Golfens Dag 2010
Søndag 25. april slår en lang række af landets golfklubber dørene op for alle interesserede, som kunne tænke sig at prøve kræfter med golfsporten. Åbent hus-arrangementet er et led i den landsdækkende Golfens Dag, hvor klubber over hele landet inviterer nysgerrige sjæle inden for til en dag i golfens univers.
Alle interesserede børn og voksne vil på dagen få en introduktion til golfspillet og en chance for selv at opleve suset, når golfbolden rammes.
Golfens Dag afholdes i år for tredje gang med det formål at øge synligheden og kendskabet til golfsporten i Danmark.
Golfens Dag arrangeres af Dansk Golf Union i samarbejde med Nykredit, Danmarks Idræts-Forbund og Foreningen Private Golfbaner