Årets første sejr..
Årets første sejr..
Så er endnu en weekend ovre og denne gang faldt den ud til min fordel. Der blev spillet Scandlines Furesøpokalen, - i Furesø tilfældigvis. Banen var virkelig lækkert stillet op og vejret holdt nogenlunde tørt, så det kunne ikke være bedre. Det temmelig smalle damefelt på kun 11 spillere incl. mig selv, kæmpede åbenbart en del derude. Min første runde lød på en 75'er. Lavede et par dumme fejl og var ikke god nok til at få mine putts i eller at slå bunkerslagene. Det blev der rettet lidt op på i 2. runde samme dag. Her satte jeg dog lidt overstyr på et enkelt hul med en trippel, scoren endte da i 77. Disse to scores viste sig at være gode nok til at tage føring, og dagen derpå kom jeg efter en stabil runde (kun ødelagt af nogle treputts på de sidste huller), ind med en 74’er på scorekortet.
Jeg beholdt min føring fra lørdagen, og det var dejligt med en sejr - da det jo efterhånden er meget lang tid siden.
De bedste resultater sidste år bød på tre 2. pladser i hhv. DM junior, Dutch Junior Masters og Finnish Ladies Amateur, men ingen sejre.
Nå nu vil jeg slå min popo i sædet og slappe lidt af, med en behagelig tanke om at der kun er 1 skoledag tilbage før jeg får læseferie - og det er altså ikke til at kimse af :) Beder bare til at jeg ikke kommer op i mattematik til eksamen, 300 siders beviser får jeg aldrig hakket mig igennem!
Ha det godt så længe!
//Therese
26. februar 2008 kl. 13:51