Jeg, en snylter ... ?

Jeg, en snylter ... ?

Ja, ja ... måske er ovenstående film-plakat lige i overkanten, men jeg må indrømme, at det til tider føles som om man er komplet uønsket når man ønsker at kaste sig ud i den sport som vi alle har til fælles at holde af.

Dette indlæg i min weblog er den lange og uredigerede udgave af et indlæg i debatten om "suspekte golfklubber" i Danmark.


Først en tak til Fl. Vennekilde som med sin saksning af en artikel fra Dansk Golf #6 2003 har sat tingene i sit rette perspektiv. God og vigtig information - tak for det.

Jeg hæftede mig især ved den sætning Fl. Vennekilde selv skriver i sin introduktion til artiklen om, at "mange ikke helt præcist ved hvad de taler (skriver ) om". Jeg ved ikke noget værre end at diskutere ting jeg ikke ved nok om, så netop den sætning ansporede mig til at finde DGU's regler og vedtægter frem og grave lidt i hvad reglerne rent faktisk siger. Reglerne kan forresten findes her på dgu.org.

Det særligt interessante er, at reglerne faktisk IKKE giver Fl. Vennekilde og Hanne Wurr ret (man kunne være grov og sige, at det var DEM der ikke vidste hvad de talte om - en smule sarkasme fyret af med et glimt i øjet har vel aldrig skadet nogen) !!! Nej - det er ikke helt sandt. Selvfølgelig ved de hvad de snakker om, men der er nogle sammenhænge involveret som er overset i debatten og som er ret afgørende for både ansvar, hjemmel og konsekvens.

Lad mig lige løbe dem igennem ...

Først og fremmest - tilhørsforholdet til DGU er klubbernes, ikke klubmedlemmernes. Klubmedlemmerne er netop det - altså medlemmer af en klub der har tilhørsforhold til DGU. Klubberne skal altså leve op til DGU's regler, klubmedlemmerne ("spillerne" - for nu at bruge DGU's ord for dem) skal lever op til klubbernes regler.

"Gensidighedsprincippet" er en del af de forpligtelser klubberne skal leve op til for at være medlem af DGU. Dette princip pålægger klubberne lejlighedsvis at stille bane til rådighed for DGU, samt at "tillade andre medlemsklubbers medlemmer greenfeespil ...". Det er altså et krav til klubberne - ikke et krav til spillerne.

Medlemsskab og DGU-medlemskort. Kortet er sådan indrettet, at fuldgyldige medlemmer med spilleret på klubbens egen bane får deres medlemsnummer markeret med et "F". Hverdagsmedlemmer får deres medlemskort markeret med et "H". Har man en af disse markeringer kan man uden yderligere betaling spille klubbens egen bane. Har man desuden opnået denne ret til at spille på klubbens egen bane, gennem baneprøve, regelprøver m.m., må man påklæbe DGUs klistermærke på bagsiden. Dette mærke dokumenterer at spilleren er omfattet af "gensidighedsprincippet", kan deltage i andre klubbers åbne turneringer og kan spille greenfee spil på andre baner med respekt for eventuelle begrænsninger. For "F"-medlemmer gælder dette på alle dage og for "H" medlemmer på alle hverdage. Her er det altså klubberne der stiller krav til spillerne.

Og her kommer så humlen i det hele ...

I henhold til DGU's regler: "Spilleren med gyldigt kort med bagsideetiket kan derfor ikke afvises af en klub, hvis
de i øvrigt overholder gældende ordensregler, tidsbestillingsregler etc. samt evt. handicapbegrænsning. Omvendt er klubberne berettigede til at afvise spillere uden gyldigt kort med bagsideetiket og aktuelt DGU-årstalsflag."

AHA !!!

Hvis spilleren har et gyldigt DGU-medlemskort med bagsideetiket og årstalsflag, KAN klubben ikke afvise ham eller hende !!!
Køge er altså i strid med DGU's regler hvis de afviser en sådan spiller.

Så kan de påberåbe sig "respekt for eventuelle begrænsninger", men det vil i så fald gælde ALLE greenfee spillere, og ikke spillere fra udvalgte klubber. Køge kan altså ikke afvise en spiller fra Fanø og samtidig lade en spiller fra Brøndby spille på greenfee. Den holder bare ikke Hanne Wurr og Fl. Vennekilde.

KØGE må IKKE afvise spillere med gyldigt "F" eller "H" mærket DGU-medlemskort. Det er FORSKELSBEHANDLING og det er ULOVLIGT.

Når det så er sagt, så er der naturligvis en situation omkring hvorvidt nogle af disse medlemskort er udstedt korrekt. Ansvaret for dette ligger hos klubberne og skal varetages af klubberne i henhold til DGU's regler. Hvis Køge - eller en hvilken som helst anden klub - har problemer med hvordan medlemsskab håndteres i andre klubber, eller mener at andre klubber ikke lever op til deres forpligtelser overfor DGU, så er Køge i sin gode ret til at indberette disse klubber overfor DGU, som så har mulighed for forskellige former for sanktionsmuligheder.

Men Køge har altså stadig ikke hjemmel til at "spille politibetjente" ved deres skranke og afviser spillere fra klub A men ikke fra klub B, hvis begge disse spillere er i stand til at fremvise gyldigt DGU-medlemskort med årstalsmærkat og handicapmærkat på bagsiden.

Den korrekte fremgangsmåde er helt klart at "bide smerten i sig" og gå gennem DGU. Selvtægt er ikke en løsning!

På samme måde gælder der regler sandsynligvis en "gensidighedsaftale" i EGA og USGA samt andre organisationer. De klubber fra andre lande der overholder deres forpligtelser overfor deres lokale organisation lever op til denne gensidighedsaftale, og de spillere der lever op til disse klubbers vedtægter og er fuldgyldige medlemmer af deres klubber, har rettigheder derefter og kan derfor ikke afvises. Det er ikke Køge golfklubs job at administrere USGA eller EGA godkendte klubber og deres medlemmer og forsøg på at gøre dette er i direkte strid med DGU's regler.


Men hvad er SÅ en løsning, og hvad er det egentlige problem?

På Køge golfklubs hjemmeside kan man læse dette åbne brev fra DGUs forman Morten Vinter.
I brevet kan man læse Morten Vinter advare om at golfsporten er ved at blive kvalt i sin egen succes, anspore spillere, klubber og DGU selv til at tage ansvar, deltage i en konstruktiv debat og yde hvert deres til at få alting til at fungere.
Han bruger om som "turbulent", "omstillingsparat" og "spændende" om golfens fremtid. Indtil videre har han i hvert fald ret mht. "turbulent". Denne debat om greenfee spil, nye golfspillere og mangel på klubber (for det er i bund og grund humlen i denne debat i langt højere grad end snylteri og omgåelse af regler) er helt sikkert "turbulent". Sådan som golfspillet har udviklet sig i Danmark i de seneste år, og sådan som det ser ud til at udvikle sig i nærmeste fremtid, kan ingen længere fornægte at ting ændrer sig, og vil ændre sig yderligere.

Kodeordet er i så fald "omstillingsparat".

Tusindevis af danskere vil gerne spille golf, men som systemet ser ud idag, har de ikke mulighederne for at komme til at spille. Enten fordi det er økonomisk uden for rækkevidde, eller fordi der ganske simpelt ikke er plads i klubberne. Den økonomiske betragtning er svær at gøre noget ved, for det er ikke billigt at drive en golfklub og holde en golfbane i stand. Men hvordan med pladsen?

5000-6000 greenfeespillere om året i Køge golfklub. Mellem 270 og 330 kroner pr. greenfee. Det er en årlig indtægt på mellem 1,3 og 2 millioner kroner som Køge golfklub kan budgettere med. Jeg kender ikke medlemstallet i Køge, men jeg vil tro at indtægterne fra greenfee udgør en femtedel af klubbens samlede årlige budget (baseret på kontingentpriserne og et anslået medlemstal). Det samme gør sig sandsynligvis gældende i mange andre klubber. Det er med andre ord et ikke ubetydeligt beløb der lander i klubkasserne i form af greenfees i løbet af en sæson. Det er heller ikke en ubetydelig belastning på banen og for klubbernes logistik, men sammenlignet med hvor mange runder klubbens medlemmer spiller på en sæson, så er der vist ingen der kan sige, at beløbet ikke skulle kunne dække den ekstra belastning.

Med ca. 300 spilledage på en sæson, så snakker vi altså om 15-20 greenfee-spillere om dagen ... 4-5 4-bolde om man vil. Det er ca. en 4-bold hver anden time fra 7 til 17. Hvad er det? 1/16 af klubbernes starttider? Og de dækker 1/5 af budgettet? I forhold til klubspillere, så må greenfee siges at være "let tjente penge".

Men hvis klubberne har plads til 1/16 flere spillere på banen, så har de vel også plads til 1/16 flere medlemmer, eller hvad?

Her sætter dilemmaet ind. Klubberne kan godt bruge pengene fra greenfee-spillerne, de udgør nemlig ikke nogen udfordring mht. logistikken omkring klubben. Der behøver ikke at være bagskabe og den slags praktiske ting, men pengene triller lystigt ind med forholdsmæssig lille belastning på banen. Med de lange ventelister og de mange spillesultne "long distance medlemmer", er der en god, solid indtægtskilde til klubberne. Dermed kan klubbens medlemmer spille billigere end hvad det reelt ville koste at holde klubben gående.

Jeg vil gerne spille golf, men da der ikke er mulighed for at komme ind i en klub i mit lokalområde er jeg nød til at melde mig ind i en klub langt væk og ud over at betale mit kontingent, betale flere penge i greenfee end det årlige kontingent i 95% af landets klubber ligger på. I Køge vil jeg f.eks. kunne spille 15 runder golf for den samme pris som det årlige kontingent koster. Jeg er ked af at sige det, men jeg spiller mere end 15 runder om året. Betydeligt mere.

Jeg betaler altså mit kontingent til min hjemmeklub, og derudover langt flere penge i greenfee end hvad et klubkontingent ville koste mig - hvis jeg altså kunne få lov til at blive medlem.

Derfor skal JEG nu lægge ryg til at blive kaldt en "snylter" ?

Men er jeg virkelig det?

"Snylter" eller "parasit" er ord der beskriver planter eller dyr der lever af en værtsorganisme fra hvilken der suges næring. De ord antyder at man udelukkende er interesseret i selv at drage fordel og ikke ønsker at deltage i fællesskab, ansvar, indsats og alle de andre ting der følger med klublivet. Er det tilfældet - eller er sandheden den, at der ikke findes en klub der kan byde mig plads til at yde den indsats, give mig mulighed for at tage ansvar og deltage i fællesskabet?

Jeg er ny golfer - hcp 35 for tiden. Jeg er single og barnløs - ikke så meget der optager min tid. Jeg er ganske ferm til IT og webdesign, er diplomatisk anlagt, har lederevner, masser af ideer og initiativ. Jeg kan ikke lige komme på noget jeg hellere ville end at bruge de kræfter på min nye hobby. Interesserede klubber i det storkøbenhavnske område er mere end velkomne til at henvende sig hvis de mener at de har plads til mig og kan bruge mine evner og min interesse i deres klub.

Men nu er det jo ikke lige sådan det virker. Der er ventelister. Folk står i kø for at få plads i de lokale klubber i københavnsområdet. Så hvis jeg vil spille golf, så må jeg melde mig ind til fuld pris i en klub der ligger så langt væk at jeg stort set aldrig får spillet den. Derfor er belastningen på deres bane lav, og besøgende greenfee-spillere er yderst velkomne og kan spille til et billigt greenfee. Samtidig må jeg så betale mit kontingent OG de stinkende dyre greenfees hvis jeg vil ud at spille golf. Dermed er jeg med til at dække en STOR del af de lokale klubbers budgetter. Budgetter som i sidste ende kommer de lokale klubmedlemmer til gode, holder deres kontingent nede og deres baner i god stand. Dermed kan de holde medlemstallet nede og opretholde denne skævhed.

Jeg skal altså betale fuldt kontingent plus tårnhøje greenfees for at andre kan slippe billigere i kontingent i deres små og eksklusive klubber.

Fuldt kontingent for en service jeg ikke udnytter, og overpris for den service jeg kun udnytter marginalt (fordi jeg ikke kan deltage i klubaktiviteter og fællesskab). Jeg kan godt forstå, at der er nogle der forsøger at "springe over hvor gærdet er lavest", men mon ikke Hanne Wurr og andre bør gøre sig klart, at disse "gærdespringere" bestemt ingen økonomisk fordel har over "rigtige" klubmedlemmer. Faktisk er de til fordel både for hjemmeklubberne, som trods alt ser NOGLE penge (på trods af evt. rabatter) og for de klubber de gæster og betaler greenfee hos, som får dækket en stor del af deres budget af gæsterne.

Hvem er det der drager fordel af hvem? Hvem er det egentlig der "snylter"? Jeg spørger bare.

Luk flere medlemmer ind i klubberne. Så kan i meget bedre sikre jer, at spillerne har den fornødne kompetence og etikette, sikre jer de løbende indtægter og det soliditetsdannende indskud, få flere resourcer til at udføre de praktiske opgaver, forbedre den fremtidige udvikling af landets talentmasse, og leve op til reglerne for medlemskab af DIF, jvf. §2 stk. 1: Medlemsorganisationernes medlemsforeninger er foreninger, der geografisk er placeret i Danmark, og hvis formål uegennyttigt er udøvelse og fremme (udbredelse) såvel praktisk som teoretisk (kendskab) af pågældende aktivitet under det specialforbund, hvor medlemsforeningen er optaget.

Det har klubberne faktisk forpligtet sig til - at udøve og fremme (udbrede) kendskabet til golf. Det betyder nødvendigvis at gøre det muligt - ikke Umuligt - for nye spillere at komme til at spille.

"Omstillingsparat"! Det er ikke bare en floskel - Det er en nødvendighed. Spillere må indse at de har forpligtelser overfor de klubber de spiller hos. Klubberne må indse at de har forpligtelser overfor spillere - ikke kun egen medlemmer. Og DGU må indse, at de ikke bare kan se til mens golfsporten antager anarkistiske tilstande. Politikere må indse at der er behov for flere baner, både til klubber og til Pay'n'Play (måske er der endda penge at tjene på kommunale golf-anlæg), og natur-entusiaster må forstå, at golf og natur sagtens kan eksisterer sammen i fred og fordragelighed.

Det her er et problem vi alle er nød til at stå SAMMEN om at løse. Det gælder spillerne, klubberne, DGU, politikere med flere! Alle har et ansvar her, men hvis ikke vi tager fat om problemets rod - nemlig den manglende mulighed for at komme igang med at spille golf, så skyder vi alle os selv i foden, og så vil vi under ingen omstændigheder kunne udnytte alt det talent der ligger latent i den danske ungdom. Vi skriver 2003. Golf er kommet for at blive! Men hvis ikke vi skaber mulighederne, så vil vi alle tabe på det.


Lad mig til sidst sende en undskyldning til Køge golfklub. Det kan let se ud som om Køge er "skurk" i dette indlæg. Det er bestemt ikke ment sådan. Køge golfklub er nævnt som eksempel, fordi de tidligere har været nævnt og aktive deltagere i denne debat. Det har ikke på noget tidspunkt været mit mål at hænge Køge Golfklub ud i denne debat. Undskyld.