Tillæg 6

Handicapnøglen

Handicapnøglen på scorekortet anvendes til at fordele handicapslag på de forskellige huller i Stablefordberegningen og i forbindelse med turneringer og matcher.

Handicapnøglens talværdi er ikke som ofte antaget et udtryk for hullets sværhedsgrad i forhold til par, men derimod et udtryk for, hvor den mindre gode spiller behøver slag på den bedre spiller. Par 5 huller bør derfor have handicapnøgle mellem 1 og 6, og par 3 huller bør have handicapnøgle mellem 13 og 18.

For at sikre en ensartet handicapregulering i alle golfklubber, bør banens handicapnøgle naturligvis fastlægges ud fra ensartede retningslinier.

Handicapnøglen bør beregnes på følgende måde:

- Indsaml slagspilscorekort for et år eller en længere periode fra så mange spillere og runder som muligt.

- Del scorekortene i to lige store bunker efter spillernes handicap på spilledagen.

- Beregn for hvert enkelt hul forskellen i total antal forbrugte slag i de 2 bunker (ikke slag over par, og slet ikke Stablefordpoint).

- Største forskel gives mindste handicapnøgletal og så fremdeles, dog således at

- Alle ulige handicapnøgletal lægges på for-ni.

- Nøgle 1, 2, 3 og 4 lægges ikke på 1. eller 18. hul.

- nøgle 15 eller 17 lægges helst ikke på 1. hul medmindre det er oplagt (meget kort par 3)

Note: En spiller med plus-spillehandicap gives et minus-slag på hullet med nøgle 18 etc.

Handicapsystemet med et klik

§ 0 § 1 § 2 § 3 § 4 § 5 § 6
§ 7 § 8 § 9 § 10 § 11 § 12 § 13
§ 14 Tillæg 1 Tillæg 2 Tillæg 3 Tillæg 4 Tillæg 5 Tillæg 6

Search


SAS-golfbagNY

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik