Stort og småt fra Simon's

Hvis du vil følge med i livet på Simon's under Nykredit Masters, er dette stedet. Vi opdaterer hele tiden med små historier

04. september 2008

Søndag 7. september

En 59’er til Niels-Kristian
Niels-Kristian Thybo Kudsk, 1½ år, fik en sjælden souvenir med hjem fra Nykredit Masters. Hans far havde kørt ham lidt væk fra spillet på 3. hul, fordi Niels-Kristian endnu ikke helt har lært etiketten ved golfturneringer. Da Annika Sörenstam og caddie begyndte at pege på dem og komme hen imod dem, troede de begge, at de skulle have skæld ud for ikke at være stille nok. Men nej – Annika ville såmænd bare give Niels-Kristian sin bold som tak for hep. Og ja, der stod 59 på den.    

NK med 59
Niels-Kristian Thybo Kudsk med sin Annika-bold 

Annika Sörenstam glad for, hun nåede Danmark
- Jeg spillede godt og slog slagene smukt, men Martina spillede bare bedre i dag. Man kan kun gøre det, man kan gøre, og det var ikke nok. Forskellen var, at Martina udnyttede sine birdiechancer.
- Jeg synes, at det har været en rigtig fin turnering, og jeg er glad for, at jeg kom hertil og for at spille med Iben, det var hyggeligt. Det var dejligt derude, det var en god konkurrence, og der var god publikumsstøtte.
- Jeg tænkte ikke på, at det var min sidste turnering i Europa undervejs, der tænkte jeg mest på spillet og på konkurrencen, men på sidste hul tænkte jeg, at nu skal det slutte.


Iben Tinning godt tilfreds med fjerdeplads
- Det var fedt at spille Nykredit Masters, det er altid dejligt at spille godt, og jeg har nydt hvert øjeblik. Især har jeg nydt at spille med Annika, vi har ikke haft så meget tid til at se hinanden uden for banen, men det har været suverænt at spille med hende.
- Jeg er tilfreds med min fjerdeplads.
- Det har været dejligt med den kæmpe støtte heroppe, man kan mærke, at de virkelig vil én det bedste
- Mentalt har jeg gjort det godt, jeg har spillet godt, puttet godt. Jeg har haft lidt problemer med min driver, men jeg er ved godt mod, og jeg tager en uge ad gangen.
- I aften står det på familiehygge, når jeg ellers får min kæreste hjem fra ishockey.  


Mianne Bagger skuffet over finalerunde
- Mine drives var ikke for gode, men jeg holdt det i spil og ramte 15 greens. Mine problemer var med putteren, jeg holede første hul fra fem meter, men det var så også det. Jeg er skuffet, fordi jeg spillede stabilt, men det var helt uhørt med puttningen.
- Nu holder jeg en uge fri, og så spiller jeg divisionsmatch for Hillerød, vi skal jo vinde guld. Så står den på Sverige og Frankrig, og bagefter tager jeg seks måneder til Australien, hvor jeg skal træne mit sving.


Lisa Hall er den dejligste
Stjernernes chauffører under Nykredit Masters (courtesy drivers, red.) er ikke i tvivl: Sidste års vinder Lisa Hall er feltets dejligste dame. Og de må jo vide det, for de er noget tættere på stjernerne end vi andre.
- Jeg kører med den dejligste, og det er Lisa Hall. Hun er så ekstrovert, siger Ole Mejlsbo stolt, og de andre chauffører nikker samstemmende.

- Sidste år var det mig, der kørte med hende, og hun takkede mig i sin vindertale, mens kronprinsessen stod og hørte på det. Jeg spillede ”Allways look on the bright side of life” for hende i bilen, hver gang jeg kørte med hende, og så skrålede vi begge to med af fuld hals. I takketalen sagde hun, at jeg motiverede hende til at vinde, fordi jeg pumpede hende op med musik, fortæller Ludolf Petersen.

Courtesy-drivers
Tre Courtesy Drivers er vilde med Lisa Hall

Lørdag 6. september

Mianne Bagger glad for det korte spil
- Det var okay i dag, jeg ramte ikke bolden særlig godt, jeg var faktisk bedre i går, men jeg holder bolden i spil, og mit korte spil er godt. Min puttning er gået meget bedre, siden jeg fik en ny putter i Schweiz. 
- Jeg arbejder på nogle svingændringer, der er ret store, og det er svært, når jeg ikke kan se min træner hele tiden, men jeg må være tålmodig og tro på det selv, for det føles helt anderledes. Jeg kan dog se, at min boldflugt bliver bedre af det.

Lisa Holm Sørensen på birdiejagt
- Jeg blev ikke slået ud af den dårlige start på 10. med en dobbeltbogey, for jeg ved, at der er mange birdiemuligheder derude  

Amanda Moltke-Leth vil hole nogle putts
- Jeg spillede godt og lavede kun to små fejl. Jeg rammer 16 greens i dag. Jeg følte mig meget komfortabel derude. Jeg vil jo gerne gøre det godt på hjemmebane
- Inden jeg begyndte runden, fik jeg at vide, at jeg nok skulle rundt i par eller en under. Så havde jeg noget at gå efter.
- I morgen skal jeg bare ud og spille det samme golf som i dag, og så håber jeg puttene går i 

Tilfredse Julie Tvede
- Jeg spillede rigtig godt i dag, det gjorde jeg sådan set også i går, men i dag puttede jeg også rigtig godt. Jeg tror, jeg brugte fire færre putts i dag, sagde en tilfreds Julie Tvede efter dagens runde.
- Banen står rigtig flot, de har virkelig gjort et stort stykke arbejde de sidste tre uger heroppe, sagde hun.

Udfordringer til Iben Tinning
- Det gik fint, jeg puttede godt og slog okay jernslag. Jeg havde lidt problemer med min driver, på grund af min dårlige hofte måtte jeg gøre min stance lidt mindre, men nu skal hoften have lidt hvile, og så må vi se i morgen.
- Banen var noget sværere i dag på grund af vinden, det var en god udfordring.
- Det var dejligt at have så mange mennesker med rundt, absolut, og vi hyggede os undervejs, men Annika viste lidt mere tænder i dag. 

Finaledag uden amatører
Det så længe ud til, at 14-årige Daisy Nielsen ville klare cuttet ved årets Nykredit Masters, men en god finish af engelske Felicity Johnson ændrede cutgrænsen og skubbede Daisy Nielsen ud af finalefeltet i 11. time her på turneringens 2. dag. Det betød samtidig, at finaledagen i morgen bliver helt uden amatører, da også Charlotte Kring Lorentzen missede cuttet. Charlotte Kring Lorentzen var ellers godt med på størstedelen af dagens runde, men lavede bogeys på de sidste to huller. Hun endte således i +5, to slag fra cutgrænsen.

Daisy Nielsen krydser fingre og klarer cuttet
Daisy Nielsens krydsede fingre hjalp desværre ikke - hun klarede ikke cuttet

Fredag 5. september

Caddie skulle først have fri fra skole
Den danske amatør Charlotte Kring Lorentzen måtte gå de første ni huller uden sin caddie, juniorlandsholdsspiller Nicole Broch Larsen. Nicole Broch Larsen skulle lige have fri fra skole, før hun kunne komme blæsende ned til Charlotte Kring Lorenzen på 10. teested.

Charlotte Kring Lorentzen og caddie Nicole Broch Larsen
Nicole Broch Larsen fik lynhurtigt en caddievest på på 10.


Simon’s står skarpt
Professionelle golfspillere stiller hårde krav til de baner, som i bogstaveligste forstand er grundlaget for deres levebrød. I dag var det Simon’s Golf Club, der stod for skud, da 111 kræsne kvinder tog hul på Nykredit Masters. Den danske pro Mette Buus var ikke i tvivl om dommen, allerede da hun havde spillet sin første prøverunde på banen i Nordsjælland.
- Den står virkelig godt. Greens er rigtig gode, og klipningerne er helt skarpe. Den bane kan vi godt være stolte af at præsentere, sagde hun.

Glad Mette Buus på vej op ad 18. fairway
Mette Buus er meget tilfreds med banen

 
Med far som caddie
Feltets yngste, den 14-årige Daisy Nielsen fra Frederikshavn GK, tog i dag hul på sin anden optræden ved Nykredit Masters. Hun var tydeligt uvant med de mange tilskuere omkring 1. tee, da hun skulle slå ud i bolden lige før Annika Sörenstam, Iben Tinning og Martina Eberl, men kom alligevel flot af sted og blev hjulpet godt på vej af hjemmepublikummet. Med sig havde hun sin far - den tidligere mangedobbelte verdensmester i speedway Hans Nielsen - som caddie.

Daisy Nielsen med far og caddie Hans
Ligheden mellem Daisy Nielsen og far Hans Nielsen (i caddievest) er slående

Mette BuusGlad Buus
- Jeg er meget tilfreds med dagens runde og alle dele af mit spil
- Hvis jeg ikke beholder mit tourkort i år, tager jeg på tourskolen igen. Men jeg kan jo bare bliver nummer et eller to i denne uge, så er det problem løst
Mette Buus efter fredagens runde på 72 slag (-1) 


Vejrguderne mildnetAmanda Moltke-Leth
Hvad der tidligere på ugen så ud til at blive en våd weekend på Simon’s, er nu ifølge DMI ændret til lidt spredte byger og temperaturer omkring de 20 grader. Eller på golfdansk: Birdievejr


En udmattende sæson for Amanda
- Jeg spillede lidt usikkert i dag
- Jeg har haft en udmattende sæson, hvor jeg ikke har præsteret og er kommet langt ned på ranglisten
- Det er ikke sikkert, at jeg tager på tourskolen, hvis jeg ikke beholder tourkortet i år
 Amanda Moltke-Leth der brugte 76 slag (+3) på første runde


KM JuulNerverne blev pakket væk
- Jeg har haft en rigtig, rigtig, rigtig skidt sæson
- Jeg har haft problemer med udstyret. De nye jern jeg havde fået var alt for tunge i hovederne og mit gamle sæt var helt slidt op. Nu har jeg købt et brugt sæt magen til mit gamle på nettet. Så kan det holde i to sæsoner endnu
- I går røg hovedet af min yndlingsputter, og jeg kunne ikke få det sat på igen. Så i dag har jeg puttet med en reserveputter
- Jeg var meget nervøs på første hul. Jeg tror ikke rigtig på det jeg laver, og så bliver jeg nervøs - I dag var den bedste runde jeg har spillet på Simon’s i meget lang tid
Karen Margrethe Juul der strøg til tops efter en indledende runde på 70 slag (-3)

Torsdag 4. september

Nykredit Challenge-vindere strøg helt til tops
Ved at slutte øverst på hver sin rangliste i udfordringsturneringen Nykredit Challenge fik tre spillere mulighed for at deltage i torsdagens Pro/am ved Nykredit Masters. De tre er åbenbart blevet helt glade for at vinde, for med Julie Tvede på holdet besatte de endnu engang førstepladsen og høstede flere gode præmier. En af spillerne havde allerede vundet to par golfsko i Nykredit Challenge, og da han som førstepræmie blev præsenteret for endnu et par, blev disse hurtigt sendt videre til Julie. 

Sörenstams hammer
- Wow, var det et ottejern?
Johnny B. Hansen fra Nykredit var imponeret over Annika Sörenstams jernslag under eftermiddagens clinic på Simon’s Golf Club

Onsdag 3. september

Danske højdepunkter på LET
De seneste år har de danske piger på Ladies European Tour haft meget at juble over. Hele syv danske sejre er det blevet til. Det begyndte i 2002, hvor Iben Tinning vandt to turneringer i træk. Siden hen er det blevet til yderligere tre sejre for det danske es, deriblandt Nykredit Masters i 2005. Samme år blev Lisa Holm Sørensen den anden danske tourvinder med sejren i Ladies Finnish Masters, og året efter fuldendte Karen Margrethe Juul trekløveret, da hun vandt Nykredit Masters i OdenseLisa Holm Sørensen

Præmiepenge
Der er i alt 200.000 euro – eller cirka 1,5 millioner kroner - til fordeling blandt de spillere, der klarer cuttet til søndagens finalerunde i Nykredit Masters. Vinderen af Nykredit Masters kan alene sætte 225.000 kroner ind på bankbogen, mens nummer to får 150.000 kroner for indsatsen. De fem amatører kan ikke vinde penge, så hvad de eventuelt måtte vinde, går videre til den næste spillere på resultatlisten

11 Solheim Cup spillere til start
Feltet ved Nykredit Masters bliver det stærkeste nogensinde. Ikke blot er verdens bedste kvindelige golfspiller Annika Sörenstam med. Også ti af hendes tidligere Solheim Cup kollegaer har meldt deres ankomst. Udover Sörenstam drejer det sig om Rebecca Brewerton, Laura Davies, Elisabeth Esterl, Lora Fairclough, Bettina Hauert, Trish Johnson (billedet), Ludivine Kreutz, Kathryn Marshall, Joanne Morley, og Iben Tinning. Til sammen har disse 11 spillere erfaring fra 37 Solheim Cups

Tour med vokseværk
Efter nogle sløje år i 1990’erne med få turneringer og små pengepræmier, er Ladies European Tour ved at vokse sig stor. I 2008 er der 29 turneringer i sæsonens løb og de bliver spillet i 22 forskellige lande. Touren er også ved at udvikle sig til en verdenstour. De seneste år er lande som Korea, Dubai og Indien blevet tilføjet kalenderen. Pengepræmierne er også vokset kraftigt de seneste år, så spillerne i dag sagtens kan leve fornuftigt af præmiepengene og ikke være afhængige af at have et job ved siden af

Juniorer: 0 kr
Golf er en sport for hele familien og Nykredit Masters er en god mulighed for at hele familien kan opleve golf i verdensklasse. For at gøre det økonomiske overkommeligt, har Dansk Golf Union besluttet, at alle børn og unge under 18 år kommer gratis ind alle dage

Golf i gaderne
Som optakt til Nykredit Masters, er der blevet produceret en noget anderledes reklamefilm. Her dyster Iben Tinning og Amanda Moltke-Leth i ”streetgolf”. På en bane i det indre København afgør de to Nykredit Street Masters med slag fra brønddæksler, og bilruder, indspil fra cafeer og slag over pølsevognen, alt sammen humoristisk kommenteret af Steen Tinning og Leif Nyholm. Filmen kan ses på www.nykreditstreetmasters.dk

15 danske håbCharlotte Lorentzen - 150
Der bliver masser af danske spillere at heppe på under Nykredit Masters. Der er 14 danskere til start – ni professionelle og fem amatører. De professionelle spiller er Mianne Bagger, Mette Buus, Anne Normann Hansen, Karen Margrethe Juul, Amanda Moltke-Leth, Rikke Rasmussen, Cecilie Lund, Lisa Holm Sørensen, Iben Tinning og Julie Tvede (billedet). De fem landsholdsspillere, der får chancen får at prøve kræfter med de allerbedste er Charlotte Kring Lorentzen, Malene Jørgensen, Monica V. Christiansen, Line Vedel Hansen og Daisy Nielsen

De mange hjælpere
En turnering af Nykredit Masters’ størrelse kunne ikke gennemføres uden en masse frivillig arbejdskraft. Over 200 har meldt sig til at yde en frivillig indsats under turneringen. Listen over opgaver er lang og indbefatter blandt andet parkering, rengøring, scorerapportering, marshalls og meget mere. Det er efterhånden blevet ret populært at være frivillig under Nykredit Masters. For eksempel har hele det hold, som i 2007 stod for den store scoretavle ved teltbyen, meldt sig til den samme opgave, da oplevelsen i Helsingør var så sjov

Mesterskabsbanen
Det er en af Danmarks bedste og mest velholdte baner, der skal lægge græs til Nykredit Masters. Simon’s Golf Club blev indviet for 15 år siden, og er shippingmanden Arne Simonsens ide. Med den international banearkitekt Martin Hawtree ved tegnebrættet og en indstilling om, at der ikke skulle spares på noget, var banen i Kvistgård noget helt nyt i den danske golfverden. Det var da heller ikke tilfældigt, at det var Simon’s der blev valgt, da der i 2003 skulle findes en bane til at afholde Nordic Open på herrernes Europatour

Danskernes turneringAmanda
Alle tre tidligere udgaver af Nykredit Masters har haft en markant dansk tilstedeværelse. I Kokkedal i 2005 vandt Iben Tinning, mens Amanda Moltke-Leth blev nummer seks. Året efter i Odense var det Karen Margrethe Juul, der kom øverst på skamlen, mens Amanda Moltke-Leth blev nummer 4 og Mianne Bagger og Iben Tinning delt 6.pladsen. I 2007 i Helsingør blev det ikke til en dansk sejr. Lisa Holm Sørensen lå længe til det, men måtte til sidst nøjes med 5.pladsen

Topplaceringer på stribe
2008 tegner til at blive et godt år for de danske spillere på Ladies European Tour.
Selv om det endnu ikke er blevet til en dansk sejr, er det blevet til en række danske topplaceringer. Lisa Holm Sørensen har stået for årets bedste resultat med en 3.plads i Italien. Derudover er det blevet til yderligere tre top-10 placeringer for nordjyden. Iben Tinning er også noteret for tre top-10 placeringer mens Karen Margrethe Juul er kommet i top-10 en enkelt gang i 2008

Kig forbi teltbyen
Nykredit Masters er mere end blot golf. Der bliver også mulighed for at gå på opdagelse i den store teltby, hvor sponsorer, arrangører, udstillere har spændende stande med konkurrencer, tilbud og meget mere. Teltbyen er det naturlige udgangspunkt for en dag ved Nykredit Masters og besøges i turneringsdagene af flere tusinde mennesker. Du kan se en oversigt over teltbyen og udstillerne på www.nykreditmasters.dk

Tag blot bilen
Selv om der forventes mange tilskuere ved Nykredit Masters, så bliver det ikke noget problem at finde en parkeringsplads. En stor mark lige overfor indgangen til klubbens område er til lejligheden blevet omdannet til parkeringsområde. Det koster 30 kr. fredag og 40 kr. i weekenden.

Amfiteateret på 10.
Da Simon’s blev anlagt var et af kravene til arkitekten, at banen skulle kunne være vært for store turneringer som Nykredit Masters. Der er tænkt meget på tilskuerne og hvor de kan se mest golf. Et af de bedste steder er 10. green, hvor der er garanti for drama, når spillerne skal slå over søen. De store skråninger rundt om green giver en fortættet stemning, som vil forplante sig til spillerne, når de Annika Sörenstam og Iben Tinningprøver kræfter med det 155 meter lange par 3-hul

Et tilløbsstykke
Nykredit Masters har de seneste tre år været en gedigen publikumssucces. Omkring 30.000 mennesker har sammenlagt set turneringen de forgangne tre år. I år er håbet, at rigtig mange vil starte bilen og køre til Simon’s Golf Club for at se Annika Sörenstam og resten af verdenseliten i en intens tre-dages dyst om titlen.

Nykredit Masters


Søg

KONTAKT

Danish Golf Union
Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

+45 4326 2700

info@dgu.org

Information & brugerpolitik