Invitation
Klubmeddelelse:
04. april 2008
Ref: 2008-14-08
Til klubbens junior- eller turneringsudvalg
Dansk Golf Union har hermed fornøjelsen af at invitere til dette års Junior Cup – en hyggelig turnering for alle juniorerne i klubben.
Tilmeldingsskema, turneringsbetingelser og manual for afvikling af klubkvalifikation kan hentes på /69769
Klubkvalifikationen afvikles i perioden 1. maj – 1. juni 2008.
Manual
Dansk Golf Union har udarbejdet en ”Manual for afvikling af klubkvalifikation i Junior Cup” som en hjælp til de juniorudvalg, der måtte have brug for det. Manualen fortæller om turneringen og beskriver, hvordan klubkvalifikationen planlægges og afvikles til størst glæde for klubbens juniorer.
Juniorernes dag
DGU håber, at I som sædvanligt vil være med til at gøre årets Junior Cup til en begivenhed, som juniorerne kan se frem til, så turneringen bliver ”Juniorernes dag”. En god idé kunne være at afholde klubkvalifikationen i DGU Short Game Challenge samme dag som klubkvalifikationen i Junior Cup.
Bagmærker og plakat
De tilmeldte klubber vil i slutningen af april modtage bagmærker til alle deltagerne sammen med en plakat, som kan hænges op i klubhuset. Endvidere vil klubben modtage en resultatliste, som bedes returneret umiddelbart efter afviklingen af klubkvalifikationen.
Tilmeldingsfrist
Klubtilmeldingen med samlet antal deltagere bedes returneret, således at de er DGU's sekretariat i hænde senest fredag den mandag den 21. april 2008. Tilmeldingsskemaet findes på vedhæftede fil.
Med venlig hilsen
Susanne Randers
tlf. 43 26 27 05
srs@dgu.org
Hent tilmeldingsblanket her