Nicklaez Rasmussen
Trup: A-trup
Hvad er din største golfdrøm?
Spille Ryder Cup
Hvad tror du, du laver, om 7 år?
Spiller golf på professionelt niveau helst i USA
Hvem er dit idol?
H.C. Andersen. Alt ved den mand er inspirerende: kommer fra ringe kår og arbejder sig op qua et stort talent og en smule held. Han underholdt børn og voksne, da han levede, og bringer fortsat smilet frem efter sin død. Der hviler en mystik over hans personlighed, men ikke desto mindre er han udødeliggjort og sammen med Kierkegaard det bedste, som Danmark nogensinde har leveret til verdenshistorien.
Hvilken top-spillers sving minder mest om dit?
Et miks mellem Tiger og Jyoti Randhawa
Hvad er dit bedste slag nogensinde?
Har lavet hole-in-one i førerbolden i en stor turnering i Holland. Der var omkring en halvtreds mennesker ude og kigge, og alle gik de fuldstændigt amok. Dejlig oplevelse!
Og hvad er det heldigste?
Hmm det ved jeg ikke… Ifølge mange med-/modspillere tager det ene heldige slag efterhånden det andet
Hvilke tre personer ville du invitere med i en fire-bold?
Lee Trevino, Woody Austin og Chris DiMarco
Og hvorfor skal det lige være dem?
Fordi man skal forstå, at hvis golfen ikke skal gå til i stereotype forestillinger om ”snoppesport” mv., må den udvikle sig til noget mere publikumsvenligt. De tre ovenstående er et forsigtigt, men seriøst bud på fremtidens golfere og mit bud på ”hele pakken”: Få nu den lidenskab frem/tilbage!
Hvilken bane vil du helst spille?
Kunne godt tænke mig at prøve is-golf på Grønland, eller hvor det er, man kan spille det. Men ellers må jeg følge flertallet af verdens golfspillere, som deler sig i to grupper: Furesø eller Augusta.
Hvilken type mobiltelefon har du?
En Samsung
Hvor mange sange har du på din MP3-afspiller?
700 tror jeg… Jeg sletter aldrig, så der er en masse, jeg ikke hører mere
Hvilken musik er bedst at træne til?
Klassisk musik, filmmusik eller New Age