Nyt fra mit golfliv...

Nyt fra mit golfliv...

Det er vist et stykke tid siden jeg har skrevet sidst, men here er en lille opdatering.

Grunden til at jeg ikke skrevet så tit som jeg håbede, er at jeg har tilbragt mest tid på golfbanen. Men, hvordan går det så?

Jeg kan rolig sige at "golf er lige mig". Det her er noget jeg bliver ved med til den dag jeg ikke kan gå (køre rundt i golfbil endda) mere.

Jeg har spillet mange runder siden jeg skrev sidst og nyder det i alle slags vejr. Er tilmeldt klubbens herreklub, har været med i min første turnering og besøgt mine to første baner udover min hjemmebane i Rold Skov.

Mine runder siden sidst har bragt mig "noget" ned i handicap. Er nu nede i 17,8 i skrivende stund, hvilket jo må siges værende godt nok. Det vil sige at mit "20 hcp år 2005"-spørgsmål er besvaret. Nu er spørgsmålet bare hvor langt ned jeg skal i år. Hvad er fysiskt muligt at gå ned på en sæson. Jeg startede på 37 dette år, dvs. gået 19,2 ned, og mistet MANGE slag. Jeg har dog gået 1,5 runde siden det nye hcp, og har lavet 35p på de 18 huller, og 20p på de 9 huller. Der er stadig en del slag at hente.

Min første turnering var en klubturnering. Jeg var med i B-rækken på 19,2 i hcp. Jeg scorede 40p og blev nr. 2 på det. Jubiii, en placering allerede i min første turnering. Glæder mig til at prøve krafter i A-rækken når jeg kommer derned.

For øvrigt er jeg oppe på 6 birdies denne sæson. Jeg har udregnet min eclectic på hjemmebanen siden min start til 71 slag, 1 under par, hvilket forventes at blive meget bedre.

Jeg er nu begyndt at kigge efter nyt golfsæt. Jeg har mit "startersæt" fra Inter Sport stadigvæk. Mærket er Dynatour, og sikkert udmærket en hel livstid, hvis man ikke skal under de 20 i hcp.
Så nu skal jeg ud i den jungle af mærker, skaft, grip, grafit, jern, putter, driver, titanium, mv, mv. Jeg har ikke en anelse om hvad jeg skal have. Har spurgt om hjælp af vores Pro, men jeg synes stadig det virker lidt uoverskueligt. Jeg må jo nok bare starte i en ende og prøve mig frem.

De to baner jeg har prøvet ud over Rold Skov er Himmerlands New course og Aabybro GK (med 6 nye huller åbenbart).
Himmerlands new course var en udfordring. En af mine medspillere kaldte mange huller for "tivoli-huller" pga hældning og udformning af fairways. jeg kan godt se hvad han mener, men det er jo bare en anden slags udfordring en andre baner mener jeg. Jeg lavede 33p (spillede på 19,2 hcp der) så det synes jeg gik ok for at være første gang der.
Aabybro: Regn, regn og regn. Det regnede fra en start men vi var fast besluttede at prøve lykken med Aabybro alligevel. Her spillede jeg også med 19,2 hcp, og lavede min ringeste score nogensinde på 31p. Vejr og alt andet taget i betragtning så må det jo være ok.

Nye mål?? Jeg har ju nået mine 2 mål for år. At lave en runde under 100 slag (gik ganske hurtigt) og at nå 20 i hcp.
Jeg mener at 15hcp skulle være muligt for mig i år...
Ja, 15hcp og en runde på 85 slag eller mindre er mit mål nu (bedste runde er på 89 slag).

Så nu tager jeg ud og træner og vender tilbage når der er gået lidt igen...
8. januar 2007 kl. 15:47

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik