Danskere i aktion i Florida
To af de danske EM-drenge fejrede nytåret i Florida, hvor de deltog i den traditionsrige Orange Bowl. Kasper Sørensen blev bedste dansker på en 14. plads.
Af Henrik Søe, 02. januar 2008
Mens resten af Danmark fejrede nytår i bidende kulde, kunne Kasper Sørensen og Nicolai Aagaard nyde årsskiftet under mere behagelige forhold i Miami, Florida, hvor de to juniorlandsholdsspillere var med i sportsfestivalen Orange Bowl.
Bedst gik det for Kasper Sørensen, som takket være en fremragende afslutningsrunde i 66 slag (-4) avancerede til en hæderlig 14. plads. Nicolai Aagaard endte på en 48. plads. Det tyske stortalent Sean Einhaus løb med sejren efter et omspil mod Peter Uihlein.
Scores