Turneringsplan for 2005..

Players Lounge:Debat:Juniorer:Turneringsplan for 2005..


Turneringsplan for 2005..
af Kasper G. Palsnov - 09. oktober 2004 kl. 17:06 - 1 indlæg

Svar på indlæg

Hvornår kommer der en juniorturneringsplan for 2005?




af Susanne Randers - 12. oktober 2004 kl. 10:16

DGUs sekretariat udsendte den 6. oktober en klubmeddelelse, hvor vi beder de klubber, som vil holde en juniorranglisteturnering i 2005 om at indsende oplysninger om dato, propositioner mv.



Klubberne skal indsende data om juniorranglisteturneringerne inden 1. november 2004, og Junior Turneringsplanen for 2005 forventes offentliggjort umiddelbart derefter, med mindre der er datosammenfald i nogle af de tilmeldte turneringer.



I øvrigt er kriterierne for Faxe Kondi Juniorranglisten ændret til næste år. Nedenfor følger uddrag af klubmeddelelsen udsendt den 6. oktober:



Vedr. Faxe Kondi Juniorranglisten.



På baggrund af de inputs, som Dansk Golf Union har modtaget i løbet af sæsonen fra såvel juniorledere som spillere og forældre, er der truffet beslutning om at ændre Faxe Kondi Juniorranglistens struktur.



Ranglisten vil fremover – i lighed med Titleist ranglisten – basere sig på tildelte points i stedet for på et rundegennemsnit. I 2005 vil der kun være én pointkategori for de klubarrangerede juniorranglisteturneringer, men fra 2006 opdeles turneringerne i to kategorier med lige mange turneringer i hver kategori. Den halvdel af turneringerne, som har flest deltagende top-20 (drenge) hhv top-10 (piger) spillere fra Faxe Kondi Juniorranglisten 2005, bliver indplaceret i den højeste af de to kategorier. Denne opgørelse vil blive lavet årligt, dvs at indplaceringen ikke er statisk, men baseres på foregående sæsons deltagende spillere.



Faxe Kondi Juniorranglisten vil dels blive offentliggjort som en selvstændig rangliste, dels som en integreret del af Titleist ranglisten. På denne måde har spillerne en mulighed for at sammenligne sine resultater på flere forskellige niveauer.



For bedre at kunne forstå principperne bag den nye rangliste kan vi anbefale, at man læser siderne 164 – 169 i Håndbog for Turneringsledere. Siderne revideres hvert år i marts måned, og de nuværende kriterier er derfor kun vejledende for 2005.



Håndbog for turneringsledere findes her



Susanne Randers

Sportssekretær

Dansk Golf Union


Svar på indlæg

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik