Lille-Lorentzen: Hvor skal jeg starte, hvor skal jeg ende?
Lille-Lorentzen: Hvor skal jeg starte, hvor skal jeg ende?
Ja, nu er det efterhånden meget lang tid siden jeg har skrevet noget herinde, men det betyder kun, at jeg har haft travlt med alt muligt andet:
Min største oplevelse var helt klart EM for piger (hold) der blev holdt i Paris på Le Golf National! Selv om vi blev nummer 14, var det alligevel en fed oplevelse!
Vores mål var, at komme i 1st flight (når man efter slagspilsrunderne bliver blandt de 8 bedste og dermed kan kæmpe om 1.-8. pladsen), men pga. bl.a. en aflyst 2. runde pga. lyn og torden blev det ikke sådan, og vi endte i 2nd flight, hvor vi skulle spille om 9.-14. pladsen... Det var en stor skuffelse at det var vejret der afgjorde om vi kom i 1st flight, men der var jo ikke andet at gøre end at klø på. I første kamp spillede vi mod Tyskland, som slog os 3-2, og i næste (og sidste) kamp spillede vi nod Tjekkiet. Efter foursomes havde vi begge et point, så det var rimelig spændende... Jeg var 4 ned efter 4 huller, men vågnede så op, og var på hul 15 lige med tjekken. Jeg tabte hul 16, vandt hul 17 og delte 18. hul. Dermed var der omspil og jeg tabte på hul 19 efter at have slået en 7-wood over green hen ved en busk...!
Hele turen har været fantastisk og vi har haft det vildt sjovt...! Næste år skulle resultatet bare gerne være ligeså sjovt! Og det bliver det også...!
Jeg er rigtig glad for at være så priviligeret at have prøvet noget så stort, i så tidlig en alder. Jeg håber bare der kommer mange flere af sådanne ture...!
Mange tak for denne gang, Therese, Malene, Victoria og ikke mindst Magnus, der har trænet os "i medgang og modgang!"
I morgen tager min far og jeg så lige et smut til Herning, hvor den tredje Faxe Kondi finder sted. Det er efterhånden også et stykke tid siden jeg har været ude at spille turnering, så jeg glæder mig vildt til det...!
Mandag den 19. juli tager vi så afsted til Østrig, hvor min søster, jeg og to drenge fra juniorlandsholdet skal spille en turnering! Det bliver også rigtig fedt, især fordi vejrudsigten ser god ud indtil videre (behøver jeg sige 28 grader!?!) samtidig holder mine forældre lidt ferie dernede i varmen!
Jeg glæder mig over det der er sket, og til det der vil ske!
/Lille-Lorentzen
26. februar 2008 kl. 13:51