Sæsonen blev helt fin

Sæsonen blev helt fin

Så virker DGU's weblog endelig igen. Rart.



Sæsonen har været præget af en velfungerende ryg, i modsætning til sidste år. Der har været enkelte gange jeg har måttet droppe at spille pga ryggen, bla til vores firma langbanemesterskab, men ugen efter vandt jeg kortbanemesterskabet, så en tak til min fysio (og mig selv for en helv... masse rygtræning).



Sæsonen er (indtil nu) endt i handicap 19,6 (mit oprindelige mål var under 20), jeg har gået nogle gode runder og ligger stabilt i 33-36 points. Sidste gang på Vallø, første runde på banen for mig, 4 streger pga mistede bolde og 33 points. Og 2 drives på henh 270 og 265 m, så der må være basis for at komme mere ned i handicap. I dag, 23-okt-2005, gik jeg 38 points på hjemmebanen, men uden markør.



Mine drives er blevet bedre, til gengæld kan jeg mærke at jeg ikke får trænet putting, der ryger en del slag der. På runden i Vallø havde jeg 38 putts på 18 huller (spillede for.sjov-bold på de huller jeg stregede), der var ingen lange puts der gik i. Så lidt at træne her henover vinteren. Og så vil jeg prøve en ny putter, min Ping jubilæumsmodel model Carsten fejler ingenting, men det må være muligt at få lidt hjælp med f.eks. en 2-ball putter.



Mine jernslag er markant bedre og jeg spiller bolden meget bedre rundt og meget ofte på fairway. Mine indspil ligger tættere på flaget end tidligere sæsoner og mine bunkerslag er nogenlunde sikkert op på green hver gang.



Alt i alt en tilfredsstillende sæson, nu vil jeg gå i gang med at planlægge min 40 års fødselsdag, gå lidt hyggerunder hvis vejret tillader det, og ellers starte op igen for alvor indendørs til januar, så næste sæson kan give endnu flere gode oplevelser på de grønne plæner.



FORE!
8. januar 2007 kl. 15:31

Search

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik