Herlig måde at starte en weblog på...
Herlig måde at starte en weblog på...
Hele sæsonen har været ødelagt af problemer med min ryg, jeg har gået 3 runder i foråret og ellers kun sporadisk på 9 huller. Og mest på par-3 baner.
Her til morgen gik jeg så tidligt ned på vores 9 hullers bane og gik en runde alene. Der var match med start kl 8, så jeg slog ud 6:30. Ja det ER tidligt.
For at få lidt træning gik jeg så 2 bolde med det samme, det kan naturligvis kun bruges til træning, men jeg gik jo også alene og kunne ikke bruge den samlede score til noget som helst.
Regner jeg om til 'rigtige' stableford points gik jeg 48 points ift mit handicap 26,5, så svinget sidder fint og jeg burde i år have kunnet nå mit mål om at komme under 20,0 i handicap. Men nogen nedskrivelse kommer der jo ikke af at gå alene.
Det bedste er sådan set ikke de mange points, men at jeg fik mit første hole in one! Jævn modvind, 138 m til midt af green, flaget i venstre side af hul 6 gemt bag en bunker. Perfekt slag med mit 6-jern 1m over bunker og fint tril den sidste meter i hul. Bare lidt tamt at juble alene. Men min hole in one, den har jeg, vidner eller ej.
Så var jeg pænt flyvende og gik i flotte points resten af vejen ind.
Og ryggen ? Jo tak, den skal der vist arbejdes lidt videre med, men sæsonen 2005, DEN bliver god...
8. januar 2007 kl. 15:31