Er de fulde eller det der er værre på TV2

Players Lounge:Debat:International golf:Er de fulde eller det der er værre på TV2


Er de fulde eller det der er værre på TV2
af Harald Madsen - 04. september 2005 kl. 12:09 - 2 indlæg

Svar på indlæg

Det er vel positivt at TV2 gerne vil dække de Scandinaviske golfturneringer, og de har vist også engagereret sig økonomisk i dansk golf.



Her har vi så den første LET turnering på dansk jord og med 2 danskere helt fremme. Desuden kan en gravid Iben Tinning med et godt resultat vinde damernes pengeliste.



Og hvad gør TV2 så, de viser 1 times golf fra kl. 00-01.00 på Zulu som langt fra er når ud til alle husstande.



Hvis man antager at de har betalt noget for de rettigheder de har til at vise Skandinavisk golf så må man glæde sig over at det ikke er licenspengene de på denne måde kaster i grams uden at udnytte den måske største chance nogenside for at profilere dansk kvindegolf.



Gu' ved om de har en alkoholpolitik på den kanal ;.)



Med stor undren



Harald Madsen




af Denny Christensen - 05. september 2005 kl. 08:50

Det er helt til grin at TV2 køber og ikke anvender en fed mulighed for at vise god damegolf i Danmark, og så med danskere helt fremme alle 4 dage



Jeg gad altså ikke sidde op efter midnat og se noget jeg kendte resultatet på på forhånd.



Tyndt! TV2, drop den slags indkøb og lad andre komme til, der rent faktisk vil vise noget live eller i hvert fald næsten-live.

Svar på indlæg


af Rasmus Jacobsen - 05. september 2005 kl. 14:05

Kære TV2



Det er bare ikke godt nok!



Jeg håber I har en rigtig god grund til ikke at vise en så stor turnering – efter danske forhold – og når der så samtidig er så mange danske spillere med, så er det PINLIGT. Og når I så tillige ellers fylder sendefladen (ZULU) med ”sindsoprivende” programmer så som World Poker Tour 2 fra Los Angeles, Vuelta a Espana, Rally fra Wales eller (fra TV2) nogle fuldkommen ligegyldige Amerikanske serier i 200 afsnit – som i øvrigt er genudsendelser, så ville det vel ikke være for meget forlangt om man kunne sende bare en lille smule kvindegolf i stedet. Man skulle næsten tro det var diskrimination og det må man ikke…



Jeg håber at jeres transmission af Solheim Cup bliver bedre! Og det skulle jo heller ikke være ret svært, vel! :-)



Ta’ jer lidt sammen!

Svar på indlæg

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik