Svar på indlæg

Debat-indlæg:



DGU har fået prof-syge





Talrige gange har Bladet Golf og DGUs website opfordret til debat.

Efter seneste indlæg af bestyrelsesmedlem Lars Dahl-Nielsen er det værd at afse tiden og følge opfordringen. Fordi sjældent er set mere radikale udtalelser, og oven i købet af den person, som nævnes som kandidat til posten som DGUs næste formand.



LDN skriver i sin prof-fascinerede artikel:



- DGU skal, afmålt efter evner og ressourcer, engagere sig i alle aspekter, der kan gavne golfspillets udbredelse, og her spiller professionelle golfturneringer en betydningsfuld rolle.



- Professionelle turneringer er vigtige for udviklingen af sportens største talenter.



- For at få besøg af European Tour igen, vil det være en ide, at alle danske golfspillere indbetaler 1oo kr. i ekstra kontingent, øremærket en ET-turnering



Det er, når man læser udtalelser som denne, man undrer sig over, i hvilket forbund LDN ( der ellers har sagt meget rigtigt og fornuftigt hen ad vejen ) er bestyrelsesmedlem. Dansk amatør golf Union eller de professionelle golfspilleres forening? Eller European Tour?



Men udtalelsen er så markant, at den fremprovokerer en mere kompleks vurdering af DGU. Meget tyder nemlig på, at udtalelsen er toppen af isbjerget, at DGU målrettet og i flyvende fart er i gang med en afgørende kursændring, kort sagt at DGU har forelsket sig så meget i den professionelle golf, at den vil fylde betydeligt mere i unionens arbejde fremover. I den forbindelse er det en kendt sag, at bestyrelsesrepræsentanter jævnligt er at finde ved de store pro-turneringer, og i hvert fald ikke er kede af at gnubbe albuer med de danske prof-spillere. Og for nylig udtalte unionens mediaansvarlige Henrik Søe, at ” hvis vi i bladet Golf bare skal skrive om DGU og amatørgolfen, så bliver det et kirkeblad, vi sender til medlemmerne”. Tankevækkende. Amatørgolfen, breddegolfen og DGUs primære virke er til et kirkeblad!



Prof-eventyret underbyges også I DGUs nye fremtidsplan. Det hedder, at



- elite-visionen er også at støtte de professionelle på højeste plan,

- at opbygge pro-teams,

- skellet mellem amatører og professionelle skal afskaffes, og

- DGUs elitesatning går bl.a. ud på at fostre en ny Europa Tour-spiller hvert år!





I fremtidsplanen kommer breddemålsætningen dumpende langt efter elite og proer.



Kort sagt der ingen tvivl. DGU er for alvor stukket ikke af en enkelt men en sværm af prof-bier.

Prof-golfen er midlet og lyset.

Spørgsmålet er så. Er det en sund kurs. Skal klubbernes 98 pct. breddemedlemmer være med til at finansiere denne politik? Eller er der andre opgaver, der er mere nærliggende. Er det en anden musik, de betalende gæster hellere vil høre?



Prof-satsning



Første punkt: Skal DGU engagere sig i den professionelle golf og tage medansvar ved prof-turneringer?



DGU mener ja, undertegnede mener nej.

Den professionelle golf skal naturligvis eksistere, men på egne og markedets vilkår. Det kan aldrig blive en opgave for et amatørforbund at hverken stimulere eller økonomisk assistere prof-golfen. I hvert fald ikke som forbundet nu er opbygget og finansieret.



Jamen den professionelle golf skaber opmærksomhed og interesse, bidrager til udvikling af sporten? Forkert. Prof-golfen udvikler ikke golfen ( det gør klubberne ), den skaber opmærksomhed, og det vil den gøre uanset amatørorganisationernes opbakning.



Lad os slå fast. DGU er ejet af klubberne, er klubbernes konsulent og ekspeditionskontor og skal virke for sine arbejdsgivere. Hvis vi skærer alle frynserne fra, så har klubberne, viser alle tilbagemeldinger klart og tydeligt, som situationen er nu, ingen som helst interesse i prof-golfen, endnu mindre i at unionen bruger midler og kræfter på en yderligere – voldsom - stimulering af golfinteressen ad den vej. Den interesse og rekruttering, der foregår nu, den er mere end tilstrækkelig. Og skaber rigeligt med tilgang/problemer. Tilmed er der klubber, der i dagens situation er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, om det er klubbens ( med medlemmernes penge ) opgave at kaste betydelige beløb ind i elite-satsning, når f.eks. nogle af de unge, så snart par er brudt tre gange, tænker på en prof-karriere. Skal vi indføre pay back eller overgangssummer i dansk golf?



Skuffelser



”Professionelle golfturneringer er vigtige for afprøvning af amatørgolfens største talenter!”

Som om vore amatørherrer og damer vælter al modstand ved EM og VM. Det gjorde de i hvert fald ikke senest. Selvfølgelig vil det være spændende for vore amatørhåb at krydse klinger med prof-spillerne, men erfaringen viser, at 95 procent bliver siet fra efter to runder, og hvis danske talenter endelig savner udfordring, så kan de bare tilmelde sig de britiske, franske, tyske eller spanske amatørmesterskaber. Her får de rigeligt kam til deres hår.



Endelig. Undertegnede var i sin tid manager og rådgiver for Steen Tinning, en af de mest sympatiske golfspillere og sportsmænd, dansk idræt har fostret. Steen havde et enestående talent, men han var og er en af de få.



Det er min helt klare erfaring og absolutte mening, at vi bestemt ikke skal ligefrem stimulere interessen blandt amatørgolfere for at træde over i de professionelles rækker. Prof-golf er en hel anden verden end amatørgolf. Og det er en barsk verden. Svensk golf har p.t. over 5oo prof-golfere, de 45o er ved at dø af sult, og de 4oo fortryder bittert, at de ikke fortsatte deres studier og fik et mere normalt golfliv.

I stedet for at stimulere, så skal vi bevare den voksne rådgivers ro og overblik og nærmest advare mod prof-livet. Og kun hvor interessen, ambitionen, den mentale styrke og ikke mindst talentet er så indlysende, skal vi stimulere og støtte. Og her bør støtten i øvrigt komme fra klubberne, i form af langtidsaftaler a la Odsherred-modellen.



I den forbindelse har det altid undret mig, hvorfor netop den professionelle golf – i højere grad end andre sportsgrenes penge-udøvere – får ellers besindige ledere til miste jordforbindelsen. Er der noget særlig fint ved golf? Er danske prof-spillere helt unikke?



Andre formål



De 1oo kr. fra hver golfspiller? Rundt regnet 12 mill. kr.

Jeg må sige, det er friskt og vovet at gå ud med en sådan udtalelse. Fordi

undertegnede er jævnligt i kontakt med en hel del danske klubber, og jeg kan garantere LDN for, at tager vi en dansk gennemsnitsklub med ca. 8oo medlemmer, så vil medlemmerne pege på snesevis af muligheder for anvendelse af de 8o.ooo kr., før turen kommer til spenderbukser til fordel for en prof-turnering. Det politiske behov vil pege på 10-12 pay and play-anlæg.

Skal vi endelig have en ny prof-turnering, så må det være, hvis diverse sponsorer finder sponsor-emnet tilstrækkelig interessant. Og det vil i øvrigt kun ske, hvis dansk turisme og et par store virksomheder slår pjalterne sammen. Desværre er forholdet mellem national/lokal turismen og DGU ikke ideelt, bl.a. har turismen peget på indkomstpotentiale for klubber og hoteller på over en kvart mia, kr, men DGU har ment, at der var andre og vigtigere ting. Desuden har et par regioner direkte smertelige erfaringer med DGU.



Desuden vil beslutningsprocessen være grænsende til det umulige. Oplæg, debat, repræsentantskab, generalforsamling og så vil jeg gerne se den klub, der smider Jensen og Hansen ud, fordi de ikke vil støtte prof-golfen.



Mængde intet mål



LDN taler også om det eksklusive broderskab, og vi må indstille os på at blive flere. Her er vi ved et af de centrale punkter, nemlig golfens udvikling. Skal den fortsætte, i samme hast som hidtil, skal den uhæmmet stimuleres. Skal vi pine død være 18o.ooo om 3-4 år? Som vurderet i DGUs fremtidsplan. Hvor og hvad bliver DGUs rolle?



I virkeligheden kan man sammenligne DGUs rolle med en virksomheds strategier og produktionsplaner. Har golfen fordel af en fortsat voldsom udvikling og mangfoldighed? Kan det betale sig for virksomheden at producere mere? Er mængde i sig selv et mål?



Her er det interessant at se på, hvordan DGU har løst de problemer, den eksisterende udvikling har skabt. Advarselsflagene rammer flagknoppen!

Den kolossale tilgang af golfinteresserede ikke mindst i by-områderne burde ikke være kommet bag på DGU. Den kunne aflæses år før en realitet. Alligevel stod DGU i flere år som handlingslammet, og da man endelig kom i aktion, førte opfordringer om hurtigt at bygge flere baner ikke til nævneværdige resultater. I hvert fald ikke til en løsning af problemerne. De manifesterede sig i stedet i en nødstedt gruppe af løshængende golfere, estimeret ca. 25-3o.ooo, og efter svære fødselsvanskeligheder i et nyt begreb, green pas-golfere. En ordning som kun kan betegnes som en dundrende fiasko, i og med mindre end 1.ooo golfere har tilsluttet sig, og stort set alle baner i byområderne har sagt nej til at åbne fairways for de stakkels nye golfere.

Hvad fortæller det? At mange er tilfreds med pay and play? At man blot behøver et kontor til handicapregulering? En undersøgelse, foretaget blandt det brede klientel i Smørums Pay and Play, viser ( 138 respondenter ) at

- kun 6 pct. ønsker at blive green pas-golfere, langt de fleste siger nej, netop fordi de ikke lukkes ind på nærliggende baner,

- 31 pct. vil gerne være medlem af en golfklub, men kun hvis klubben ligger inden for rimelig køreafstand,

- 46 pct. vil fortsætte som pay and play, men kunne tænke sig tilknytning til et handicap-kontor!

21 pct. vil fortsat være langdistancemedlem i danske eller udenlandske klubber.



Med andre ord – der er ingen grund til, og slet ikke ved perifere prof-tiltag, at slå løs på reklametrummen for golfens udbredelse, og bl.a. skabe endnu flere hjemløse golfere.





Ro og balance



Tværtimod vil det være velovervejet, hvis vi standser op, forsøger at reducere omfanget af produktion til problem-lager, men modent vurderer de næste år. Får bygget flere baner, gerne flere pay and play, så vi igen kommer til at opleve mere afbalancerede forhold. Desuden, DGU har selv peget på, at skal den af DGU forventede tilstrømning af nye golfere handles, så bliver det i stor udstrækning nødvendigt for mange af de eksisterende baner med udvidelse til 27 huller. Hvem siger klubberne vil påtage sig denne udgift. 82 pct siger nej, ganske enkelt fordi det ikke kan lade sig gøre.



Dertil kommer, at vi faktisk internationalt er begyndt at se forsigtige tegn på en reduktion i stigningstaksten. Bl.a. fra Sverige. Og i den forbindelse er alle analytikere enige om, at golfen naturligvis – som tennisen i sin tid – når et højdepunkt, hvorefter frafaldet bliver dramatisk. Men golfbaner er noget dyrere end tennisbaner i drift.



Endelig. Med i vurderingsbilledet af fremtid og relationerne mellem klubberne og DGU hører også, at spørger man i klubberne, og klipper høflighedsfraserne bort, så får man svaret: ”Bevares vi får da lidt hjælp og lidt rådgivning, men vi kan sagtens klare os uden DGU. De mere kritiske siger direkte, at ”der er for få varer på hylderne, i hvert fald i forhold til prisen ( 120-130.000 kr. årligt for de fleste klubber)”. Desuden tilføjes det, at når repræsentantskabsmøderne p.t. forløber så gnidningsløse, så skyldes det mere hygge og mangel på blodigt engagement i den ene lejr, i den anden lejr mangel på vision. Det er åbenbart den skinbarlige sandhed, desværre.



Derfor – har man indtryk af – forsøger DGU nu en slags spin-manøvre - at finde et nyt delfundament for egen berettigelse – ved et tvivlsomt engagement i prof-golfen. I håbet om image-indtægterne fra prof-golfens popularitet.



Men DGU skævvrider og sammenblander primær virke, finansiering, opmærksomhed og udvikling.

Fordi for det første er det klubberne, der betaler, og klubberne har som nævnt kun ringe interesse i prof-golfen. For det andet er det ikke DGU, der – modsat egen tro - har skabt opmærksomheden/udviklingen af golfen i Danmark. Og heller ikke fremover vil gøre det. Alle undersøgelser peget klart på, at det på den ene side er medierne, på den anden side klubberne og polariseringen i samfundet. Udjævningen og drømmen om at sidde på herremandens hest. DGUs rolle kommer langt nede på svarlisten.

Tilmed har DGU efter golfkyndige Jesper Frigast Larsens afgang som generalsekretær ikke just været kendt for en dynamisk media-politik, og dette selv om den danske mediaverden ellers har pakket DGU ind i vat – af interesse og loyal opbakning – og har givet golfen her i landet et langt mildere klima end det ses i udlandet. Journalisterne arrangerer oven i købet en stor juniorturnering, det sker ikke andre steder på kloden.



Betal selv



Derfor. Som undertegnede ser det, så kan klubberne med god ret forlange, at DGU ændrer focus og i højere grad koncentrerer sig om at varetage klubbernes og amatørgolfens interesser. Og komme med visioner og nytænkning på disse områder. Der findes masser af muligheder og områder, hvor DGU kunne gøre tilværelsen mere interessant og spændende for amatør og breddegolfen. Hvis ikke så kan klubberne/medlemmerne faktisk forvente, at DGU returnerer en stor del af unionens årlige tilskud på 17 mill. kr. . De penge kan DGU måske hente hos PGA.



Man kan også forestille sig – som en klubformand for nylig udtrykte det – at DGUs opbygning ændres. DGU-formandens strategi med flere faste, lønnede medarbejdere i stedet for frivillige har ført til en voldsom forøgelse af medarbejdertallet, til 29 plus 3 ( DGUs egne tal ). Herved er DGU procentuelt et af Europas absolut dyreste forbund.



” Brug fremtidsrapporten til at drøfte fremtiden. Gør dele af DGUs virke selvfinansierende – ud fra profit-center tanken. Et mindre sekretariat, der tager sig af de opgaver, som klubberne efter moden overvejelse virkelig ønsker, DGU skal varetage. Og så en afdeling, der sælger sin ekspertise til klubberne og andre interesserede. Engagement og støtte til prof-golfen er ikke en primær DGU-opgave, men brænder DGU alligevel så meget for tanken, så glem medlemmernes unions-bidrag og ekstra-indskud, men opret et selvbærende selskab”. Omvendt er DGU Erhverv næppe favorit til Børsens erhvervspris.



Alt i alt, også undertegnede har lidt svært ved at se, at en satsning på prof-golfen med medlemmerne penge, er en ny attraktiv vare på DGUs hylder. Tilmed kan DGUs nye prof-politik og en nidkær stimulering komme til at ødelægge tilværelsen for mange unge golfere.



Venlig hilsen,



Jørgen Mizander,



President for European Golf Writers Association

www.european-golfwriters.com

info@european-golfwriters.com

Samsø GK og Malmø GC





Slut/