|
Faxe Kondi Tour FoR PIGER |
|
|
Betingelser for deltagelse |
Spillerne skal kunne dokumentere fuldtids hjemmeklub-medlemskab af godkendt klub under Dansk Golf Union.
Spillerne kan have såvel amatør- som professionel status.
Aldersgrænsen er 18 år, dvs, at deltagerne ikke må være fyldt 19 år ved udgangen af det kalenderår, hvori turneringen afholdes.
I dette mesterskab gælder generelle sanktionsbestemmelser. |
|
|
Turneringsform |
Faxe Kondi Tour Piger spilles som 4 selvstændige slagspil-scratchturneringer.
1., 2. og 3. turneringsrunde afvikles over 54 huller med 2 runder førstedagen og 1 runde andendagen. Der er cut efter 36 huller.
4. turneringsrunde afvikles over 36 huller med 18 huller førstedagen og 18 huller andendagen. Der er ikke cut i turneringen. |
|
|
Deltagerbegrænsning |
Der kan højst deltage 36 spillere i turneringen.
Max. handicap er 18,0. |
|
|
Tilmelding |
Deltagelse i turneringen kræver aktiv tilmelding fra spillerne. Dette indebærer, at spillerne ikke automatisk figurerer på startlisten, selvom de har kvalificeret sig til turneringsrunden.
Rettidig tilmelding til reservelisten er mandag kl. 11.00 i ugen før turneringsugen.
Det samlede antal tilmeldinger modtaget rettidigt udgør sammen med de forlods kvalificerede spillere deltagerfeltets størrelse, hvor antallet er lig med eller mindre end det i turneringsbetingelserne fastsatte antal.
Tilmelding kan ske online på www.dgu.org/golfbox og åbnes ca. 4 uger før turneringen. Tilmelding kan foretages af såvel spilleren selv som hjemmeklubben.
Telefonisk tilmelding modtages ikke.
Startlisten udfærdiges på grundlag af disse tilmeldinger. Såfremt antallet af rettidigt tilmeldte spillere overstiger det i turneringsbetingelserne fastsatte deltagerantal, oprettes reserveliste i handicap rækkefølge. I tilfælde af afbud til turneringen suppleres startlisten med spillere fra denne reserveliste.
Tilmeldinger modtaget efter mandag kl. 11.00 kan accepteres, og spillernavne noteres på reserveliste i kronologisk rækkefølge efter de rettidigt tilmeldte.
En rettidig tilmelding må dog aldrig vige for den sene tilmelding. Dette indebærer, at en for sent tilmeldt spiller først kan tilbydes plads, når muligheden for supplering blandt rettidigt tilmeldte spillere er udtømt. |
|
|
Turneringsgebyr |
Kr. 275,00 pr. deltager. Hjemmeklubben faktureres efterfølgende. |
|
|
Startliste |
Startlisten offentliggøres senest 10 dage før turneringen på www.dgu.org. |
|
|
Udeblivelse |
Udeblivelse uden gyldig grund kan medføre karantæne fra alle DGU-arrangerede turneringer.
Karantænen beregnes med op til 90 dage fra den aktuelle turneringsdag.
Såfremt karantæne-perioden ikke er udløbet ved sæsonens sidste DGU-turnering, overføres den resterende periode til næste sæson, startende ved den første DGU-turnering.
Udeblivelse grundet sygdom og ulykke, se generelle sanktionsbestemmelser. |
|
|
For sen ankomst |
Ved ankomst til 1. teested indenfor 5 minutter efter den fastsatte starttid idømmes 2 straffeslag iht regel 6-3. Senere ankomst medfører diskvalifikation. |
|
|
Afbud |
Der kan kun meldes afbud til DGU’s sekretariat eller til den ansvarlige turneringsleder. Afbud kan ikke meddeles gennem anden spiller. |
|
|
Reserver |
Spillere, som figurerer på reservelisten, kan indsættes indtil starttid for den spiller, som har meldt afbud. |
|
|
Lige resultat |
Hvis 2 eller flere spillere på førstepladsen har samme score, spilles sudden death (slagspilregler) om førstepladsen.
Ved lige scores udover førstepladsen deles ranglistepoint og præmier. |
|
|
Startorden |
I 1., 2. og 3. turneringsrunde spiller Faxe Kondi Tour Piger på samme bane som Royal Tour Damer.
På førstedagen starter pigerne først. Der trækkes lod om startrækkefølgen, og der spilles så vidt muligt 3-bolde.
Til andendagens runde er følgende startorden gældende:
· først starter dårligst placerede og op til nr. 7 blandt Kondi-spillerne. · dernæst dårligst placerede og op til nr 7 blandt Faxe-spillerne · herefter nr 6-1 blandt Kondi-spillerne · til sidst nr. 6-1 blandt Faxe-spillerne |
|
|
Startorden 4. turneringsrunde |
I 4. turneringsrunde spiller Royal Tour Herrer, Royal Tour Damer, Faxe Kondi Tour Drenge og Faxe Kondi Tour Piger på samme bane.
På førstedagen er følgende startorden gældende:
· Faxe Kondi Tour piger · Royal Tour damer · Faxe Kondi Tour drenge · Royal Tour herrer
Der er lodtrækning til første turneringsdag indenfor de enkelte spillerækker. Der spilles så vidt muligt 3-bolde.
På andendagen startes i nedenstående rækkefølge, hvor de bedste spillere starter sidst:
· 4 drengebolde · 4 herrebolde · 4 pigebolde · 4 damebolde · 4 drengebolde · 4 herrebolde |
|
|
Tidsplan |
I de af DGU arrangerede eliteturneringer (slagspil) skal turneringsledelsen, i mangel af formildende omstændigheder, sætte et hold på tidsobservation, hvis den tilladte tid bliver overskredet.
Definitioner
Tidsplanen for spil af 18 huller fastlægges af Komiteen og skal offentliggøres på den opslagstavle, der indeholder andre informationer om turneringen.
Ude af plads (Out of Position) er et udtryk for, at holdet er faldet længere tilbage efter foranspillende hold end startintervallet.
Et hold har færdigspillet et hul, når flaget sættes i hul efter sidste put.
Ved formildende omstændigheder forstås de situationer, hvor tab af afstand til foranspillende hold skyldes forhold, som det pågældende hold efter Komiteens/dommerens skøn ikke kan være ansvarlig for.
Fremgangsmåde i praksis
Hvis et hold kommer ”ude af plads” skal Komiteen/dommeren skride ind med opfordring om at sætte tempoet op og lukke hullet til foranspillende hold inden for de næste to huller.
Komiteen/dommeren følger holdet de næste par huller og samtidig times spillerne individuelt.
Hvis holdet på det førstkommende hul ikke viser vilje til at lukke hullet, skal der, når dette hul er færdigspillet, uddeles en officiel advarsel om, at holdet på de efterfølgende huller vil blive sat på tid.
Hele holdet skal gøres bekendt med, at det er blevet sat på tid, og hvis en spiller anvender mere end 45 sekunder på et slag, tildeles spilleren en tidsstraf.
På en runde omregnes tidsstraffe som følger:
- Første gang: et straffeslag - Anden gang: to straffeslag - Tredie gang: diskvalifikation |
|
|
Kvalifikation |
1. turneringsrunde 2008:
Til deltagelse i 1. turneringsrunde kvalificerer følgende:
· De 20 bedst placerede spillere på Faxe Kondi Juniorranglisten 2007 kvalificerer til deltagelse i 1. turneringsrunde af Faxe Kondi Tour. Hvis to eller flere spillere deler 20. pladsen, kvalificerer begge/alle til deltagelse i 1. turneringsrunde.
· DGU’s landstrænere kan tildele op til 9 wild cards.
· DGU’s eliteansvarlige kan tildele op til 3 wild cards.
· Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards. Max. hcp 18,0.
· Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, til deltagerfelt på 36 opnås.
2. turneringsrunde 2008:
Til deltagelse i 2. turneringsrunde kvalificerer følgende:
· Alle spillere som klarede cuttet i Faxe Kondi Tour I.
· Alle spillere, som deltog i Royal Tour I.
· DGU’s landstrænere kan tildele op til 9 wild cards.
· DGU’s eliteansvarlige kan tildele op til 3 wild cards.
· Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards. Max hcp 18,0.
· Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, til deltagerfelt på 36 opnås.
3. turneringsrunde 2008:
Til deltagelse i 3. turneringsrunde kvalificerer følgende:
· Alle spillere som klarede cuttet i Faxe Kondi Tour II.
· Alle spillere, som deltog i Royal Tour II.
· DGU’s landstrænere kan tildele op til 9 wild cards.
· DGU’s eliteansvarlige kan tildele op til 3 wild cards.
· Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards. Max hcp 18,0.
· Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, til deltagerfelt på 36 opnås. |
|
|
|
4. turneringsrunde 2008:
· Til deltagelse i 4. turneringsrunde kvalificerer blandt de tilmeldte spillere de 12 højest placerede spillere på Faxe Kondi Juniorranglisten pr. 10.9.2007. Hvis to eller flere spillere deler 12. pladsen, kvalificerer begge/alle til 4. turneringsrunde.
· Herudover kan DGU’s eliteansvarlige tildele 3 wild cards.
Reservespillere indsættes efter ranglisteplacering.
1. turneringsrunde 2009:
Til deltagelse i 1. turneringsrunde 2009 kvalificerer følgende:
· De 20 bedst placerede spillere på Faxe Kondi Juniorranglisten 2007. Hvis to eller flere spillere deler 20. pladsen, kvalificerer begge/alle til deltagelse.
· DGU’s landstrænere kan tildele op til 9 wild cards.
· DGU’s eliteansvarlige kan tildele op til 3 wild cards.
· Den arrangerende klub tildeles 2 wild cards. Max hcp 18,0.
· Der indsættes i hcp-rækkefølge spillere fra reserveliste, til deltagerfelt på 36 opnås. |
|
|
Cut |
Efter førstedagens 36 huller kvalificeres til andendagens afsluttende 18 huller følgende spillere:
· Placeringerne 1 - 18 · Scores lig med placeringen som nr 18. · Scores som er til og med 10 slag højere end det førende score.
Alle øvrige spillere udgår af turneringen.
Bemærk: I forbindelse med 4. turneringsrunde er der intet cut. |
|
|
Protester |
Protester indgivet i henhold til § 34-1 skal for at blive behandlet fremsættes skriftligt over for turneringsledelsens sekretariat (DGU Brøndby Stadion). Protester skal være DGU’s sekretariat i hænde senest kl. 10.00 på den 4. kalenderdag efter turneringens afslutning. |
|
Diskvalifikation |
Er en spiller under en runde blevet diskvalificeret for en alvorlig overtrædelse af regel 1-2 eller 33-7, vil diskvalifikationen gælde hele turneringen, også SELVOM runden, hvor spilleren blev diskvalificeret, efterfølgende annulleres. |
|
|
Dopingtest |
Tilmeldte spillere er forpligtede til at medvirke i dopingtest før, under, og efter turneringen - og brugen af ulovlige medikamenter eller metoder er strengt forbudt. Overtrædelse kan medføre diskvalifikation, fratagelse af placering og karantæne i henhold til principperne i det internationale WADA kodeks - der, sammen med aktuel liste med forbudte stoffer og metoder, kan findes på Anti Doping Danmarks hjemmeside: www.doping.dk
Hvis en spiller nægter at medvirke i dopingtest, udebliver eller forsøger på at manipulere testen, behandles sagen af Anti-Doping Danmark som ved en positiv prøve. |
|
|
Præmier |
Der uddeles følgende gavekort som præmier: |
|
|
|
Faxe Kondi Tour I + II + III |
Faxe Kondi Tour IV |
|
|
|
Placering
1
2
3
4
5 |
kr.
kr.
kr.
kr.
kr. |
Beløb
1.900,-
1.400,-
1.100,-
900,-
800,- |
Placering
1
2
3
4 |
kr.
kr.
kr.
kr.
|
Beløb
2.500,-
2.000,-
1.500,-
1.200,-
|
|
|
Ved lige scores på 5. pladsen modtager begge / alle kr 600. (Faxe Kondi I+II+III)
Ved lige scores på 4. pladsen modtager begge / alle kr 900. (Faxe Kondi IV)
Udeblivelse fra præmieoverrækkelsen kan medføre, at præmien fratages. |
|
Rangliste |
Se Faxe Kondi Juniorranglisten og Titleist Ranglisten på www.dgu.org. |
|
|
Caddie |
Deltagerne må ikke benytte caddie under den fastsatte runde. Overtrædelse medfører 2 straffeslag pr hul, hvor overtrædelse fandt sted, dog højst 4 slag pr. runde. Ref. tillæg. 1, afsnit C 3. |
|
|
Buggies |
Spillere må på ingen måde lade sig transportere under den fastsatte runde, med mindre det er tilladt af Komitéen. Overtrædelse medfører 2 straffeslag pr hul, hvor overtrædelse fandt sted, dog højst 4 slag pr. runde. Ref. tillæg. 1, afsnit C 9. |
|
|
Drivere og bolde |
Enhver driver, som spilleren medbringer, skal have et køllehoved, med angivelse af model og loft, der er optaget på den aktuelle liste over godkendte driverhoveder udsendt af R&A – se ”Driving Clubs” på www.randa.org (Rules – Equipment).
Den bold, som spilleren spiller med, skal være optaget på den aktuelle liste over godkendte golfbolde udsendt af R&A – se ”Confirming Golf Balls” på www.randa.org (Rules – Equipment).
Spil med ulovlig driver og / eller bold medfører diskvalifikation iht Golfregel 4-1 og 5-1. |
|
|
Mobiltelefon mv |
Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet.
Overtrædelse af ovenstående kan – efter indberetning – medføre disciplinær straf, herunder karantæne i fremtidige DGU-turneringer (både individuelle og hold-turneringer), jf. "Generelle Sanktionsbestemmelser" i Håndbog for Turnerings-ledere, kapitel 6. Hvis spilleren under spil af runden gentagne gange overtræder forbuddet og med sin adfærd bevidst generer andre spillere, kan spilleren dis-kvalificeres i den igangværende turnering for et alvorligt brud på etiketten, jf. Regel 33-7. |
|
|
Afstandsmålere |
Det er ikke tilladt at anvende afstandsmålere under spillet, uanset at klubbens lokale regler eventuelt tillader det.
Benytter spilleren afstandsmåler, er det en overtrædelse af regel 14-3, som medfører diskvalifikation. |
|
|
Spikes |
De til enhver tid gældende regler hos værtsklubben skal overholdes. Overtrædelse medfører diskvalifikation. |
|
|
Overtrædelse af turneringsbetingelser samt ordens- og etiketteregler
|
Overtrædelse af klubbens ordens- og etiketteregler samt turneringsbetingelserne kan medføre karantæne, jf. DGU’s turneringskomités disciplinære sanktioner. Gentagne alvorlige overtrædelser under igangværende match kan dog medføre diskvalifikation efter regel 33-7.
Ovennævnte bestemmelse er relevant for alle overtrædelser som et tillæg til de specifikt angivne sanktioner. |
|
|
Teested |
Der spilles fra blå tee, hvor dette forefindes. |
|
|
Prøverunde |
Deltagerne har ret til én greenfeefri runde i ugen op til turneringen. Deltagerne har samme rettigheder og pligter som øvrige greenfee-gæster. |
|
Turneringsledelse |
DGU’s turneringskomité. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|