Det er næppe helt fair, thi det er med god grund præcis det samme DGU nu søger en løsning på.
Problemet er, at der i visse regioner af landet er utroligt mange på venteliste i de lokale klubber. Det hjælper jo ikke, at de allerede etablerede blot siger "at de må bare vente". Det gør de ikke og DGU forsøger - som jeg ser det - at forhindre, at netop disse mange på ventelisterne ikke søger kreative veje. Ingen vil jo vente fire år på at spille det ædle spil, når først beslutningen er truffet.
I mit eget tilfælde meldte jeg mig til træning i den klub, hvor jeg blev skrevet op. Det så træneren intet problem i, men han ville/kunne ikke føre mig til prøve. Den teoretiske og praktiske prøve blev derfor taget i Smørum, hvor jeg også skulle til et par kvlifikationsmatcher mhp. at få hcp.
Således udstyret med dokumenteret bestået teori, slagprøve og hcp. 48, henvendte jeg mig til forskellige klubber mhp. medlemskab uden for stort indskud. Fanø blev valgt og den blev min hjemmebane i næsten tre år. Jeg har været meget godt tilfreds; jeg kunne spille golf mens jeg ventede på en plads i min lokale klub. Jeg hverken så eller ser noget odiøst heri.
I min begrebsverden er det først, når der fuskes med de grundliggende kvalifikationer, at DGU-kortet mister sin værdi. Det må ikke ske og det skete IKKE i Fanø GK. Som jeg ser det, er det netop, hvad DGU prøver at imødegå med "Gæstegolfer-tanken". Bak det op - for der skal jo gøres noget!
Omvendt mener jeg så også, at klubberne/banerne skal gennemføre en mere omfattende kontrolvirksomhed og mere konsekvent afvise eller sætte snydere på porten!
mvh Finn
8. januar 2007 kl. 15:29