Dansk sejr i vente
Karen Margrethe Juul vinder Nykredit Masters. Det siger statistikken i hvert fald
Tekst og foto: Henrik Søe, 06. september 2006
Karen Margrethe Juul er i sine seneste fire turneringer blevet nummer 23, 15, 11 og 6 – og så kræver det ikke den store forkromede matematiske studentereksamen at regne ud, hvem der løfter trofæet på søndag på Odense Eventyrs 18. green.
- Ja, hvis det fortsætter på den måde, må jeg jo vinde i denne uge, griner Karen Margrethe Juul, der har haft en god sæson på Europatouren.
I øjeblikket er hun bedste dansker på pengelisten med en 20. plads, men med den nuværende form kigger den 30-årige Simon’s-spiller opad i tabellen.
- Jeg spiller godt for tiden, og jeg glæder mig meget til den her uge. Jeg er lidt mere opsat, når jeg spiller i Danmark, hvor bevågenheden er noget større end i udlandet. Samtidig vil jeg gerne vise noget over for mine sponsorer herhjemme – og så har jeg revanche til gode fra sidste års Nykredit Masters, hvor jeg missede cuttet. Mit sving forsvandt i Finland ugen inden Kokkedal, men de problemer har jeg ikke i år, lyder det fra en selvtillidsfuld Karen Margrethe Juul.
Karen Margrethe Juul slår torsdag ud kl. 13.10 i selskab med to meget stærke spillere i form af pengelistens nummer to, franske Gwladys Nocera og svenske Linda Wessberg, der vandt i Wales for tre uger siden. Et par spillepartnere, der passer danskeren godt:
- Det er en superbold.
Starttider R1
Nykredit Masters på dgu.org
Læs mere på www.nykreditmasters.dk