Chip'n'Dale info
Chip'n'Dale info
Denne weblog beskriver mine triumfer og evt. fiaskoer i relation til golf, samt hvad jeg måtte opleve i forbindelse med udøvelsen af denne dejlige, men også til tider irriterende sport.
Mine biodata kan ses i profilen, men ganske kort er jeg midaldrene, gift med delvist golfspillende K, 2 børn (knægt 27, elsker alt golf, flytter snart til Århus (mon der er nogle klubber med ledige pladser?) pige 18, hader alt golf (så det .....)). Mit mål er hcp omkring 10 i løbet af 2-3 år, så kan jeg være med i senior klubmesterskaberne!
Pseudonymet Chip'n'Dale er valgt pga en fler-dobbelttydighed. Dels de to små fyres forskellige personligheder, som reflekteres i mit golfspil (nogengange på én gang!), dels kan der relateres til selve lyden af pseudonymet, som giver visse personer af her ikke angivet køn trang til at gå i ekstase medens andre væmmes - igen reflekteret i mit golfspil. Find selv på flere Freudianske udledninger af Chip'n'Dale.
Jeg kan godt lide min hjemmebane, men jeg elsker at spille andre baner, uanset hvilken karakter de måtte have. Billedet ovenfor er fra Frankrig, St. Jean de Monts, en dejlig klitskov/links bane.
Kom gerne med kommentarer til mine indlæg, min mail er åben.
8. januar 2007 kl. 15:43