 |
 |

af Jørgen Mizander - 04. juli 2005 kl. 16:00
- 0 indlæg
Svar på indlæg
Svar til Søren Agerbo Jensen
Det handler om fremtiden
Søren Agerbo Jensen. På den ene side er jeg glad for, at andre blander sig i debatten, på den anden er det beklageligt, at du ikke helt forstår mit budskab og intentioner.
Jeg har kun et ønske, nemlig at få sat focus på golfen og især golfens fremtid. Jeg tror, de byggesten vi nu stavler sammen, at de kommer til at udgøre et meget afgørende fundament ikke alene de næste to år, men længere frem. Det fundament, DGU signalerer i den nye plan ( og organisation, plan og mål hænger sammen ), mener jeg har en masse svagheder.
Til dit indlæg. Jeg vil holde det kort.
Du støtter LDN bl.a. mht de 1oo kr. Det gør jeg ikke. Skal vi endelig samle pengene ind, så er der mere formål og fremtid i at give dem til ungdomsprojekter eller sørge for, at de nye golfere også får steder at spille. Jeg har været i golfen i over 4o år, og har siddet på tillidsposter i andre sportsgrene. Prof-focusering er ikke noget nyt.
Ang. Green pas. Problemet for de løshængende golfere er ganske enkelt ikke løst, og ser heller ikke ud til at blive det i nær fremtid, det er det afgørende.
ELM og etablerede golfere. Tro mig, ingen golfer med respekt for sig selv gider deltage i en turnering, hvor man åbenbart skal have 5o point for at vinde. Og hvor man har en fornemmelse af, at flere af deltagerne fifler med deres handicap.
Selvfølgelig er jeg da glad for, at DGU også advarer mod pro-golfens farer, men det hedder også i målsætningen, at DGU vil skabe en ny EU-Tour spiller årligt. Se mit indlæg. Brian Huggett mener, at ”glem pro-golf, hvis du ikke kan spille egen bane rundt i minus 5 hver gang”. Så gode er ingen af vore amatører. I hvert fald ikke endnu.
Opdeling pro og amatører. For det første har du klub-investeringerne i eliten. Hvis udsigten er, at flere og flere af de unge damper af til pro-livet, hvorfor skal medlemmerne så betale for forberedelserne. Det drøftes i flere og flere klubber.
Vi kan og skal heller ikke stoppe overgangen til prof-golfen, men vi skal være varsomme,
fordi risikoen for personlige nederlag er stor.
Formentlig vil det mest fornuftige være at organisere en gruppe, hvor de unge klart erklærer, at målet er prof-golf. Så er der klare linjer, og så må DGU pga af proteams m.v. tage ansvaret og betale regningen for uddannelse og forberedelse. Og så er vi tilbage ved fremtidsplan og mål og ansvar. Der er for mange løse ender i den nye plan.
Med venlig hilsen,
Jørgen Mizander,
|
 |
 |