Charlotte K. Lorentzen: Endnu en god samling!

Charlotte K. Lorentzen: Endnu en god samling!

Så er 4. samlign netop afsluttet, og det var endnu en af de gode. Om fredagen havde vi kort noget om turneringsplanlægning, om A, B og C turneringer. Vi blev også meddelt, at den fysiske træning/testning næste dag, var blevet aflyst. Der blev lavet ret mange ændringer i programmet, men da der ikke var nogen fysisk træning om lørdagen, kom vi ud og spille ni huller, hvor vi lagde vægt på at tænke MEGET positivt, over alle slag! Det var ikke så svært, men meget hyggeligt havde vi det da :-) Efter frokosten, der blev indtaget i "green baren" skulle den yngre gruppe (heriblandt jeg selv) have teknisk træning på driving range. Det gik rigtig godt, og det var meget positivt at se udvikling i det man står og laver.
Noget af vores fritid om aftenen, blev brugt på at se Melodi Grand Prix hjemme i hytterne. Derefter gik vi - meget trætte i seng...
Søndag startede vi med 3 timers teknisk træning, hvor jeg trænede videre på gårsdagens ændringer. Efter frokost var det den yngre gruppes tur til at have mentaltræning med Freddy Gleisner i et par timer. Dét handlede bl.a. om vores målsætning, samt indre tale...
Vores minibus kom klokken 15.15, og så var det afsted mod busterminalen, hvor bussen gik 16.17... Det var MEGET dejligt at sidde i toget hjem, og vide, at man kunne sove 4 timer i træk, hvis det var det man ville. Og det, UDEN at skulle bakse med bags og tasker, og forbande alt det ekstra tøj, man havde proppet i kufferten, der slet ikke havde set dagens lys...! Selvom der var været ret mange ændringer i programmet var indholdet godt!
Alt i alt var det endnu en god samling, og det var dejligt at tage fra Himmerland og vide, at man var blevet klogere, end man var da man kom!
26. februar 2008 kl. 13:51

Search


 Golfhæftet

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik