Måske sidste fulde runde for i år ?
Måske sidste fulde runde for i år ?
Så fik jeg med en kammerat gået 18 huller måske for sidste gang denne sæson, og med 40 points slutter sæsonen så med en handicapnedskrivning.
Det er tydeligt at banen er træt og at ikke alle kan finde ud af at ordne nedslagsmærker. Det kræver en del arbejde af greenkeeper, for bolden hopper lidt for tilfældigt rundt, det er rigeligt svært at putte i forvejen uden 'fartbump' til at gøre det mere spændende.
Herefter må den stå på træning vinteren igennem. Jeg har bare ikke fået spillet ret meget i denne sæson, og enten er min driver gået i stykker af at sidde stille i baggen, eller også har jeg mistet evnen til at slå langt og lige (altså samtidigt). Så driveren kommer på genoptræning over vinteren, så kan den lære det kan den.
Ses til foråret.
8. januar 2007 kl. 15:31