Kompetencegivende Klubsekretæruddannelse
Formål:
At etablere et kompetencegivende kursusforløb med afsluttende eksamen, som kan kvalificere kommende og nuværende golfklubsekretærer. Kurset ønskes etableret i 2003.
Kursusforløbet kan (måske bør) indeholde eksisterende kurser, f.eks. DGU's Handicapuddannelseskursus (i Odense) og/eller relevante edb-kurser.
Kurset skal indeholde omtrent lige dele krav fra hhv. klubbernes og DGU's behov for viden og færdigheder i klubadministrationen.
Kurset afsluttes med en prøve - f.eks. i stil med DGU's dommerkurser og raterkursus.
Kurset bør være "ensartet" fra år til år, med veldefineret pensum, så kandidaterne får omtrent samme kompetenceniveau efter bestået eksamen. Som pensum kan et udvalg af DGU's håndbøger og DIF's publikationer anvendes.
Hvorfor bør projektet gennemføres?
Golfsekretærforeningen efterspørger et kursus. Der har tidligere været et mindre kursus, som dog ikke var kompetencegivende med eksamen.
DGU's ledelse ønsker et kursus etableret i 2003.
Golfklubberne ansætter i dag sekretærer med meget lidt viden om golf og golfklubadministration, til stor ulempe for alle.
Det tidligere golfsekretærkursus var ikke kompetencegivende med eksamen. Imidlertid har dommerkurserne nydt stor respekt, og raterkurserne har oplevet et markant kvalitetsløft - for begges vedkommende på grund af den kompetencegivende eksamen.
Hvem får udbytte af projektet?
Golfklubberne og DGU - samt kandidaterne.
Projektledelse:
Projektleder: Torben Ploug
Koordinator: Thorleik Nellemann