Fuld lempelse?

Players Lounge:Debat:Regler:Fuld lempelse?


Fuld lempelse?
af Kaj E. Thomsen - 27. august 2007 kl. 13:59 - 1 indlæg

Svar på indlæg

På mange baner er der flere grusbelagte veje og stier som bolden kan finde hvile på!
For at skåne udstyret, er der ofte en lokalregel om frit drop, hvis man ligger sådant et sted.
Reglerne forskriver at man skal tage "fuld lempelse" i en den situation.
Er det brud på reglerne, hvis man dropper bolden til nærmeste side (og ikke nærmere flaget) - men at man står på stien med føderne, når men senere skal slå sit næste slag?
Mvh Kaj Thomsen




af Niels Pein - 27. august 2007 kl. 16:18

Ja, det er højst sandsynligt et brud på Reglerne.

Der kan dog stå mange sjove ting i lokale Regler, specielt hvis de ikke er godkendt af DGU, så for at svare korrekt er det nødvendigt at vide formuleringen af omtalte lokale Regel.

Men ifølge Golfreglerne er der lempelse uden straf fra stier med kunstig overfladebelægning, med mindre en lokal Regel siger noget andet. Og en "kunstig" overfladebelægning er noget der er lagt ud, altså ikke var der i forvejen, selvom belægningen skulle bestå af noget så naturligt som grus.

Så der er altså lempelse uden straf (frit drop) hvis der er gene fra en ikke-flytbar forhindring (stien med grus på). Regel 24-2b.

Gene fra en ikke-flytbar forhindring eksisterer hvis bolden ligger i eller på forhindringen, eller hvis forhindringen er i vejen for stance eller sving. Altså også hvis man står på stien med fødderne. Regel 24-2a.

Hvis man så vælger at tage det drop efter Regel 24, så skal man droppe et sted hvor der ikke er gene fra forhindringen, Regel 24-2b, og man skal droppe om hvis bolden ruller hen et sted hvor der igen er gene fra forhindringen, Regel 20-2c(v).

Hvis man er i en situation hvor man skal droppe om, men man undlader at gøre dette og i stedet spiller bolden, så har man spillet fra forkert sted, Regel 20-7. Det koster 2 straffeslag i slagspil / tab af hul i hulspil. Fejlen skal kun rettes hvis det er en alvorlig overtrædelse af spil fra forkert sted, hvilket er yderst sjældent i den situation.

Svar på indlæg

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik