Sidste nat med klikén...
Sidste nat med klikén...
Sidste nat med klikén siger Jørgen.
Her sidder vi trætte, er begyndt at køre lidt på hinanden når tingene ikke helt spiller, de hårde prioriteter skal gøres om hvilke funktioner der er 110% klare til at gå i luften, mv.
Indtil at vi næsten samtidigt ser Jørgens indlæg.
Når lige at sige det til Niels og Søren - hvorefter Vennekilde kigger ind for at gøre os opmærksomme på det. Vi smiler igen!
Projektet dgu.org har været god energi fra første dag, gode mennesker, gode dialoger, den rigtige proces, de rigtige beslutninger og innovative tanker der har taget udgangspunkt i den virkelige verden og ikke teknologisk fokuseret verden.
Ja, vi har haft de sædvanlige problemer her til sidst hvor det har været svært at holde styr på det hele. Ja, ambitionerne har nok været for store på visse områder. Og ja, portalen er nok først rigtigt perfekt om et par uger når de sidste par skruer er fæstnede her og der.
Men på en eller anden måde gør det ikke så meget. Det føles som om at vi alle inderst inde ved at det er det rigtige der er blevet gjort.
Vi har lavet en kommunikationsplatform på nettet der muliggør en decentral dialog på kryds og tværs, næsten ligeså kaotisk som i den virkelige verden. Og hvem ved hvad der sker når hele golf danmark kan kigge hinanden over skuldrene, opdage at vi allesammen er mennesker der arbejder for den samme sag og føre de samtaler der kan muliggøre de rigtige beslutninger for golf danmark som helhed dagen lang, 365 dage om året.
En levende organisme som alle golf-interesserede løbende vil videreudvikle.
Jørgen, hvis du nogensinde var i tvivl - det har været en udsøgt fornøjelse. Tak for tilliden - håber at slutproduktet lever op til hvad du forventede.
PS. Og hvem ved - måske samles gruppen igennem løbende eller omkring store nye udfordringer...
8. januar 2007 kl. 15:33