Proposition
Propositioner kredsturneringen 2008
15. januar 2008
Propositioner Kreds Turneringen 2008
Der spilles en enkelt / dobbeltturnering i hver kreds. Ved mange hold i kredsen kan kredsen beslutte, at holdene inddeles i puljer, som så spiller enkelt / dobbeltturnering.
Spilletidspunkt: Aftales puljevis
Matchform: 18 hullers Stableford
Handicapbegrænsning: 18,1 – 37,0 inkl.
Spillerens handicap 1. januar er gældende.
Spillere, der har Hcp. indenfor handicapgruppen pr. 1. januar, kan spille sæsonen færdig, uanset spilleren har spillet sig ned under dette efterfølgende.
Spillere kan deltage, når de har spillet sig ned i Hcp. 37 på hvilket som helst tidspunkt i løbet af sæsonen.
Tee: Drenge spiller fra gul – piger fra rød )
Antal: Højst 8 spillere pr. klub.
Points: De 4 højeste stableford-scores fra hver klub er tællende. Sum heraf er ”klubpoint”.
Den klub med flest klubpoint får 7 matchpoints, næstbedste får 6 osv. Ved pointlighed deles matchpoints, der oprundes.
Den bedste klub fra hver kreds går til finalen. Slutter 2 eller flere klubber med lige mange points efter indledende matcher, vil flest 1. pladser, 2. pladser osv. være afgørende for placeringen.
Såfremt der er spillet i flere puljer, skal vinderklubberne fra de enkelte puljer spille mellemrunde om pladsen til finalen.
I finalestævnet kan hver klub max. deltage med 6 spillere hvoraf de 4 er tællende.
Det forudsættes, at de juniorer der udtages/deltager, er undervist i og har et fornødent kendskab til golfreglerne / etiketteregler og udfyldelse af scorekort med slag og point.
Før sæsonstart
Klubbernes turneringsudvalg skal omgående informeres om de planlagte turneringer, så de kan medtages i turneringsprogrammet.
Før turneringen
Den arrangerende klub
Arrangørklubben bør, såfremt det er muligt, indgå aftale om et antal golfkyndige hjælpere, der kan gå med de enkelte hold. Hjælperen skal kun hjælpe med at tælle slag, samt sørge for at gruppen holder et fornuftigt tempo, og behøver således ikke at være golfspiller / forældre må ikke gå med egne børn.
Husk ligeledes at bestille mad, og drikkevarer.
De gæstende klubber
Holdlederne skal senest tirsdag før turneringen meddele: navn, fødselsår og hcp. samt DGU medlemsnummer på deltagerne samt antal voksne.
Oplysningerne sendes direkte til arrangørklubbens holdleder, således at startlisten er lavet på forhånd, startlisten skal være klar og gerne fremsendes via mail til de øvrige klubber i samme gruppe.
Max. 2 ledere pr. klub kan forvente at gå stopbold.
På turneringsdagen
Turneringslederen skal ophænge startlisten evt., flere steder, således at juniorerne straks ved ankomsten kan orientere sig om, hvornår de skal starte.
Turneringslederen skal sikre præcise starter.
Matchfee
Matchfee 25 kr. betales ved ankomst inden matchen starter.
Bespisning
Maden 55,00 kr. – juniorer + forældre/ hjælpere betales kontant inden matchen starter.
Den arrangerende klub kan beslutte, at der i stedet sendes girokort o.l.
Under turneringen
Turneringslederen sørger for en præcis afvikling af turneringen.
Turneringslederen og stopbolden kan/skal aflyse/afbryde turneringen under ekstreme vejrforhold f.eks. voldsom regn/torden.
Matchlederen beslutter i sådant tilfælde procedure til beregning af et evt. matchresultat.
Spilleren skal føre score kort for sin medspiller, samt registrere egen scorer og efter afslutningen udregne stableford point og sammentælle totalscore, samt underskrive scorekortet.
Efter turneringen
Den arrangerende klub sørger for præmier.
Præmier:
Der gives een præmie til højeste individuelle score, værdi ca. 200 kr.
De øvrige klubbers bedste score får en præmie til ca. 100 kr.
( Præmiestørrelsen afpasses efter matchfeen )
Matchresultat:
Arrangørklubben skal senest tirsdagen efter turneringsdagen, fremsende resultatet pr. brev, eller mail til den kredsansvarlige, som foranlediger at resultatet kommer på hjemmesiden.
Der henvises til kredsindelingen på distriktets hjemmeside.
Det anbefales at oprette turneringen i golfbox – hvis det er muligt.
Finalestævne
Finale stævne afholdes i Hvide Klit (3. week-end i sept) den - 21 sept. 2008. kl 12.00
Det forventes, at de finaledeltagende klubber stiller op med de spillere, der har kvalificeret klubben til finalen. Spillerne skal som minimum have spillet med i én indledende runde.
Finalen spilles over 18 huller.
Propositionerne er som i de indledende runder.
Der er ingen matchfee.
Den vindende klub bliver KREDSMESTER for året og får overrakt pokalen.
(Vindes pokalen tre på hinanden følgende år, eller 5 gange i alt, vindes den til ejendom.)
Præmier:
Der uddeles Guld– sølv- og bronzemedalje til de 3 bedste hold.
Komiteen fremskaffer medaljer som betales af distriktet.
Spisning:
Spisning efter finalen og betaling herfor, aftales med arrangørklubben.
Distrikt 1, Januar 2008