Vision

Med indførelsen af den nye folkeskolelov og fælles mål er det klart, at fagligheden skal styrkes. Dette kan gøres ved, at der gives et så mangesidet tilbud så muligt. Hvordan lever golf i skolen så op til dette? For de fleste elever er golf en ny og ukendt disciplin i idræt. Derfor mødes de på lige vilkår til en fælles oplevelse.

Golf er i dag Danmarks næststørste idrætsgren med 167.000 medlemmer. Dansk Golf Union ønsker at gøre golf til et ligeværdigt valg i skolen. Med ”Golf i skolen” har Dansk Golf Union uarbejdet et redskab, som gør det muligt for idrætslærerne at undervise golf på lige linje med de traditionelle idrætsgrene.

Golf i Skolen kan give elever, der ikke føler sig hjemme i hurtige boldspil eller gymnastik, et tilbud, som tilfredsstiller deres form for fysisk aktivitet – en aktivitet, der lever op til intentionerne omkring elevernes alsidige personlige udvikling og Danmarks Idræts-Forbunds vision om at få mere alsidighed og kvalitet ind i idrætstimerne.  

Golfens værdier i relation til fælles mål
Når man sammenligner golfens værdier med idrætsfagets fælles mål, er der meget store ligheder. Det er de samme værdier, der lægges vægt på. Eleverne skal udvise samarbejdsevner og social opmærksomhed i forhold til de idrætslige aktiviteter. Den etik og moral, der lægges vægt på i golf, er med til at fremme den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Man er sin egen dommer og vil dermed få forståelse for fairplay. Eleverne er i samspil med naturen og bliver udfordret både fysisk og psykisk sammen med andre og lærer dermed deres egne reaktioner at kende.

Tilmelding til JuniorNyt  
Search Simons Golf Club Afstandsbillede

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik