Klar til medaljeforsvar

De danske piger skal i denne uge forsvare de bronzemedaljer, som de vandt ved sidste års europamesterskaber


Af Thomas Vennekilde, 09. juli 2007

Ved sidste års europamesterskaber for piger i Esbjerg, sørgede de fire danske piger, for den første danske EM-medalje i flere år, da de slog Frankrig i bronzekampen.

I morgen går det løs i Oslo, og her er håbet, at de danske piger atter kan erobre en plads på podiet. Da sidste års hold var ret ungt, er tre af de fire spillere gengangere fra triumfen i Esbjerg. Charlotte Lorentzen, Sara Monberg og Mai Schødt har alle tre en medalje hængende hjemme på væggen. Eneste nye navn er den unge Daisy Nielsen, der takket være en lang række fornemme resultater i år, har spillet sig ind på holdet.

Første hurdle for de danske piger er slagspilskvalifikationen tirsdag og onsdag. Her kæmper de 19 deltagende nationer om at komme blandt de otte bedste, der går videre til medaljeslutspillet. Her spilles der hulspil efter cupsystemet, hvor vinderne af første runde går videre til semifinalen, mens taberne må nøjes med at spille om pladserne fra fem til otte.

EM Girls på DGU.org

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik