Mini Tour 2008
Turneringsbetingelser for Mini Tour 2008
Flemming Lehnert, 7. april 2008
Formål:
At styrke interessen for golfspil sammen med andre juniorer, der ikke er fyldt 15 år i indeværende kalenderår.
Matchform:
Spilles som stableford over 9 huller.
Spillernes handicap skal ligge indenfor den foreskrevne grænse pr. 1/1 2008 og giver derefter ret til at spille hele året i gruppen. Der skal dog altid spilles med det aktuelle handicap.
Der spilles i 3 rækker: Mini 1+2+3.
Mini 1:
Pigetour.
Aldersgruppe: (er ikke fyldt 15 år den 1/1 i spilleåret).
Handicap: 30,8-54 – 9-hullers stableford. Rød dame.
Mini 2:
Drengetour.
Aldersgruppe: (ikke fyldt 13 år den 1/1 i spilleåret) spiller fra rød herretee.
Handicap: 30,8-54 – 9-hullers stableford.
Mini 3:
Drengetour.
Aldersgruppe:( fra 13 år ikke fyldt 15 år den 1/1 i spilleåret) spiller fra gult herretee.
Handicap: 30,8-54 – 9-hullers stableford.
Spillere, der på mini Touren, har spillet sig ned i hcp. Og overholder aldersgrænsen kan overflyttes til JDT efter de 2 første JDT-runder. Der betales 100,00 kr, der dækker spisning efter sidste spilledag.
Alle spiller med fuldt handicap. Ligger det over den fastsatte grænse, spilles der til handicap 54.
Der spilles altid til det aktuelle hcp., dvs det er spillerens pligt at oplyse om ændring på spilledagen.
Der spilles 4 gange årligt på 4 forskellige baner i Distrikt 5, og de er som følger:
Spillested:
1. Holbæk lørdag den 24. maj 2008
2. Solrød lørdag den 14. juni 2008
3. Odsherred søndag den 24. august 2008
4. Trelleborg lørdag den 20. september 2008
Hvor spilles turneringerne:
Der spilles 4 gange årligt på 4 forskellige baner i distrikt 5.
Turneringerne spilles på skift i klubberne blandt de samarbejdende klubber.
Såfremt klubben benytter sig af tilbudet om at sende spillere til henholdsvis Mini Tour og JDT (U15, U18), forpligter klubben sig til at stille bane til rådighed hvert 2. år.
I lige år : Hedeland, Næstved Ny, Roskilde, Rønnede, Skjoldnæsholm, Skovbo, Sorø, Solrød, Storstrømmen, Trelleborg
I ulige år : Harekær, Kalundborg, Korsør, Køge, Maribo Sø, Møn, Odsherred, Sydsjælland, Vestlolland, Marielyst, Falster, Dragsholm.
Fordelingen af afdelingerne sker på distriktsmødet i efteråret. Er behovet for baner ikke dækket, trækkes der lod melem de klubber, der ikke har lagt bane til i den foregående sæson. Fordelingen af baner på lige/ulige år kan kun ændres efter aftale på distriktsmødet.
Matchfee:
Mini 1, 2, 3 koster kr. 200,- pr. spiller for alle 4 runder i Minitouren.
Er en spiller forhindret i at deltage i en match kan der indsættes en erstatningsspiller uden ekstrabetaling. Erstatningsspilleren skal dog spille i samme række, som den tilmeldte spiller. Distriktet sender regninger ud til de deltagende klubber.
Beløbet bruges til præmier i hver af de 4 indledende matcher samt i finalen. Restbeløbet går til delvis dækning af øvrige omkostninger samt spisning ved afslutningsmatchen.
Point:
Pointfordeling:
Nr. 1 - 25 point
Nr. 2 - 24 point
Nr. 3 - 23 point
Nr. 4 - 22 point
Nr. 5 - 21 point o.s.v.
Ved hver match vil alle, der deltager, automatisk få tildelt min. 5 point ved fuldførelse.
Afbud : 0 point
Resultat:
Vinderen findes efter den matematiske model.
Finale:
Såfremt 2 eller flere spillere står lige i point efter 4. runde, tæller 4. runde som den afgørende, stadig lige herefter 3.runde osv.
Turneringsudvalg :
Distriktet vælger et turneringsudvalg bestående af mindst 2 personer, hvoraf mindst 1 er tilstede ved afviklingen af hver turneringsdag.
Turneringsledelse af den enkelte turnering påhviler arrangørens juniorudvalg i samarbejde med distriktsrepræsentanten (Tourlederen). Tourledelsen afgør alle hændelser i forbindelse med turneringen, og disse afgørelser kan ikke appelleres.
Matchledelse:
Matchledelsen af den enkelte afdeling påhviler arrangørens juniorudvalg i samarbejde med distriktsrepræsentanten. Matchledelsen afgør alle hændelser i forbindelse med matchen, og disse afgørelser er inappellable.
Caddies:
Der må ikke benyttes caddies. Ved overtrædelse diskvalifikation.
Tilskuer:
Tilskuere skal holde afstand til den bold de følger (udenfor tale afstand) ellers vil det blive sidestillet med caddies.
Mobiltelefoner:
Mobiltelefon, minicomputer og lign. elektronisk udstyr skal være slukket under spillet. Overtrædelse heraf vil medføre disciplinær straf: karantæne for næste afdeling af Minitour. I sidste spillerunde karantæne fra næste års deltagelse.
Arrangementerne:
Startlister udarbejdes af turneringsledelsen og fremsendes til klubberne pr. mail onsdag før spilledatoen. Startlister og labels til scorekort til brug for den arrangerende klub fremsendes onsdagen før spilledato. Det praktiske arrangement varetages af den arrangerende klub. Den arrangerende klub stiller med mindst 2 turneringsleders, og samarbejder med distriktets Tourleder på dagen.
Startlister til årets første match udarbejdes efter hcp-index, således at højeste handicap-index starter først. I de efterfølgende turneringer vil startrækkefølgen være styret af placeringen på touren, således at bedst placerede starter til sidst.
Resultatlister sendes til klubberne og holdleder pr. mail og bringes på distriktets hjemmeside. Samt opdateres på golfbox.
Den arrangerende klub sørger for adgang til internet.
Alle spillere møder i den arrangerende klub senest 30 minutter før starttid. Alle spillere møder ved 1. tee senest 5 minutter før starttidspunktet.
Afbud
I tilfælde af afbud skal se ske senest tirsdagen inden runden afholdes. Ved evt. indsættelse af erstatningsspiller skal navn på denne spiller oplyses. Erstatningsspilleren kan kun indsættes af holdlederen.
Den enkelte spiller er selv ansvarlig for rettidigt afbud til Tourlederen, såfremt anden aftale ikke foreligger mellem spilleren og klubbens holdleder.
Alle afbud skal ske til Mie Maagaard Tlf. 26 70 47 68 eller på mail mie.maagaard@natmus.dk
Generelt:
Evt. aftaler omkring vogne, træningsbolde, bespisning m.m. skal aftales klubberne imellem.
Ved finale arrangeres fælles afslutningsmatch i Ny Næstved Goldklub for alle deltagere i Minitouren. Bespisningen er betalt gennem matchfeen, men gælder dog kun spillerne, der deltager.
Matchansvarlige distrikt 5:
Tourledere:
Mie Maagaard
Mie.Maagaard@natmus.dk
26704768
Jan Roest
jan@roest.dk
20876330