Propositionsskabelon

 

ROYAL TOUR FOR DAMER

 

 

 

 

Betingelser for deltagelse

 

Spillerne skal kunne dokumentere fuldtids hjemmeklub-medlemskab af godkendt klub under Dansk Golf Union.

Spillerne kan have såvel amatør- som professionel status.

I denne turnering gælder generelle sanktionsbestemmelser.

 

 

Turneringsform

Royal Tour for Damer spilles som 4 selvstændige slagspil-scratchturneringer.

1., 2. og 3. turneringsrunde afvikles over 54 huller med 2 runder førstedagen og 1 runde andendagen. Der er cut efter 36 huller.

4. turneringsrunde afvikles over 36 huller med 18 huller førstedagen og 18 huller andendagen. Der er ikke cut i turneringen.

 

 

Tilmelding

Deltagelse i turneringen kræver aktiv tilmelding fra spillerne. Dette indebærer, at spillerne ikke automatisk figurerer på startlisten, selvom de har kvalificeret sig til turneringsrunden.

Rettidig tilmelding er mandag kl. 11.00 i ugen før turneringsugen.

Det samlede antal tilmeldinger modtaget rettidigt udgør sammen med de forlods kvalificerede spillere deltagerfeltets størrelse, hvor antallet er lig med eller mindre end det i propositionerne fastsatte antal.

Tilmelding sker online på www.dgu.org. Tilmelding kan foretages af såvel spilleren selv som hjemmeklubben.

Telefonisk tilmelding modtages ikke.

Invitation udsendes ca. 4 uger før turneringens afvikling.

Startlisten udfærdiges på grundlag af disse tilmeldinger. Såfremt antallet af rettidigt tilmeldte spillere overstiger det i propositionerne fastsatte deltagerantal, oprettes reserveliste i handicap rækkefølge. I tilfælde af afbud til turneringen suppleres startlisten med spillere fra denne reserveliste.

Tilmeldinger modtaget efter mandag kl. 11.00 kan accepteres, og spillernavne noteres på reserveliste i kronologisk rækkefølge efter de rettidigt tilmeldte.

En rettidig tilmelding må dog aldrig vige for den sene tilmelding. Dette indebærer, at en for sent tilmeldt spiller først kan tilbydes plads, når muligheden for supplering blandt rettidigt tilmeldte spillere er udtømt.

 

 

Turneringsgebyr

Kr. 300,00 pr. deltager. Hjemmeklubben faktureres efterfølgende 

 

Startliste

Startlisten offentliggøres senest 10 dage før turneringen på www.dgu.org.

 

 

Udeblivelse
samt tilmelding med for lavt hcp

Udeblivelse uden gyldig grund samt tilmelding med for lavt hcp kan medføre karantæne fra alle DGU-arrangerede turneringer. Karantænen beregnes med op til 90 dage fra den aktuelle turneringsdag. Såfremt karantæneperioden ikke er udløbet ved sæsonens sidste DGU-turnering, overføres den resterende periode til næste sæson, startende ved første DGU-turnering.

Udeblivelse grundet sygdom og ulykke samt udeblivelse fra præmieoverrækkelsen, se generelle sanktionsbestemmelser.

 

For sen ankomst

Ved ankomst til 1. teested indenfor 5 minutter efter den fastsatte starttid ankomst     idømmes 2 straffeslag iht regel 6.3. Senere ankomst medfører diskvalifikation.

 

 

Afbud

Der kan kun meldes afbud til DGU’s sekretariat og til den ansvarlige DGU-turneringsleder. Afbud kan ikke meddeles gennem anden spiller.

Turneringsgebyret opkræves for alle spillere incl. afbud, med mindre spilleren kan fremvise lægeerklæring inden 14 dage efter turneringens afslutning. Overskrides betalingsfristen, er spilleren først berettiget til at deltage i DGU-turneringer, når betaling har fundet sted.

 

Reserver

Spillere, som figurerer på reservelisten, kan indsættes indtil starttid for den spiller, som har meldt afbud.

 

Lige resultat

Hvis 2 eller flere spillere på førstepladsen har samme score, spilles sudden death (slagspilregler) om førstepladsen.

Ved lige scores udover førstepladsen deles såvel ranglistepoint som den sammenlagte præmie.

 

Startorden

I 1., 2. og 3. turneringsrunde spiller Faxe Kondi Tour Piger på samme bane som Royal Tour Damer.

På førstedagen starter pigerne først. Der trækkes lod om startrækkefølgen, og der spilles så vidt muligt 3-bolde.

Til andendagens runde er følgende startorden gældende:

a)      først starter dårligst placerede og op til nr. 7 blandt Kondi-spillerne.
b)      dernæst dårligst placerede og op til nr 7 blandt Faxe-spillerne
c)       herefter nr 6-1 blandt Kondi-spillerne
d)      til sidst nr. 6-1 blandt Faxe-spillerne.

 

Startorden 4. turneringsrunde

I 4. turneringsrunde spiller Royal Tour Herrer, Royal Tour Damer, Faxe Kondi Tour Drenge og Faxe Kondi Tour Piger på samme bane.

 På førstedagen er følgende startorden gældende:

1.      Faxe Kondi Tour piger
2.      Royal Tour damer
3.      Faxe Kondi Tour drenge
4.      Royal Tour herrer

 Der er lodtrækning til første turneringsdag indenfor de enkelte spillerækker. Der spilles så vidt muligt 3-bolde.

 På andendagen startes i nedenstående rækkefølge, hvor de bedste spillere starter sidst:

4 drengebolde
4 herrebolde
4 pigebolde
4 damebolde
4 drengebolde
4 herrebolde 

 

Tidsplan

I de af DGU arrangerede eliteturneringer (slagspil) skal turneringsledelsen, i mangel af formildende omstændigheder, sætte et hold på tidsobservation, hvis den tilladte tid bliver overskredet.

Definitioner

Tidsplanen for spil af 18 huller fastlægges af Komiteen og skal offentliggøres på den opslagstavle, der indeholder andre informationer om turneringen.

Ude af plads (Out of Position) er et udtryk for, at holdet er faldet længere tilbage efter foranspillende hold end startintervallet.

Et hold har færdigspillet et hul, når flaget sættes i hul efter sidste put.

Ved formildende omstændigheder forstås de situationer, hvor tab af afstand til foranspillende hold skyldes forhold, som det pågældende hold efter Komiteens/dommerens skøn ikke kan være ansvarlig for.

Fremgangsmåde i praksis

1.      Hvis et hold kommer ”ude af plads” skal Komiteen/dommeren skride ind med opfordring om at sætte tempoet op og lukke hullet til foranspillende hold inden for de næste to huller.

  Komiteen/dommeren følger holdet de næste par huller og samtidig times spillerne individuelt.

 

 

 

2.      Hvis holdet på det førstkommende hul ikke viser vilje til at lukke hullet, skal der, når dette hul er færdigspillet, uddeles en officiel advarsel om, at holdet på de efterfølgende huller vil blive sat på tid.

3.      Hele holdet skal gøres bekendt med, at det er blevet sat på tid, og hvis en spiller anvender mere end 45 sekunder på et slag, tildeles spilleren en tidsstraf.

4.      På en runde omregnes tidsstraffe som følger:
- Første gang:         et straffeslag
- Anden gang:         to straffeslag
- Tredje gang:         diskvalifikation 

 

 

Kvalifikation

1.      turneringsrunde 2007

a)      De 20 højest placerede spillere fra Titleist Ranglisten.
Hvis to eller flere spillere er lige på 20. pladsen, kvalificerer disse ligeledes til deltagelse.

b)      De 2 bedst placerede pigespillere fra Faxe Kondi Junior Ranglisten 2006, som pga alder ikke kan deltage i Faxe Kondi Tour 2007, kvalificerer til deltagelse i 1. turneringsrunde af Royal Tour.
Hvis to eller flere spillere deler 2. pladsen, kvalificerer begge/alle til deltagelse.

c)       DGU’s eliteansvarlige kan tildele 3 wild cards.

d)      Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards, max hcp 11,0.

e)      Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, indtil deltagerantal på 36 opnås.

2. turneringsrunde 2007:

Til deltagelse i 2. turneringsrunde kvalificerer følgende:

a)      Alle spillere som klarede cuttet i Royal Tour I.

b)      Endvidere kvalificerer de 2 bedst placerede spillere fra Faxe Kondi I Piger.

c)       DGU’s eliteansvarlige kan tildele 3 wild cards.

d)      Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards, max hcp 11,0.

e)      Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, indtil deltagerfelt på 36 opnås.

 

3. turneringsrunde 2007:

Til 3. turneringsrunde kvalificerer følgende:

a)      Alle spillere som klarede cuttet i Royal Tour II.

b)      Endvidere kvalificerer de 2 bedst placerede spillere fra Faxe Kondi II Piger.

c)       DGU’s eliteansvarlige kan tildele 3 wild cards.

d)      Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards, max hcp 11,0.

e)      Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reservelisten, indtil deltagerfelt på 36 opnås.

4. turneringsrunde 2007:

a)      Til deltagelse i 4. turneringsrunde kvalificerer blandt de tilmeldte spillere de 12 højest placerede spillere på Titleist Ranglisten pr. 10.9.2007. Hvis flere spillere står lige på 12. pladsen, kvalificerer disse ligeledes til 4. turneringsrunde.

b)      DGU’s eliteansvarlige kan tildele 3 wild cards.

 

 

 

1. turneringsrunde 2008:

a)         De 20 højest placerede spillere fra Titleist Ranglisten.
Hvis to eller flere spillere er lige på 20. pladsen, kvalificerer disse ligeledes til deltagelse.

b)         De 2 bedst placerede pigespillere fra Faxe Kondi Juniorranglisten 2007, som pga alder ikke kan deltage i Faxe Kondi Tour 2008, kvalificerer til deltagelse i første turneringsrunde af Royal Tour. Hvis to eller flere spillere deler 2. pladsen, kvalificerer begge/alle til deltagelse.

c)          DGU’s eliteansvarlige kan tildele 3 wild cards.

d)         Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards, max hcp 11,0.

e)         Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, indtil deltagerantal på 36 opnås.

 

 

Cut

Efter førstedagens 36 huller kvalificerer til andendagens afsluttende 18 huller følgende spillere:

a)      Placeringerne 1 - 18.

b)      Scores lig med placeringen som nr 18.

c)       Scores som er til og med 10 slag højere end førende score.

Alle øvrige spillere udgår af turneringen.

 

Bemærk: I forbindelse med 4. turneringsrunde er der intet cut.

 

 

Protester

Protester indgivet i henhold til §34-1 skal for at blive behandlet fremsættes skriftligt over for turneringsledelsens sekretariat (DGU Brøndby Stadion). Protester skal være DGU’s sekretariat i hænde senest kl. 10.00 på den 4. kalenderdag efter turneringens afslutning.

 

 

Diskvalifikation

Er en spiller under en runde blevet diskvalificeret for en alvorlig overtrædelse af regel 1-2 eller 33-7, vil diskvalifikationen gælde hele turneringen, også SELVOM runden, hvor spilleren blev diskvalificeret, efterfølgende annulleres.

 

Dopingtest

Tilmeldte spillere er forpligtede til at medvirke i dopingtest før, under, og efter turneringen - og brugen af ulovlige medikamenter eller metoder er strengt forbudt. Overtrædelse kan medføre diskvalifikation, fratagelse af placering og karantæne i henhold til principperne i det internationale WADA kodeks - der, sammen med aktuel liste med forbudte stoffer og metoder, kan findes på Anti Doping Danmarks hjemmeside: www.doping.dk

Hvis en spiller nægter at medvirke i dopingtest, udebliver eller forsøger på at manipulere testen, behandles sagen af Anti-Doping som ved en positiv prøve.

 

 

Caddie

Caddie er tilladt.

 

 

Buggies

Persontransporterende vogne er forbudt. Overtrædelse medfører diskvalifika­tion.

 

 

Mobiltelefon mv

Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet.

Overtrædelse af ovenstående kan – efter indberetning – medføre disciplinær straf, herunder karantæne i fremtidige DGU-turneringer (både individuelle og hold-turneringer), jf. "Generelle Sanktionsbestemmelser" i Håndbog for Turnerings-ledere, kapitel 6. Hvis spilleren under spil af runden gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd bevidst generer andre spillere, kan spilleren diskvalificeres i den igang­værende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7.

 

 

Afstandsmålere

Det er ikke tilladt at anvende afstandsmålere under spillet, uanset at klubbens lokale regler eventuelt tillader det.

Benytter spilleren afstandsmåler, er det en overtrædelse af regel 14-3, som medfører diskvalifikation.

 

 

Spikes

De til enhver tid gældende regler hos værtsklubben skal overholdes. Overtrædelse medfører diskvalifikation.

 

Overtrædelse af propositioner samt ordens- og etiketteregler

 

Overtrædelse af klubbens ordens- og etiketteregler samt turneringens propositioner kan medføre karantæne, jf. DGU’s turneringskomités disciplinære sanktioner. Gentagne alvorlige overtrædelser under igangværende match kan dog medføre diskvalifikation efter regel 33-7.

Ovennævnte bestemmelse er relevant for alle overtrædelser som et tillæg til de specifikt angivne sanktioner.

 

 

Teested

Der spilles fra blåt teested, hvor dette forefindes.

 

 

Træning

Deltagerne har ret til én greenfeefri runde i ugen op til turneringen.

 

 

Rangliste

Såvel amatørspillere som professionelle registreres på Titleist Ranglisten for denne turnering. Se øvrige betingelser under Titleist Ranglisten.

 

 

Præmier

Der uddeles følgende gavekort som præmier:

 

 

Royal Tour I + II + III

Royal Tour IV

 

 

Placering

1

2

3

4

5

 

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

Beløb

4.500,-

3.400,-

2.700,-

2.200,-

1.800,-

 

Placering

1

2

3

4

 

kr.

kr.

kr.

kr.

Beløb

5.500

4.000

3.000

2.500

 

 

Ved lige scores på 5. pladsen modtager begge / alle kr 1.400. (Faxe I+II+III)

Ved lige scores på 4. pladsen modtager begge / alle kr 1.800. (Faxe IV)

Udeblivelse fra præmieoverrækkelsen kan medføre, at præmien fratages.

 

 

Turneringsledelse

DGU’s turneringskomité.

 

Search


Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik