taber bold i vand

Players Lounge:Debat:Regler:taber bold i vand


taber bold i vand
af Finn Heikamp - 17. september 2007 kl. 09:35 - 5 indlæg

Svar på indlæg

Jeg har spillet ind på en green, mærker min bold af og træder tilbage for at mine medspillere kan komme til, da der er kommet snavs på bolden renser jeg den, men er så uheldig at jeg taber den, den triller ned i en sø der ligger op til greenen, den er så dyb at bolden ikke kan samles op. Pådrager jeg mig 2 straffeslag da jeg ikke kan færdig spillet med den oprindelige bold, eller træder ret og rimlighed ind her, så jeg kan fortsætte spillet med en ny bold uden straffe slag.
Hilsen Finn Heikamp.




af Sidse - 17. september 2007 kl. 10:26

Her er der ingen ret og rimelighed, der kan hjælpe dig.

Du har ikke lov til at erstatte din bold i denne situation, så med mindre du kan få fat i din oprindelige bold indenfor ganske kort tid, så koster det 2 straffeslag, at du tager en anden bold.

http://www.usga.org/playing/rules/books/decisions/dec15.html#15-2/1

Svar på indlæg


af Finn Heikamp - 17. september 2007 kl. 15:03

Tak, jeg fik dem også.
Finn

Svar på indlæg


af John Holm Andreasen - 26. september 2007 kl. 13:55

Hej Sidse

Jeg kan godt forstå dit svar og jeg kan også læse den afgørelse du henviser til.

Jeg synes imidlertid det er en afgørelse som strider mod enhver form for sund fornuft og en meget striks fortolkning af begrebet tabt bold.

Hvis vi ser bort fra hvad der nøjagtig står i regelbogen er der så der en nærmere begrundelse for afgørelsen?

Svar på indlæg


af Niels Pein - 02. oktober 2007 kl. 12:22

Det har nu ikke noget med begrebet "tabt bold" at gøre.

Vi har at gøre med hvad golf egentlig er.
Et af hovedprincipperne er, at man spiller samme bold fra teestedet og i hul. Det lader sig selvfølgelig ikke altid gøre, så der er undtagelser, men denne situation er ikke en af dem.

Det strider ikke mod sund fornuft, når man har spillet golf hele sit liv, og har en god fornemmelse af hvad golf er.
Ligesom hvis man slår dagens bedste drive midt ned ad fairway, og så ender bolden i et dybt turf-hul. Ærgerligt. Men den skal spilles som den ligger, og det er også en del af golfens væsen.

Ham der taber sin bold i søen, er da i det mindste selv skyld i situationen.

Svar på indlæg


af Sidse - 02. oktober 2007 kl. 13:27

Det der ikke står i Regelbogen er måske noget i denne retning:

”Hvis vi ikke har Regler der siger, at man kun i helt særlige tilfælde må skifte sin bold i spil ud uden straf, så kunne en spiller måske finde på at ”komme til” at tabe sin bold i vandet, ned i en skakt, langt ned af en bakke, hvis han hellere ville spille videre (indspil/putts) med en f.eks. blødere bold.”

Det er selvfølgelig urimeligt at antage, at nogen spiller overhovedet ville tænke på at gøre noget sådant, men når Reglerne er, som de er, så behøver man ikke at skelne mellem en spiller, der bevidst smider sin bold i vandet, eller den spiller, der blot er fummelfingret.

Og det er ikke en fortolkning af ”tabt bold”, for bolden er ikke tabt som følge af et slag, og man har derfor kun ganske få øjeblikke til at få fat i den igen – ikke 5 minutter.

mvh
Sidse

Svar på indlæg

Search

Hotel Romantik

Egedal Golfklub

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik