 |
 |
|
|
 |
|
|
af Jørgen Mizander - 09. september 2005 kl. 21:39
- 9 indlæg
 Svar på indlæg
Debatten der blev væk
Henvisning til DGU-erklæring….
Harald Madsen
Det ser ud til, at du har oceaner af tid, hvad man kan misunde.
Det ser også ud til, at ligegyldigt, hvad jeg anfører, så finder du en passus, som kan danne grundlag for en hel afhandling.
Det ser også ud til – for undertegnede og mange andre golfere, der har mailet mig – at du er sendt i byen for at forsvare et golfarrangement, ELM Open, som de fleste, hvad jeg vil kalde fornuftige og ræsonnerende seriøse golfere enten trækker på skuldrene af, helt ignorerer eller slet og ret vurderer som et odiøst arrangement for ikke at sige det rene plat - på grund af den udbredte svindel og handicapfuskeriet. Under alle omstændigheder et arrangement, som man ikke ligefrem kan sige klæder dansk golf.
Men jeg har som lovet set på sagen – præmiestørrelserne – igen, og det har været omfattende research. Forbrugerstyrelsen ved advokat Carsten Strøjer, ministeriets embedsmænd, Dansk Marketing Forum, Dansk Idræts Forbund, Told og skat og bl.a. en af vor anerkendte eksperter på markedsføringsloven advokat Michael Knop. Det følgende er en en gang for alle detaljeret gennemgang af, hvad der er sandhed og hvad der er relevant i denne sag.
Konklusionen er, at det under alle omstændigheder er en sag, der bør prøves. Fordi den kan have en principiel og præcedens betydning. Prøves i første omgang hos DGUs amatørudvalg, derefter DIFs Appeludvalg, men det vender jeg tilbage til.
Der er set med den juridiske ekspertises øjne to holdninger. Altså sagen krystalklart og objektivt belyst, uden golf og sportspolitiske farvepåvirkninger
Den ene, at sagen næppe hører hjemme under markedsføringsloven, hverken par 6 om tilgift eller
par 9 lodtrækning, men må vurderes som et internt anliggende i idrætspolitiske kredse, dvs DGU og DIF.
Den anden, mere nuancerede, at skal den bedømmes af Sø og Handelsretten og efter de nævnte paragraffer, så er det en fifty-fifty sag.
Det afgørende er følgende punkter:
Er der indledningsvis her tale om en køber og en sælger – f.eks. køberne turneringsdeltagerne og sælgeren firmaet ELM, der har tilknyttet Thomas Bjørn. Hvis der ikke er tale om køb/salg, så kan markedsføringsloven ikke anvendes.
Det er rigtigt, som jeg skrev, at det produkt, der er til ” salg ” altså den samlede sum af præmierne og herunder en dag med Thomas Bjørn, at det skal kunne værdisættes. Det er uden betydning, at Thomas f.eks. siger, at han stiller op gratis, hvad han selvfølgelig ikke gør.
Hvad er så værdien af en dag med Thomas og en anden pro? Juridisk vil man se på, om der eksisterer et tilsvarende produkt, der er værdisat. Altså har en markedsværdi. Deltager Thomas Bjørn i noget tilsvarende, f.eks. VIP-arrangementer, sponsorarrangementer med foredrag, frokost og match m.v. og kan der hentes en værdivurdering herfra. Hvis det er tilfældet, så melder de 15o.ooo kr. for en dag med Thomas sig lynhurtigt, men ELM har været smarte nok til at deklarere, at der her er tale om en match mod Thomas, ikke et VIP eller sponsor-arrangement, og et match-arrangement kan ikke købes
hos ELM/Thomas. Da det kun eksisterer ved denne ene lejlighed, så er det vanskeligt at værdisætte, og følgelig må værdien sættes til nul kr. eller vurderes som tilgift. Det må være ELMs og dit ræsonnement. Spørgsmålet er så, hvordan en dommer ser på sagen. Giver han medhold, eller vurderer han: Den tolkning er lige smart nok, efter som matchen er en attraktiv del af præmien, præmien er bekendt og markedsført og med til at øge interessen og tilmeldingen, så er det rimeligt at finde værdi-elementer fra f.eks. VIP og sponsorarrangementer, og ud fra dette sætte en værdi på matchen. Det er det store spørgsmål, og sagens kerne – sammen med ovennævnte vurdering, at det er et idrætspolitisk problem, der ikke kan og bør vurderes ud fra markedsføringsloven.
Hvis du vil have yderligere dokumentation, så er der faldet principdomme i 79 og 64 om anvendelse af tilgifts-paragraffen. I begge tilfælde gik dommen tiltalte/firmaerne imod. I det ene tilfælde forærede en kaffehandler legoklodser bort ved stigende køb af kaffe, i det andet forærede et benzinselskab kalendere ved fuld tankning. En dag med Thomas Bjørn og en anden pro skulle altså – ved anvendelse af dit ræsonnement – være mindre værd end en legoklods eller en kalender?!
Du må meget undskylde, jura eller ikke jura. Det oser af manglende format og vulgær smartnes.
DGUs vurdering, at man accepterer værdien o, fordi DGU henviser til, at for den ene amatør er præmien en stor sag ( og mange penge værd ) , for en anden har det mindre betydning, den er helt ude i skoven. Hvad præmietagerne mener, er helt ligegyldigt. Den er helt irrelevant, juridisk betragtet, men den kan naturligvis fremføres, når sagen kommer for DGUs amatørudvalg.
Og det er præcis, hvad jeg vil opfordre dig til. Send sagen ind til vurdering hos DGU. Så følger du også mange juristers råd.
I denne proces er der ingen grund til at holde læserne i dunkelhedens mystik. DGUs amatørudvalg
vil naturligvis tage sagen op, være tydeligt irriteret og beslutte, at præmien er i orden, holder sig inden for grænsen af de 5oo Pund, vedtaget af R & A. Ganske enkelt, fordi man har jo tidligere vurderet ELM-matchen, den gang man sagde ja til arrangementet og gav ELM tilladelse til at skrive, at matchen er godkendt af DGU. Ingen bryder sig om at slå sig selv i hovedet.
DGU vil naturligvis sætte himmel og jord i bevægelse for at finde en argumentation, der kan holde og virker acceptabel for Golf-Danmark. Fordi DGU-folkene vil fornemme, at denne sag den kan meget vel og meget hurtigt blive en ubehagelig overraskelse, og måske afdække et lidt for tæt samarbejde med vennerne hos ELM – set i lyset af, at DGU har en erklæret politik, at man fremover vil satse mere på den professionelle golf, med pro-teams, pro-golfturneringer m.v. (nævnt i DGUS egen fremtidsrapport). Her vil man naturligvis gerne bevare et godt forhold til det firma, der kan levere proerne. Et åbent spørgsmål i den forbindelse er fortsat, om DGUmedlemmer har fået rejser, ophold, middage, barregninger m.v. betalt af ELM i forbindelse med rejser til pro-turneringer bl.a. med Thomas. Det har vi aldrig fået svar på.
DGU-udvalgsmedlemmerne vil sandsynligvis også sidde lidt uroligt på stolene, fordi de udmærket ved, at sagen ikke stopper her, men næste fase er DIFs Appeludvalg. Og her vil alle uvedkommende frynser og hensyn blive pillet fra. Appeludvalget vil træffe en beslutning, der bygger på klare facts og idrætspolitisk sund fornuft. Og beslutningen er ikke vejledende, men bindende. I praksis sker behandlingen ud fra et forsvarsindlæg og tilsvarende anklage.
For at gøre det kort, så tror undertegnede ikke et sekund på, at appeludvalget giver DGU medhold.
Fordi det vil stride mod enhver form for sund fornuft, og det kan ydermere risikere at bringe beskyttelse af amatørstatus i fare. Fremtiden vil i givet fald bringe det rene rod. Hvis amatørerne skal til at vurdere definitionerne og værdisættelsen af præmier, så kan vi f.eks. komme til at opleve, at de to PH-lamper til en værdi af 15.ooo,- de er rent faktisk tudegrimme, og netop derfor kan de kun vurderes til 4.999,- kr.
Eller at en rejse til Australien er mindre interessant for vinderne, fordi de har en datter i det fjerne, hende har de besøgt otte gange, så en rejse down under er ikke det store sus for netop disse vinderne.
Desuden. Med i helhedsvurdringen hører også, at man ikke kan påstå, at DGU har ligget på den lade side tidligere, når det har handlet om advarsler om non-amatørstatus. En sjællandsk klub gennemførte for nogle år siden en ægtepar-turnering, hvor 1. præmien var sponsereret af Singapore Air. Flyselskabet vurderede præmien som en promotion-aktivitet og værdisatte den, også pga af low season, til under præmieniveauet. DGU var straks fremme med lov-riven, og præmien blev ændret til en klappepræmie. I sig selv uholdbart.
Et andet eksempel. En ung elitespiller ville forbedre sin spillestyrke i vintermånederne, og rejste med en gruppe til syden. Han ville koncentrere sig på drivingrangen, men lovede som kompensation for rejse og ophold at gå lidt til hånde som rejseleder og golfkonsulent. Den gik heller ikke med DGU.
Og så skal det i øvrigt betænkes, at reglen om de 5oo Pund, besluttet af R & A, ikke er fastlagt med adresse til middelgolferen. Den sigter som øverste niveau til eliten, der beviseligt har omkostninger ved turneringsdeltagelse i en hel anden størrelsesorden end Hansen og Jensen. Det er ånden i R & A-beslutningen, der er afgørende, og her har DGU solgt sin sjæl til ELM. Og får uhyre vanskeligt ved at finde en mere rimelig kurs fremover.
Og så er vi inde på de emner, med virkelig perspektiv og betydning, som jeg mener er betydeligt mere interessante at drøfte end ELM-turneringen, hvor det i virkeligheden ganske enkelt kan konkluderes: Hvis danske golfere vil spendere 12-13oo kr. for at være med i en turnering, hvor de på forhånd ved, at mange i feltet er handicapfuskere, og at de selv med deres bedste spil ikke har en jordisk chance for at vinde, ja så er det et personligt valg.
Også om dem, der vinder kvalifikationen til USA-rejsen vil kontakte told og skat inden rejsen.
Jeg har skrevet det før, men nu hvor vi er ved tasterne og i gang med det foreløbigt afsluttende kapitel i denne holmgang, så vil jeg gentage og foreslå følgende – gerne til debat.
Nemlig at der tages initiativ til en neutral undersøgelse af hele DGUs virke og arbejdsgang. Hvad kan vi bruge DGU til fremover, hvilke opgaver bør DGU tage sig af, hvilken glæde og gavn har klubberne og medlemmerne ( der årligt betaler 139 kr. pr. medlem til DGU ) af DGU?
Det er en kendsgerning, at DGU med sine ca. 3o ansatte er en af Europas absolut dyreste organisationer, måske endda den dyreste.
DGUs fremtidsrapport, præsenteret for fhs kort tid siden, er et uprofessionelt makværk uden lige. Helt uden ambition, uden klare mål og strategi, en række bløde hensigtserklæringer, som DGU-organisationen ikke kan hænges op på senere.
Vi må erkende, at golfen er ikke, hvad den har været. Vi er blevet langt flere, og problemerne – midt i en øredøvende interesse-vækst – tårner sig op. Vi har kolossale problemer på etiksiden og 3o.ooo golfere har ikke noget sted at spille.
Golfen er blevet Danmarks tredjestørste sport, klubbernes administration og egenkraft er blevet betydeligt større. Og med tanke på, at de fleste klubber i dag rent ud siger, at de har vanskeligt ved at se, hvad de i det større hele skal bruge DGU til, så er det ikke alene rimeligt, men højst påkræver, at vi nu får en professionel undersøgelse af DGU og ligeså vigtigt får et bud på, hvilken organisation der er behov for fremover. .
Klubberne bør sætte sig ned og sige: Vi betaler 125-15o.ooo årligt til DGU. Hvad får vi for pengene.
Hvad kan vi selv, hvad bør DGU varetage. Hvad skal det koste. Bør flere af DGUS aktiviteter lægges over i profitcentre eller selskaber, der skal kunne bære sig selv?
Også fordi DGU, efter min mening, er på vildspor. I sin iven efter egen berettigelse har DGU erklæret den professionelle golf sin kærlighed. Man ønsker et tættere samarbejde, man ønsker image-point fra prof-golfen. Man vil bruge prof-golfen som magnet, som om vi ikke har pres nok.
Skærer vi ind på benet, så må det konstateres, at det er fuld logik i holdningen: Hvad vedrører egentlig pro-golfen Hansen fra Ringkøbing eller Jensen i Assens.
For kort tid siden fik et af bestyrelsesmedlemmerne talt over sig, og foreslog at hvert medlem af en dansk golfklub skulle betale 1oo kr., så var der mulighed for at få en ny professionel Europa-tour-turnering. Den pågældende fik ganske vist hurtigt trukket i land ved en meddelelse om, at det naturligvis ikke var en beslutning, taget i DGUs bestyrelse, men hans personlige mening.
Sludder, man går ikke ud med et så dramatisk budskab uden at have sin bestyrelses bag sig. Men eksempler viser DGUs forkærlighed for prof-golfen.
Der er ikke noget principielt forkert i, at DGU engagerer sig i den professionelle golf, men det bør ske i et særligt selskab, med egen økonomi, og med hermetisk lukkede døre til amatørorganisationen DGU. Sådan er det ikke i dag. I dag nasser pro-ambitionerne på middel-amatørens tilskud til DGU.
DGU har i og for sig et sådant selskab, DGU Erhverv, men DGU Erhverv har sin base i DGU, klubberne og de ca 145.ooo medlemmer. Det er her, selskabet henter sin styrke og berettigelsee. DGU Erhverv skal tjene penge til gavn for DGU og klubberne/medlemmerne ( hvad for øvrigt DGU Erhverv i sandhed har været temmelig elendig til ). I vore nabolande findes eksempler på, at tilsvarende selskaber er så dygtige, at de indtjener så mange penge, at medlemstilskuddene er kraftigt reducerede. Hvis det var tilfældet i Danmark, ja så ville, og kunne, man sikkert give større råderum.
Skal der satses på pro-golf, så bør det ske via et selskab, der hedder DGU Pro.
Midt i sin prof-forgabelse lefler DGU desuden for vore bedste amatører. DGU vinker med pro-teams, varetagelse af proffernes interesser og prof-turneringer. DGU siger direkte, at skal vore amatører have rigtige udfordringer, så bør det ske via deltagelse i professionelle turneringer. Og DGU forventer, at Danmark kan mønstre en ny Europa-pro og seks-syv på challenge-turneringen årligt.
Det er en livsfarlig politik. Professionel golf er noget helt andet end amatørgolf. Som en gammel Ryder-cup spiller udtalte: Kan du ikke spille din egen bane rundt i 5 under par – hver gang og i regnvejr, så glem alt om en prof-karriere.
Vi har allerede for mange unge håbefulde proer, og passer vi ikke på, så får vi som vore naboer i Sverige et proletariat, bestående af unge uden uddannelse, med frustrationer og skuffede forventninger. Hvem tager sig af dem?
Et afledt, men ganske spændende problem, med et økonomisk element, er følgevirkning af de mange unges overgang til den professionelle golf. DGU frister ( DGU gør ihvert fald ikke det modsatte ) fordi det også i sidste ende gavner DGUs mål og berettigelse.
Som det er nu, så ofrer DGU naturligvis mange penge på eliteudvikling af vore amatører, men det samme gør klubberne. Når de unge går over som pro, hvad så med klubbernes investering. Har DGU budget til f.eks. at tilbagebetale de summer, som klubben har ofret på den pågældende spiller skal vi sige de sidste tre-fire år?
I den forbindelse, DGU har de sidste tre år sagt og skrevet, at man vil investere stort i udviklingen af vor elite med henblik på at nå betydeligt bedre resultater internationalt.
Resultatet er blevet det modsatte. Vore bedste hold klarer sig ringere end tidligere.
Kræver det ikke nytænkning og en ny strategi? Og at der måske bruges lidt flere målrettede kræfter på amatørgolfen frem for en forkærlighed for den professionelle golf.
Hvor er DGUs bebudede satsning på ungdomsgolfen og skoleungdom. Vi halser stadig bagefter målsætningerne om tilgang af unge til golfen, og skolegolf-projektet er gået i koma.
Tilgangen til golfen har sløvet DGU.
I sidste nummer af Golf skrev formanden en leder, der sovsede over med herlighederne og fortræffelighederne i golfens popularitet. Resten af indlægget var de sædvanlige bløde hensigtserklæringer om DGUs støtte til og opbakning af. Stort set en sludder for en sladder. Men mht til golfens popularitet, så glemte formanden et væsentligt forhold, nemlig de store vanskeligheder, tilgangen har medført.
Rundt regnet mangler vi 4o-5o baner, og selv om der heldigvis er mange baneprojekter undervejs, så opfylder det ikke behovet.
DGU burde for år tilbage have vurdering tilgangen, og ansporet til flere baner. Altså fundet en løsning på problemet. DGU sov sødt og inderligt, men hvad værre er, heller ikke i dag har DGU en anden og mere ambitiøs politik. Man siger ” det er glædeligt at der er mange baneprojekter på vej ”.
Så har DGU forsøgt at løse problemet med de løshængende golfere – med den famøse green pas-ordning. Ordningen kom igennem med hiv og sving og et mikroskopisk flertal. Problemet er bare, at der hvor ” de løse golfere ” findes, nemlig omkring de større byer, her har klubberne smækket dørene i og sagt nej til green pas.
Forslaget skulle naturligvis være taget af bordet og omformuleret, så det var spiseligt for stort set alle klubber.
Som det er nu, så sidder DGU passivt, slår ud med armene og ynkeligt siger, jamen, vi har jo forsøgt.
Vi har store problemer med golfens etikette og etik og moral. Mange formentlig nyere golfere har ingen anelse om, hvordan man opfører sig på en golfbane, og reglerne er cirka-regler.
Her må jeg erkende, at her gør DGU et bravt forsøg på at skabe større forståelse, men det er åbenbart ikke nok. Golfen vil tage varigt skade, hvis problemerne ikke løses og ret så hurtigt.
Hvis ikke, så bliver fremtiden, at man kun spiller med faste makkere, og sjældent deltager i matcher.
I hele debatten omkring golfens fremtid så skal de ansvarlige gøre sig krystalklart, at det helt fundamentale i dansk golf er – middelgolferen eller klubgolferen. Det er ham og hende, der udgør over 8o procent, og det er ham/hende og familien, der er kernen i dansk golf.
Kernegolferen, ved vi, han synes det vel er helt ok, vi har nogle landshold og eliten skal hjælpes lidt på vej, at DGU forhandler nogle aftaler igennem på klubbernes vegne og DGU repræsenterer dansk golf i ind og udlandet, men i øvrigt lyder kravet: Hvad får jeg egentlig får de 139 kr., jeg årligt spytter i DGUs bøsse? Mine prioriteter er, at jeg ønsker en nogen lunde god golfbane at spille på, jeg ønsker et pænt og ordentlig klubhus og et godt og harmonisk klubliv. Har DGU andre prioriteter, så må de selv skaffe skillingerne til disse ønsker. At Thomas Bjørn vinder US Open eller lægger navn til en dansk turnering og nogle kurser, det er godt for og pænt af ham, at Iben Tinning vinder den af DGU-organiserede Nykredit Open, det er godt for hende – men so what!
Generalsekretær Carsten Thuen følte i sidste nummer af golfbladet, naturligvis pga af den verserende debat om DGU og fremtiden, sig kaldet til en nydelig forsvarstale: Carsten Thuen mener, at golferne rundt omkring i klubberne skal se DGU som ” Added value ”, og det absolut væsentligste for den enkelte golfer er, at DGU er medlem af DIF og udenlandske organisationer! Desuden at DGU har kontakt til ministerierne og senest har forhandlet en miljøaftale igennem, i øvrigt en aftale som er hverken bedre eller dårligere end forventet. .
Så peger Carsten Thuen på, at DGU bruger fem millioner på elitearbejde ( som altså ikke har givet bedre resultater ), at DGU arrangerer en danmarksturnering ( der er voldsomt kritiseret ), et par breddeturneringer, drenge og pigelejr, et golfkørekort der koster penge og diverse kurser for klubmedlemmer. Endelig peger generalsekretæren på DGU-kortet ( som bl.a. skulle hindre handicapsvindel, hvad det altså ikke gør ) og dgu.org som er så ringe, at det efterhånden er ved at være underholdende. Thuen nævner også bladet GOLF, som han, formentlig blankpoleret i kendskab til mediaverdenen, kalder meget læsværdigt. Sandheden er, at GOLF er uhyre ringe – kedeligt, intetsigende og konfliktsky – og bl.a. som ledende medarbejder har en person, der mener, at amatør og breddegolf kun egner sig til et kirkeblad.
Desuden fik bladet sidste år flere penge, til at udkomme færre gange!
Thuen slutter med at mene, at han er positivt overrasket over, hvor meget han som golfspiller får for pengene i Danmark.
Det er jo rørende, at generalsekretæren mener det om sit eget ansvarsområde, men spørgsmålet er. Hvad mener medlemmerne ude i klubberne, dem der rent faktisk betaler gildet.
Synes det også, at de får en masse for pengene? Jf ovennævnte interesser og profil, så
er der næppe meget i ovennævnte, der får hårene på toppen af klubgolferen til at rejse sig i vild begejstring?
Og det er derfor, vi har behov for en undersøgelse, der skal afsløre, hvad medlemmerne og klubberne ønsker, og hvad kan og skal DGU levere.
Det er den debat, vi skal føre.
Hvad ELM render rundt og foretager sig, og hvem der vil lege med i ELMs cirkusforestilling, det er bedøvende ligegyldigt.
Med venlig hilsen,
Jørgen Mizander,
|
|
|
 |
|
|
|
 |
Hej Jørgen.
Det ser nu ikke ud til du behøver misunde nogen, at de har oceaner af tid til at skrive hele afhandlinger. :-)
Svar på indlæg
Man skal ikke kaste med fraktiler af geologisk oprindelse når man selv residerer i transparent beboelse af ringe brudstyrke – eller hvad det nu hedder, når man skal bruge en masse fine ord for at udtrykke noget, der kunne være sagt/skrevet betydeligt mere enkelt.
På den ene side efterlyser Jørgen Mizander en dialog omkring sine indlæg, men på den anden side forsøger han at nedgøre og mistænkeliggøre den eneste debattør, som ulejliger sig til at svare uddybende på hans indlæg.
”oceaner af tid” og ”en hel afhandling” skriver Mizander nærmest nedladende, hvorefter han selv fyrer et indlæg på vel et par hundrede debatlinier af. Så meget for at udtrykke sig i korthed (hvilket Niels Pein i denne sammenhæng gør betydeligt bedre end jeg).
Det er da også fint, at kunne skrive dybdegående indlæg, men desværre tror jeg, at resultatet af så omfattende indlæg er, at de fleste står af, når de ser længden af disse. Især når de består af en stor del gentagne, følelsesladede og udokumenterede påstande. Jeg må indrømme selv at være faldet i denne grøft et par gange. At debatten stort set kun foregår mellem to personer synes at bekræfte dette.
Det ville for øvrigt være rart, hvis de ”mange andre golfere”, der har mailet hr. Mizander, også ville dele deres synspunkter med os andre her på debatten. Måske hr. Mizander kunne opfordre dem til det, når de skriver til ham. Jeg kunne jo også skrive, at adskillige personer, som jeg vil kalde ”fornuftige og ræsonnerende seriøse golfere”, over for mig beskriver hr. Mizander som en krakilsk, selvoptaget og selvbestaltet præsident, men det ville jo ikke være særlig sagligt, hvis disse ikke er villige til at deltage i debatten på egen hånd – så det vil jeg lade være med.
Og nej, selvom jeg er unionsdommer, er jeg ikke sendt i byen for at forsvare DGU. Jeg skriver dette af egen fri vilje og initiativ. I øvrigt tager jeg i dette indlæg ikke stilling til ELM Open og de fleste andre emner i debatten, men er hovedsagligt faret i kridthuset for at opponere mod hr. Mizanders debatform. Det er godt og nødvendigt med kritiske røster, men jeg tror, at han ville få betydeligt mere ud af sine indlæg, hvis han forsøgte at være mere saglig og konstruktiv i sin kritik.
Jeg vil dog gerne kommentere et enkelt punkt. For en del år siden fik DGU megen kritik for helt at lade unge professionelle i stikken og nærmest være negative over for dem, så snart det var gået over som pro’er. Jeg er langt fra enig med alt, hvad DGU foretager sig mht. professionelle turneringer m.m., men jeg synes, at det er en god udvikling, at pro’er ikke længere bliver behandlet som udstødte – især når de i dag kan deltage på lige fod med amatører i danmarksmesterskaber, andre elite- og holdturneringer.
Og nu må jeg vist hellere slutte, inden mit eget indlæg nærmer sig en afhandling ;-).
P.S.: Hvis ” Hvad ELM render rundt og foretager sig, og hvem der vil lege med i ELMs cirkusforestilling, det er bedøvende ligegyldigt”, hvor bruger du så så megen tid på det, hr. Mizander?
Svar på indlæg
Svar til Jørgen Mizander
Du skriver:
”Det ser ud til, at du har oceaner af tid, hvad man kan misunde.”
Du har nok ret i at jeg har mere tid end de fleste, men jeg finder det nu ikke særligt misundelsesværdigt.
Så skriver du:
”at du er sendt i byen for at forsvare et golfarrangement, ELM Open”
Det er en klassiker! I mangel af argumenter så mistænkeliggør din modstander.
Egentlig fortjener din useriøse anklage ikke noget svar, men for det tilfælde at sagesløse golf’ere bruger tid på at læse vores lange indlæg så er det vel fair at jeg oplyser at min eneste tilknytning til ELM Open er de overvejende positive oplevelser jeg har haft ved at kunne spille en parturnering sammen med søn som var 12 år da vi deltog første gang.
Så jeg er på ingen måde sendt i byen af nogen som helst, men udtrykker altså alene min egen holdning baseret på mine egne erfaringer.
-----------------------------
ELM Open
I dit forrige indlæg skrev du:
” I øvrigt orker jeg næsten ikke mere at drøfte ELM. Min holdning er, at det er noget rod, men hvis golferne vil betale og spille, så lad dem.
Lad os hellere drøfte nogle af de andre emner og problemer, jeg har peget på.”
Derfor undlod jeg i mit svar på dette indlæg helt og aldeles at kommentere ELM Open - det til trods for at du jo endnu engang på useriøs vis havde kommenteret samme.
Jeg håbede dermed at den del af vores debat var afsluttet.
Men du kan åbenbart ikke lade emnet ligge. Tilsyneladende har du et mål om at skade ELM og dit virkemiddel syntes at være udokumenteret mistænkeliggørelse og nedgørelse. Det er ganske enkelt for lavt.
Du ved formentlig selv at det du skriver er usandt, men for det tilfælde at du faktisk skulle tro på dine egen ord så lad mig fortælle dig at virkeligheden er langt mere nuanceret end du giver udtryk for. Langt de fleste af dem jeg kender der har deltaget i ELM open har haft overvejende gode oplevelser ud af det.
Mange har, i ELM open såvel som i ALLE andre turneringer fra klubturneringer til landsdækkende turneringer, oplevet scorer som de finder mistænkelige. Det har været tilfældet i alle de år jeg spillet golf – også langt før ELM Open startede i 2001.
Personligt er jeg ikke i tvivl om at udviklingen på medie og IT området samt en langt højere grad af brødnid er årsagen til at snakken om handicapfifleri syntes at fylde mere nu end tidligere.
Det synspunkt kan jeg argumentere for, men jeg kan jeg naturligvis ikke dokumentere det. Det ville klæde debatten hvis du på tilsvarende vis gjorde det klart at dine påstande blot er påstande, i stedet for kontinuerligt at lade det fremstå som den skinbarlige sandhed.
Du påstår at langt de fleste ”fornuftige og ræsonnerende seriøse golfere” ignorer ElM Open. Den påstand står i skærende kontrast til det forhold at ElM Open på blot 4 år er blevet Danmarks formentlig største amatørturnering.
Virkeligheden taler således sit eget tydelige sprog, du vil tilsyneladende bare ikke høre sandheden.
---------------------------------
(JANTE) LOVEN
Du har påstået at loven siger at værdien af en præmie skal kunne fastsættes.
Jeg har opfordret dig til:
• At fremkomme med konkrete og dokumenterbare henvisninger til de regler og love du mener er relevante for din påstand om at værdien af en præmie skal kunne opgøres
ELLER
• At trække din påstand tilbage
Du gør ikke nogen af delene. For den der bare skimmer dine indlæg kunne det måske se ud som om du faktisk forsøger at dokumentere din påstand men det er ikke tilfældet.
Nærlæser man dit seneste indlæg må man konstatere at det ikke er lykkedes dig at fremkomme med en eneste relevant og kontrollerbar henvisning.
De eneste henvisninger du fremkommer med, herunder de domme du henviser til, er ganske helt og aldeles irrelevante.
Det behøver du ikke tage mit ord for, lad mig citere dig selv fra et tidligere indlæg:
”Jeg har også en professionel markedsføringsuddannelse, og loven om tilgift, som du henviser til, kan over hovedet ikke komme på tale. Den handler om, hvis f.eks. et benzinselskab eller en bank, har været ansat i begge, vil forære julekort, balloner, kalendere m.v. i forbindelse med køb af varer eller serviceydelser.”
Det er helt i overensstemmelse med det som både forbrugerstyrelsen og forbrugerombudsmanden har konkluderet.
Derfor virker det da også noget desperat når du nu forsøger at bruge loven om tilgift som argument.
Jeg kunne sagtens komme med en længere ”afhandling” også med henvisninger til og citater fra konkrete paragraffer i markedsføringsloven som ville tydeliggøre at du tager fejl.
Men hensynet til længden af nærværende ”afhandling” vejet op imod sandsynligheden for at du vil lade dig påvirke af fakta gør at jeg ikke vil bruge mere tid på dette emne.
Blot vil jeg konstatere at du ikke har løftet bevisbyrden for dine påstande, og at det er ganske uanstændigt at du nu i flere år har fremturet med de samme formentlig forkerte og i hvert fald udokumenterede påstande og oven i købet ved samme lejlighed har fremhævet dig selv som seriøs og regelret.
-----------------------------------
DGU
Jeg er ikke så godt inde i sagerne som du tilsyneladende er. Jeg siger tilsyneladende fordi min egen mangel på viden om emnerne gør mig letmodtagelig overfor din oplysninger og påstande uden at jeg jo altså ved om de er korrekte.
Men på et mere overordnet niveau har jeg en mening om DGU, amatør-, elite- og pro-golf.
Jeg er ganske enig med dig i at:
”Klubberne bør sætte sig ned og sige: Vi betaler 125-15o.ooo årligt til DGU. Hvad får vi for pengene. Hvad kan vi selv, hvad bør DGU varetage. Hvad skal det koste. Bør flere af DGUS aktiviteter lægges over i profitcentre eller selskaber, der skal kunne bære sig selv?”
Men det har jeg da også alt god grund til at tro at klubberne gør!
Med henblik på pro-golfen så har jeg svært ved at se behovet for den meget skarpe opdeling som du tilsyneladende advokerer for. For mig er golf’en altomfavnende forstået på den måde at enhver sport efter min opfattelse indeholder og bør indeholde alt fra motionsdeltagere til professionelle.
Opdeling i stadig flere selskaber og organisationer fører efter min erfaring blot til unødvendigt bureaukrati og deraf følgende tåbeligheder.
Spurgte du mig om jeg ville støtte en Europatour Turnering på danske jord gennem en kontingentforhøjelse på 100 kr. så ville svaret været et rungende JA. Det er jeg overbevist om at mange andre også gerne ville, endnu flere ville nok være ligeglade og en del – formentlig meget højtråbende – ville være imod.
I det hele taget ser jeg gerne at DGU arbejder for pro-golfens udbredelse i Danmark. Du mener tilsyneladende at et flertal af de danske golfspillere alene ønsker ”en nogenlunde god golfbane at spille på, ....et pænt og ordentlig klubhus og et godt og harmonisk klubliv.”
Det er tænkeligt at du har ret, men jeg håber at flertallet gerne bidrager til højt ambitionsniveau både på elie- og proffesionnelt plan. Skulle du have ret så er det efter min opfattelse endnu et eksempel på den stigende selvtilstrækkelighed som præger og plager vores lille nation.
Personligt har jeg altid været i mod tanken om at det er den laveste fællesnævner der skal være afgørende, ligesom jeg altid har fundet det fascinerende hvor meget der kan opnås når man løfter i fællesskab.
Du skriver at jeg betaler 139 kr. til DGU i dag. For det får jeg en lang række ting, de fleste af dem formentlig ting jeg slet ikke er klar over jeg har ”fået”. Men lad mig fremhæve 2 ting som jeg tror alle golfere er glade for:
1. Magasinet Dansk golf
2. Bane ratingen som i hvert fald giver en vis idé om sværhedsgraden af fremmende baner og teesteder.
Alene disse 2 ting er for mig mere værd end 139 kr., så isoleret set er pengene altså givet godt ud.
Men kan det gøres bedre og billigere så skal vi naturligvis gøre det. Det er der vel ingen der er uenige i, og jeg har i hvert fald ingen grund til at betvivle at DGU’s ”ejere” – altså klubberne – ikke gør deres bedste for at varetage den samlede golfsports interesser.
Når det er sagt så ser jeg også gerne i et mere ambitiøst DGU.
F.eks. kunne DGU for min skyld godt eje og drive op til måske 4 golfanlæg med hver mindst 36 huller (heraf ét i udlandet) med state-of-the-art træningsfaciliteter som kunne stilles til rådighed for klubberne.
Mange fælles uddannelsesopgaver kunne løses på sådanne anlæg, store/tværgående klubturneringer kunne afholdes på sådanne anlæg og en rimelig green fee for DGU medlemmer kunne tage noget af presset fra de lokale baner og måske give plads til lidt flere og mere varierede medlemskaber i de enkelte klubber.
Men Danmark er (efter min opfattelse) middelmådighedens højborg så store ambitioner er næppe forventelige – heller ikke i DGU regi.
Men ovenstående er bare mine tanker og idéer. Det meget tænkeligt at du har flere og bedre idéer. Det er bare svært at vurdere fordi dine indlæg er gennemsyret af en negativitet og fjendtlighed overfor alle som ikke er enige med dig. Jeg tror du ville komme meget længere med en konstruktiv kritik.
-----------------------------------
ETIKPROBLEMER
Her er endnu et citat fra dit indlæg som jeg gerne vil kommentere:
”Vi har store problemer med golfens etikette og etik og moral. Mange formentlig nyere golfere har ingen anelse om, hvordan man opfører sig på en golfbane, og reglerne er cirka-regler.”
Selv om jeg måske ikke føler at situationen er som du beskriver den, så ved du at jeg argumentere for det jeg kalder en moralsk oprustning – så her er vi tilsyneladende enige.
Men……
Min søn er spejder, han går ikke til spejder - han ER spejder. Den forskel dækker over at han skal opføre som det sig hør og bør for en spejder på i og ude af uniform. Den holdning deles så vidt jeg ved af alle spejderorganisationer.
Jeg er golfspiller (eller mere præcist tilstræber jeg at være golfspiller) - og jeg mener at DGU skal arbejde for at der bliver flere golfspillere ikke for at flere kan gå til golf!
Risikoen for at en fin hentydning ikke er nok gør at jeg vil understrege at den adfærd som forventes på banen også skal gælde f.eks. når man naturligvis bliver siddende i klubhuset til præmieoverrækkelsen er overstået (selv om man spillede som en pose jord) og naturligvis også når man deltager i en offentlig debat.
Med venlig hilsen
Harald Madsen
Svar på indlæg
Debatten der nærmer sig
Harald Madsen,
Jeg må indrømme, du er ikke længe om at komme ud af starthullerne. Og faktisk sætter jeg pris på, at du også sender dit indlæg direkte til min mail. dgu.org ser jeg ikke så ofte, som jeg måske burde.
Og jeg er også glad for, at du tager fat om nogle af de mere vigtige debatområder. Den rigtige debat begynder at nærme sig.
Jeg mistænker dig ikke, og det er muligt, at du ikke ligefrem går andres ærinde, men jeg har simpelt svært ved at forstå dit engagerede forsvar af ELM-turneringen, når jeg selv, min omkredskreds og stort set alle, jeg har spurgt, ryster på hovedet. Men du har naturligvis ret til og bør have din egen holdning.
Jeg vil ikke skade ELM, det klarer de selv fint, problemet er
- at de laver en problematisk studehandel med DGU,
- DGU siger ja, fordi man gerne vil tækkes pro-golfen,
- Vi får et præmieniveau, som vort handicapsystem er alt for skrøbeligt til at bære,
- især i en tid med problemer med etikette og golfmoral,
- præmiestørrelse danner præcedens for andre matcher
- deltagerne, en vis del, begynder at focusere mere på præmiestørrelse end på deltagelse, præstation og selve golfglæden
- vejen er snorlige til handicap-pleje og direkte fusk,
- stemningen ødelægges, golfen er på vildspor.
- Konkret i tilfældet ELM-turneringen har der vel ikke været en eneste match, hvor beskyldningerne ikke flyver igennem luften, det er uhørt i dansk golf,
- selve matchformen er uheldig, fordi den reelt umuliggør handicapregulering.
Det er her, jeg spørger, hvad skal vi med en match af denne type, når arrangørerne ikke kan finde ud af at afvikle den på en ordentlig måde, og et historisk antal deltagere påstår handicapsvindel!
Jeg har også stillet spørgsmålet, hvorfor Thomas Bjørn overhovedet vil involveres i et så rodet arrangement. Hvis han virkelig, som han siger, vil betale noget tilbage til dansk golf og give nogle danske amatører oplevelsen at spille mod ham, så kunne han – som det ofte ses i udlandet – invitere til en række matcher til fordel f.eks. for Børnecancerfonden, og efter finalen overrække en fornem check på 1,5-2.o mill. kr. til en god sag. Og i den situation ville juraen være helt klar.
DGU skulle have indset problemerne for lang tid siden. Have indført regler f.eks. at l. præmien i en klubmatch højst må være 5oo kr., flerdages matcher 1.ooo kr. og større åbne matcher max 1.5oo kr.
Og præmier, indsneget ved hjælp af smartnes jura, skal fejes af bordet.
Det havde ansvarlige og fremsynede DGU-ledere gjort. Men det er svært at være barsk – nu - når man mere eller mindre er i lommen på ELM, og mener at en del af eget fundament fremover skal bygges på øget engagement i pro-golfen.
Der er intet i vejen for, at DGU kan skærpe reglerne i forhold til R & A. Det vil tværtimod glæde ledelsen i Sct. Andrews. Det vil nemlig vise, at dansk golf har forstået ideen og ånden i de nye regler.
For at få lidt struktur, så lad mig besvare dit brev kronologisk.
Du angriber mig for at tage ELM-matcherne op igen. Er det ikke lidt vanskeligt at undgå, efter som du efterlyser en juridisk redegørelse for lovlige eller ulovlige præmier netop i ELM-turneringen?
Lad mig gentage. Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad firmaet ELM render og foretager sig, i bred almindelighed. Men her har de med DGUs besynderlige velsignelse arrangeret en match, der udover uroen trækker golfen i gal retning. Det er i værste fald en ulovlig turnering, i bedste fald smagløs opportunisme og en fjendtlig handling over for golfen. Jeg mener fortsat , at den totale præmie i sidste ende vil blive erklæret for ulovlig. Det mener jeg ud fra juraen og sund fornuft. Den ene dag koster Thomas Bjørn 15o.ooo,- kr , for at spise frokost, holde et kort foredrag og spille med VIP-erne, den næste dag er værdien mindre end en legoklods, fordi her springer man foredraget over. Jeg stor tillid til DIF og den danske dommerstand, som måske i anden fase kan blive involveret.
Men hvorfor svarer du ikke på det centrale, nemlig at lade i første omgang DGU, derefter appeludvalget i DIF se på sagen. Det er netop herfra afgørelsen skal komme. Du kan bringe sagen for DGU, du har mere tid end jeg, så skal jeg følge op, når sagen skal forelægges DIF.
I stedet mener du, jeg ikke har leveret bevis.
Harald Madsen.
Jeg har taget mig tid, jeg har involveret 2o eksperter, jeg har præsenteret dig for vel den mest grundige gennemgang af de juridiske aspekter.
Jeg oplyser dig om, at sagkundskaben i hvert fald i første omgang mener, at sagen skal behandles af DGU og DIF. Derefter – for at imødegå din argumentation – kan det måske blive aktuelt med en vurdering ud fra markedsføringsloven. Og i den situation er det en fifty-fifty sag. Jeg har med andre ord, af venlighed, forsøgt at se sagen gennem dine øjne, og oplyser dig om, hvad de juridiske eksperter i den situation mener. Bedre og mere kan jeg ikke gøre.
Så skriver du, at du er bange for mere bureaukrati, hvis DGU deles op i flere selskaber, at du gerne vil have pro-golfen under DGU og at Dansk Golf og baneratingen er nok for dine 139 kr. Og så mener du, at klubberne er tilfreds med DGU.
Det sidste, kan jeg garantere dig for, er ikke tilfældet. Jeg taler jævnligt med en række danske klubber, og sandheden er, at man en blok endnu ikke har fået taget sig sammen til at gøre noget ved sagen. Det er derfor, jeg mener, at det er på tide, der laves en saglig og dynamisk analyse af, hvad klubberne ønsker og hvad DGU skal levere. Har DGU andre ønsker og ambitioner end klubberne, så må de selv skaffe skillingerne i et rentabelt selskab, herunder bl.a. pro-satsning. Også andre serviceydelser kan lægges ud.
Professionel sport, også golf, lyder lokkende. Og er det vel også, hvis man gør karriere og har en god indkomst. Men for langt, langt de fleste slutter eventyret med frustration og nederlag, og tab af dyrebare uddannelsesår og sociale relationer. Vi skal ikke stoppe de unikke, dem skal vi hjælpe og støtte efter nogle sunde modeller, men de fleste skal advares.
Vi skal heller ikke hindre pro-turneringer, men de må opstå og trives på markedsvilkår. DGU kan støtte med officials.
Det er rigtigt, at den professionelle golf dækkes af media, og derved skaber interesse for golfen.
Men profferne er gået over efter uddannelse i amatørgolfen.
Vort fodboldlandshold styres af DBU. Det sker, fordi det er aftalen, og fordi bl.a. betydelige midler tilgår DBUs arbejde for ungdommen. I golfens verden er det PGA, der vælger landshold, og det er proerne individuelt, der skummer fløden ved matcher. Derfor, vil DGU engagere sig i den professionelle golf, så skal det ikke være for Hansen og Jensens tilskud. Derfor er jeg imod de 1oo kr. til pro-golf. De 1oo kr. kunne i givet fald bruges langt mere fornuft til et storstilet fremstød for skolegolfen.
Jeg er bekendt med en opstilling, der viser, at finansieres klubbernes vitale ønsker, og kun dem, så kan der betales så mange penge tilbage til klubberne, at hver dansk klub kunne tilbyde sine medlemmer frie bolde på drivingrangen og tilmed tilbyde fri og fælles- instruktion hver onsdag aften! Tror du ikke medlemmerne vil sætte større pris på det, end at DGU f.eks. bruger penge på
at sende formanden til US Masters for at se Thomas Bjørn.
Til slut. Undertegnede er ikke negativ eller fjendtlig, men jeg været over 3o år i golfen, og er i den nuværende situation dødtræt at høre om golfens fremgang og vækst, når sandheden er, at vi ganske vist har stor interesse, men samtidig en ledelse, der tilsyneladende er helt ligeglade med at løse de problemer, som tilgangen har skabt. Og en fremtidsplan, der er blottet for ambition, energi, fremsynethed og commitment.
På et punkt er jeg enige med dig. Nemlig at DGU kunne tage initiativ til anlægning af nogle baner, men her oplever man, at DGU siger, at det er ikke vor opgave.
DGU synes altså, det er vigtige at støtte famøse golfturneringer, arrangeret af bonkammeraterne hos ELM, og bl.a. satse på pro-golfen end f.eks. at løse problemerne for de løshængende golfere.
Et ganske godt eksempel, bemærket spontant, på DGUs manglende fornemmelse for sne.
I det nyeste nummer af GOLF skriver bladets redaktør på den fornemme leder-plads, at ” nu må tiden være inde til, at golfen erkender sig ansvar og gør sit til at integrere og byde velkommen til personer af anden etnisk herkomst ”. Mig bekendt er ingen dansk golfklub diskriminerende, og såfremt de nydanske kan betale indskud og kontingent og i øvrigt kan læse golfreglerne, så kan de komme ind overalt. Men eksemplet viser en alarmerende umoden blomster-tankegang, der ikke levner tro på en mere solid og pragmatisk forståelse af, hvad der virkelig rør sig i dansk golf.
Med venlig hilsen,
Jørgen Mizander
Svar på indlæg
Beklagelse
Jeg ser først de to midterindlæg nu,
og lad mig sige, at undertegnede bestemt ikke har noget ønske om at nedgøre hverken personer eller indlæg i denne debat.
Jeg erkender, at pennen en gang imellem bliver lidt spids, men jeg er glad for bla. Harald Madsens indlæg.
Jeg kan naturligvis godt se, at lange indlæg bliver en ørkenvandring, men f.eks. redegørelsen omkring juraen er vanskelig - hvis den i øvrigt skal være saglig - at gøre kort.
Mit motiv for overhovedet at bruge tid på denne debat er, at golfen befinder sig en brydningstid, og hvis vi ikke nu får afstukket den rigtige kurs, så bliver det vanskeligt senere med ændringer.
Men som nævnt, hvis jeg støder nogle på manchetterne, så send lagkagen retur. Jeg er ikke så sårbar.
venlig hilsen,
Jørgen Mizander,
Svar på indlæg
TIL JØRGEN:
Jeg har en gang tidligere blandet mig i debatten, desværre uden svar, og nu må jeg til pennen igen. Jeg skriver som privat person og ikke som medlem af bestyrelsen af den golfklub som jeg spiller i.
Jørgen, jeg synes du har utrolig mange gode pointer, men de drukner desværre i useriøse kommentarer og en generalisering som, for at bruge dit eget udtryk, "viser en alarmerende umoden blomster-tankegang" (hvad det så end betyder).
Et eksempel på det jeg synes er dårlig argumentation, er dine kommentarer omkring DGU's ønsker om at gøre mere for at få spillere af anden etnisk baggrund til at blive golfspillere. Du har selvfølgelig ret til at have en holdning om at det er et forkert initiativ. Jeg har en anden holdning, som lægger sig op af DGU's, og det er da sørgeligt at DGU (og dermed også jeg) skal udstilles som havende en umoden tankegang blot fordi vi ikke er enig med dig.
En ting er at der ikke er lukket for optagelse af personer med anden etnisk baggrund. En anden ting er at gøre noget proaktivt for at tage del i integrationen af disse personer.
Du garanterer Harald for at klubberne IKKE er tilfredse med DGU, fordi du jævnligt taler med en række danske klubber. Hvilke klubber er der tale om, og er der tale om et repræsentativt udsnit? Jeg tror at både du og Harald har ret; der er klubber der er utilfredse og der er klubber der er tilfredse. Det eneste der er sikkert er at det er umuligt for dig at garantere at klubberne er utilfredse, medmindre du kan fremlægge konkrete undersøgelse, kvantitative eller kvalitative, der understøtter din udtalelse.
Jeg har fuld tiltro til at systemet med at have DGU som organisation og klubberne som deltagere i udviklingen via repræsentantskabsmøder etc. fungerer.
Konstruktivt og fremadrettet ser jeg det som et opgave at fastholde et mål og en vision for DGU, og hvis målet er en øget medlemstilgang (uden at jeg siger det skal være det), så skal vi spørge os selv hvordan vi bedst når dette mål.
Min holdning (og jeg har ikke empirisk grundlag for mit synspunkt, hvilket er årsagen til at jeg skriver "min holdning" og ikke "alle mener") er at det indenfor alle sportsgrene er lettest at få vækst når der gøres et arbejde på to fronter. 1) I lokalområdet hvor klubberne skal have fat i de potentielle medlemmer. 2) På eliteniveauet, så sporten kan blive profileret i de offentlige medier.
Det er alt andet lige lettere for en lokal "sælger af sporten" at stå og forklare en skoleklasse om golf, når de samme skolebørn aftenen før har set Iben Tinning, Anders Hansen ellen en anden pro i fjernsynet aftenen før (og jeg nævner bevidst ikke navnet på ham der flere gange er nævnt i debatten, da han i en urimelig grad er blevet indblandet og stillet til ansvar for handlinger som slet ikke påhviler ham).
Hvad har det med DGU, pro-golf og de 100 kroner at gøre? For mig betyder det, at jeg ser det som en styrke hvis al golf-sport er samlet under en interesseorganisation, nemlig DGU.org.
For lige at runde den af med at skabe vækst, så er et andet tema naturligvis også hvordan man fastholder medlemmerne. Dette har jeg en holdning til, men qua et forsøg på at begrænse mig, så vil jeg undlade dem her.
Jeg kunne godt tænke mig at stille dig et par helt konkret spørgsmål, for jeg synes vi skal have en debat omkring DGU og fremtiden:
1) Hvad ser du som de 2-3 største problemer som tilgangen har skabt, og hvordan ser du dem løst?
2) Hvad er din vision for golfsporten i danmark, og dermed hvad er din ambition.
3) Hvor er det DGU mangler commitment?
Jeg vil med glæde deltage i debatten, hvis vi alle kan aftale at ELM-open er et afsluttet kapitel i dette forum.
Søren Jensen
Svar på indlæg
Svar til Søren Jensen
Det er dejligt at andre gider blande sig i debatten, men jeg vil foreslå at du starter en ny tråd.
Årsagen er dels, som det vil fremgå af et indlæg som jeg p.t. arbejder på, at jeg ikke mener vi er færdige med den debat som er udspruget af Jørgen Mizanders "DGU-erklæring efterlyses".
Deusden er det ikke rimeligt at folk der måtte interessere sig for emnet om DGU, først skal slæbes igennem JM's og mine lange og kedelige indlæg om andre emner.
Jeg tror derfor debatten vil være bedst tjent med at du starter en ny tråd.
For god ordens skyld skal jeg dog understrege at jeg ikke har givet udtryk for at jeg tror klubberne er tilfredse med DGU - eller det modsatte for den sags skyld.
Uden at have nogen viden herom ville det dog undre mig om ikke der findes såvel utlfredse som tilfredse klubber. Men i sagens natur vil (og bør) der vel altid være fokus på det som DGU kan gøre bedre (eller billigere).
Men jeg skrev blot at jeg er overbevist om at klubberne løbende evaluerer forholdet til DGU og i den forbindelse stiller de krav som de nu finder rimelige.
Med venlig hilsen
Harald Madsen
Svar på indlæg
Debatten der breder sig
Søren Jensen,
Først, jeg beklager meget, at du ikke har fået svar på et tidligere indlæg. Når du tager dig tid, så er det arrogant af undertegnede ikke at svare, men dit indlæg må være blevet væk i mængden eller også har der været berøringsflader til andre indlæg.
Dernæst. Dit indlæg er ellers noget af en udfordring, med ønske om mine visioner, men du kan implicit have ret i, at kritiseres, så må man, helst, have noget andet at stille i stedet.
Svar i rækkefølge:
Generaliseringer er ikke heldigt, men de kan begrænse længden af et indlæg.
Jeg har ikke det mindste imod golf-medlemmer med nydansk baggrund, men jeg mener, det er en perifer anstrengelse, og at DGU må have vigtigere ting på arbejdsplanen lige her og nu.
Selvfølgelig har jeg ikke foretaget en eksakt undersøgelse af, hvilke klubber der er utilfredse eller er mere eller mindre lige glade med DGUs indsats. Og hvis jeg havde, så ville jeg naturligvis ikke udstille dem med navns nævnelse, men det er mit absolutte indtryk ( jeg taler ofte med klubber over hele landet ), at det er mange. Alt for mange. Formentligt halvdelen,. når vel at bemærke høfligheds-gardinerne er trukket til side. Og jeg ved også, at DGU er bekymrede.
Det centrale er naturligvis, at man ligger som man reder. Klubberne må selvfølgelig fremkomme med deres ønsker og kritik ikke mindst på repræsentantskabsmødet, men det er også min klare fornemmelse, at det vil ske nu og i årene frem. Det er ikke så lang tid siden, at en af Danmarks mest kendte golfpersonligheder gik ud og sagde, at ”han, som klubberne og DGU har udviklet sig, ikke kan se, hvad klubberne skal bruge DGU til. Set i et større perspektiv”. Jeg ved, at mange klubber deler dette synspunkt helt eller delvist. .
Din opskrift på profilering og popularisering af golfen med lokal pleje og medie-dækning af de bedste er efter min mening helt korrekt. Problemet er, hvor går tilvæksten hen, når de vil spille?
Løsningen må være, at DGU optræder i en langt mere aktiv rolle end hidtil set. Vi glemmer, at DGU har snorksovet i årene indtil nu.
Vi må så hurtigt som muligt have flere åbne baner, og i de områder, hvor de såkaldte grå-golfere ( ikke klub-relaterede ) findes. DGU må lægge større pres på storby-klubberne, og få dem til at ophævde forbud mod green pas-golferne. Ser vi på udlandet, så findes der baner/klubber med 14oo-15oo medlemmer, vi har i gennemsnit ca. 9oo-1.ooo. Det er kun et spørgsmål om organisation og velvilje og forståelse hos klubberne. Desuden skal vi have en ny green pas-ordning. Vi har et gråt marked på ca. 25.ooo golfere, ca 5oo har meldt sig under green pas-ordningen!
Desuden må DGU ud til bl.a. kommunerne og få dem til at forstå værdien og betydningen af golfbaner. DGU skal ikke som nu bare vente på initiativer ude fra. Det er den lette og bekvemme løsning.
Jeg kan heller ikke se noget forkert i, hvis DGU gik ind i baneprojekter, f.eks. en række 9 hullers baner. F.eks. i samarbejde med større firmaer. Hellere det end rasle penge ind til en pro-turneringer.
Mine visioner for dansk golf i fremtiden?
Jeg ser meget gerne, at golfen fortsætter sin udvikling og virkelig bliver den folkesport, vi taler så meget om. Jeg tror, vi får endnu flere golfinteresserede. Vi får også et frafald, dels fordi man konstaterer, at golfen – p.t. en trend – alligevel ikke er sagen. Motiverne kan være både temperament og fysiologi. Men tilvækst kan unægteligt hurtigt blive begrænset, hvis det bliver alt for besværligt for de interesserede at finde spillesteder.
Alle, der ønsker det, skal indlysende have mulighed for under rimeligt økonomiske betingelser i hvert fald at prøve golf. Flere pay and play, åbne baner og tilbage til prøvemedlemskaber i klubberne. Vi skal have tal på banebehov, størrelse, udseende, beliggenhed. Og finde en sikker balance, så vi ikke forbygger os, når udviklingen vender.
Jeg er absolut ikke tilhænger af dyre baner med firma-medlemsskaber. De skattemæssige betingelser er endnu ikke helt afklarede, og så tror jeg heller ikke det passer til den danske mentalitet.
Jeg har set talrige eksempler i udlandet, og i miljøer som vores er det få, der har overlevet. Almindeligvis opstår konkurser, og banen ændres til normal medlemsbane.
Jeg tror, der sker ændring på områderne kontingent og typen af medlemskaber.
I dag betaler alle det samme i kontingent. Det vil ændre sig. Dem der spiller meget, virkelig meget, de vil blive afkrævet et tillæg. Klubberne vil også åbne op for en type medlemmer, der blot ønsker klubbens medvirken ved handicapregistrering/ændringer. Ikke nye spillere, men golfere med erfaring, men kun med begrænset tid. De vil spille på greenfee og på invitationer.
Vi skal have flere unge ind i golfen, og det skal også være unge, der ikke nødvendigvis har en familie-relation. Golfen skal profileres og udvikles, vilkår, så unge vælger golf på lige fod med andre sportsgrene. Jeg tror meget på kampagner i skolerne.
Dernæst. Golfen vil altid have sin største medlemsskare blandt dem, der ser på golfen som hygge, motion og udfordring. Den gruppe svigtes i stor udstrækning i dag af DGU, på trods af at det er herfra hovedparten af DGUs midler kommer. DGU siger selv, at det er en målgruppe, som den enkelte klub må tage sig af. All right, men hvorfor skal de så betale til DGU?
Vi har et kæmpe-problem i dag mht til golf-etik og moral. Jeg deltog for nylig i en match, hvor en af deltagerne bad må følge en anden spiller ind mellem træerne ” for at se, om han snød ”. Den bemærkning var aldrig faldet i en kreds, der forstår, hvad golf er og hvad golf-moral er. Jeg trækker nogle gange på smilebåndet af lidt for stiv dress-code. Jeg mener, at vi skal se anstændige ud, men vigtigere forstå og værdsætte, at golf spilles af nogen lunde kultiverede mennesker, der opfører sig tilsvarende. I cricket har man en kendelse, der hedder ” Ben for ”. Det er en vurdering, men ingen spiller drømmer om at gøre indsigelser. Den tilhører spillets ide og ånd.
Golf stiller endnu højre krav, fordi vi er vor egen dommer.
Det fører ind i næste spørgsmål, præmier. Harald Madsen skriver meget rigtigt, men på et punkt er vi ikke enige, præmiestørrelser. Det har aldrig været meningen, at jævne amatørspillere skulle dyrke golfen for vindings skyld. Den fundamentale glæde ved at spille golf har intet med store præmier at gøre, tværtimod. Vinder store præmier indpas, så er vejen snorlige til fristelser, handicappleje og det der er værre. Ganske enkelt fordi det gyldne og vidunderlige handicapsystem KAN manipuleres.
Jeg mener naturligvis også, at de bedste ud i golfen skal have udfordringer og mål. Og støttes som ethvert andet talent. Men jeg mener samtidigt, at vi skal være meget opmærksomme på den indlysende fare, der ligger i at vifte med pro-fristelserne. Jeg har selv været meget tæt på den professionelle golf, og jeg kan garantere dig, at det er en hård og nådesløs verden. DGU har besluttet at medvirke til at nedbryde grænserne mellem amatør og pro. Svenskerne har gjort det, reelt, og det har bestemt ikke været nogen succes. Det vil også være rimeligt at kompensere klubberne for de penge, de har lagt ud til udvikling af en spiller, der nu forlader klubben for at forsøge sig i den professionelle golf. Det er jo medlemmerne penge. Og det er DGU der gerne ser flere proer. DGU vil lave pro-teams. Der må laves aftaler om klubbernes del af sponsor og præmieindkomster.
DGU leder p.t. efter egen berettigelse og et nyt fundament, og mener, at pro-golfen kan være en af støttepillerne.
Jeg har sagt, at skal DGU beskæftige sig med pro-golf, så bør det ske i et særligt selskab, der kan bevise, at det rentabelt
Desuden har jeg skrevet, at også på andre punkter må der være en ubalance mellem de produkter, DGU tilbyder, og dem klubberne ønsker. Ellers ville der ikke være en ulmende og stigende utilfredshed. Flere af DGUS servicetilbud kan lægges over som tilbud, som klubberne betaler for.
Herved aflæses hurtigt behov og rentabilitet.
Flere eksempler kunne fremdrages, men for at skaffe vished og indsyn har jeg som nævnt foreslået, at DGU kommer klubberne og udviklingen i forkøbet, og selv tager initiativ til en gennemgribende undersøgelse, der afslører klubbernes ønsker og DGUs rolle som leverandør.
Det fører ind i dit sidste spørgsmål, nemlig DGUs manglende commitment.
Her vil jeg, af hensyn til længden af dette indlæg, tillade mig at henvise til den tidligere meget detaljerede gennemgang af DGUs fremtidsplan. Den der er lagt ud til debat.
Fremtids eller arbejdsplanen er i virkeligheden ikke andet end en række bløde hensigtserklæringer, og har intet med en moderne strategi-plan at gøre - en plan med klare mål, formulerede problemstillinger, visionær strategi og taktisk gennemgang med actionplan og tidsskemaer.
Det er uprofessionelt fnidder-fnadder, som DGU ikke kan være bekendt.
Den viser, også den, at det er tiden med en gennemgribende analyse. Og fundamentalt en klar erkendelse af, at golfen i dag er så stor – og med så lovende fremtidsudsigter – at vi ikke kan hygge-snakke os ind i fremtiden. Og dække over problemer og udfordringer ved hele tiden at slå os på brystet og sige, at golfen p.t. er mere populær end nogen sinde.
Håber dette er tilstrækkeligt svar. Jeg har forsøgt at begrænse, netop for at undgå ørkenvandring.
Vi er enige om. Ikke mere ELM.
Venlig hilsen,
Jørgen Mizander,
Svar på indlæg
Svar på indlæg