Mark Grabow Schytter vandt i Tyskland

Mark Grabow Schytter vandt i Tyskland

Mark Grabow Schytter vandt i dag sin første store udenlandske sejr som professionel, da han vandt den stærkt besatte Jacobsberg Classis på EPD-touren.



Efter en fornem 1. runde i 69 slag, med 5 birdies og 2 bogeys, fulgte Mark i går op med en 67´er med hele 7 birdies og 2 bogeys. På finaledagen i dag onsdag før Påske viste Hr. Schytter så sit gudsbenåede talent for fuld styrke. Finalerunden blev afviklet i imponerende 68 slag, med hele 6 birdies og kun 2 bogeys. Samlet 12 under par for turneringen ? simpelthen ubeskriveligt flot.



Det hele blev ulideligt spændende til sidst, hvor Mark lavede bogey på 17. hul. Men med sit velkendte iskolde afslutningsgen, lykkedes det for vor HELT at hive sejren hjem med en superbirdie på det allersidste hul. Hurra ? Hurra ? Hurra hvor er det vildt.



Vi i Smørum Swans ? Golf Support hejser øjeblikkeligt FANEN og med glædestårerne løbende ned ad kinderne sender vi de aller største lykønskninger til Mark, der hermed har nået endnu en milepæl i sin karriere. Hold da helt slice, hvor er vi stolte. Nu glæder vi os så til Mark kommer hjem, så vi alle kan ønske tillykke.

Det er en STOR mærkedag i såvel Marks som Smørum Golfklub og Golfcenters kalender.



I tilknytning til Mark Grabow Schytters flotte sejr, syntes jeg, at det skal med, at vi her ser det første større resultat af det fantastisk vigtige ungdomsarbejde, som assisterende landstræner Axel Krag startede i Smørum for små 10 år siden.

Man kan måske gå så langt som til at sige, at det ud over at være en stor personlige triumf for Mark, tillige er et stort skulderklap til Axel Krag og ikke mindst til Smørum Golfklubs juniorafdeling, men også til de mange andre hårdt arbejdende ungdomsafdelinger, der findes i landets mange klubber. Det nytter noget at bruge sin tid på de unge spillere ? og belønningen er helt ubeskrivelig.



Når vi i Smørum Swans ? Golf Support nu nærmest svømmer over af begejstring, så hænger det selvfølgelig også sammen med, at vi er mange, der har fulgt Mark igennem en lang årrække, og på denne måde har fulgt den fantastiske udvikling, som han har gennemgået. Vi under ham al den succes han kan spille sig til.



Det er jo ingen hemmelighed, at vi - i og omkring Smørum Golfklub og Smørum Golfcenter - ofte har måttet høre for, at vi igennem klubbens første år har fået (nogle mener hentet) flere super elitespillere fra andre klubber. Lad mig blot nævne, Dennis Kolstrup, Alexander Renard, Andreas Kali, John Davies, Christian Bindslev, Bue Jacobsen, Mark Haastrup, Anders Linnet og senest Søren Juul Hansen. Disse spillere har alle en stor andel i Marks succes, for det er netop den stærke konkurrence, der er med til at udvikle de egenskaber, der skal til for at begå sig i toppen. Det er samtidig min påstand, at de pågældende spillere, blandt andet har valgt Smørum Golfklub, fordi de har haft tiltro til vores koncept, og ikke mindst til vores fantastiske træningsfaciliteter og den stærke konkurrence. Så alt i alt tillader jeg mig at glædes over, at den langsigtede planlægning, som Smørum Golfklub og Smørum Golfcenter i fællesskab har fulgt i mange år, nu begynder at bære frugt. Og bare vent, vi har rigtigt mange supertalenter på vej. Dem vil I også komme til at høre mere om.



Når det sker på bl.a. denne side, så er det selvfølgelig fordi vi er stolte af Mark, men også fordi vi ønsker at glæde andre med en god Dansk golf succeshistorie. Det sker jo med jævne mellemrum, at der i debatten efterlyses talenter, der senere skal kunne løfte arven efter Thomas Bjørn, Anders Hansen, Søren Kjeldsen og Søren Hansen. Så vær så god, her er i hvert fald en, der vil gøre et forsøg.

Som afslutning kan jeg oplyse, at vi i Smørum Swans ? Golf Support glædes over et hvert godt dansk golfresultat, uanset hvilken spiller der præsterer det, og uanset hvilken klub han/hun spiller i/for. Men det er selvfølgelig det ultimative, når det er en af vores egne.

Super god Påske til alle.

Hilsen Kim Tage Vang Andersen

Formand for Smørum Swans ? Golf Support.

8. januar 2007 kl. 15:28

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik