Sidste TP2-samling.....
Sidste TP2-samling.....
Så har jeg været til den sidste TP2-samling. Vi har hele vinteren haft samlinger i Lillebælt GK som er et rigtig godt sted med gode faciliteter. Den her gang sov vi der. Vi var 13 ud af 14 piger, så vi havde det rigtig sjovt/hyggeligt:)
Da vi kom fredag eftermiddag fik vi optaget vores sving på kamera og det gik resten af dagen med at gennemgå. Jeg fik ikke rigtig noget nyt at arbejde på, men jeg synes jeg kunne se fremskridt på mit sving:)
Lørdag formiddag havde vi en kortspils-test hvor jeg synes jeg klarede mig rimelig godt. Dog fik jeg ikke specielt mange point i pitch på 50 meter og i bunker slag. (Det skal lige siges at jeg havde rimelig mange bolde der lå lige uden for den radius bolden skulle indenfor.)
Derefter skulle vi spille 18 huller. Det gik ikke godt for mig. Jeg synes mit lange spil var rimelig godt, men det korte spil ville overhovedet ikke som jeg ville. Men sådan er det jo en gang imellem.
I dag var jeg så ude at spille sammen med min far. Der var rimelig meget vind, men det må man jo så bare tage tøj på efter;)
Igen var det lange spil rimelig godt, og det korte spil noget værre møg. Det ville overhovedet ikke, så den runde var heller ikke noget at prale af. Men jeg kom da rundt, og nu ved jeg hvad jeg skal bruge min påskeferie på:)
8. januar 2007 kl. 15:39