Hvem bliver Dansk Mester i Herre Elitedivisionen 2005 ? Smørum ?
Players Lounge:Debat:Danske golfspillere:Hvem bliver Dansk Mester i Herre Elitedivisionen 2005 ? Smørum ?
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |

af Smørum Swans/Golf-support v/Kim Tage Vang Andersen - 23. januar 2005 kl. 12:00
- 3 indlæg
Svar på indlæg
Kære alle.
I forsøget på at få mere fokus på den hjemlige Herre Elitedivision, inviteres der hermed til debat om den kommende sæson 2005.
Kampen om mesterskabet starter i week-enden 30. april/1. maj og afsluttes med semifinale og finale i Gilleleje den 10.-11. september 2005. Der er i år kommet en ny turneringsstruktur, med to kredse (Øst/Vest), hvor vores klub spiller i Østkredsen, sammen med Helsingør, Kokkedal og Odense.
Smørum Golfklub har deres eget Supporterteam, Smørum Swans, og vi håber naturligvis på, at det bliver Smørum Golfklub, der kan løfte trofæet i Gilleleje i september.
Målsætningen i år er GULD OG MESTERSKAB.
Vi tror på vores hold. Vi har spillerne. Vi har håbet.
Holdet har i år fået tilknyttet egen mentaltræner og snart drager hele truppen på træningslejr i Spanien.
Der bliver derfor gjort meget ud af forberedelsen til sæsonen, alt for at opfylde vores ambitiøse målsætning.
Det er vores håb, at også andre klubber rundt om i landet får eller måske allerede har Supporterteams. Hvis det er tilfældet i Herre Elitedivisionen, så ser vi frem til at mødes, når vores respektive klubber skal mødes over sæsonen.
Men hvem tror du vinder mesterskabet ?
På gensyn og rigtig god sæson til alle.
Med venlig hilsen
Kim Tage Vang Andersen
Formand for Smørum Swans - Golf Support. |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Ja nu er vi ikke i divisionen, men når vi engang kommer det får i høvl...
Pease out
/Hjelmen
Svar på indlæg
Efter min mening er smørum ikke særlig stærke. Chr. Bindslev, Davis og Mark er rigtig gode, men resten af holdet er bare ikke godt nok til at vinde. Det har vi efterhånden set nogle gange. Hvis én af deres top spillere taber ser det ikke godt ud for smørum. Tror på Aalborg igen, deres proer spiller kunn i DK i år, og de kan derfor stille i bedste opstilling hver gang. Vejle kunne måske også gøre det godt.
Svar på indlæg
Hej KTVA
Jeg vil give dig ret i, at det kunne være sjovt, med nogle flere supportgrupper til matcherne. Jeg har været rimelig imponeret over, hvor mange i har med rundt, selv til Jylland. Problemet er som jeg ser det, at mange af dem, der vil følge et hold, selv spiller på lavere rangerende hold, på de samme tidspunkter. Mener selv vi har haft nogle spændende afslutnende runder de sidste år. Specielt mod jer. Nu må vi se om vi begge kan kvalificere os til finalerunderne i år. Ellers må i have god held i sæsonen. Skal prøve om jeg kan få samlet en flok supporter. Ved ikke hvem der er storfavorit til mesterskabet i år. Tror vi får svært ved at forsvare 2.pladsen, men vi vil kæmpe det bedste vi kan. Hvis ikke andet, så er i velkomne til Holstebro til DM i slagsspil. Det gælder alle interesserede tilskuere. Vi er i gang med at bygge nyt klubhus, så håber det er klar til DM.
Mvh
Niels
Holdleder Holstebro`s Herrer i Nykreditdivisionen
Svar på indlæg