Herrernes EM-hold er udtaget

Herrelandstræner Anders Dahl Christiansen har udtaget holdet, der skal jagte dansk podieplads ved EM i Italien


Af Henrik Søe, 04. juni 2008

Tre fra øst og tre fra vest. Sådan blev fordelingen, da herrelandstræner Anders Dahl Christiansen udtog de seks spillere, som i juli måned rejser til Italien for at spille EM for hold.

Mads Kristensen, Silkeborg, Rasmus Hjelm, Aalborg, Morten Ørum Madsen, Silkeborg, Kristian Nielsen, Furesø, Jacob Roth, Kokkedal og Peter Baunsøe, Gilleleje, udgør den danske EM-sekstet, mens Nicklaez Rasmussen er reserve.

Kristian Nielsen og Mads Kristensen er eneste nye i forhold til den trup, som sidste år hentede en historisk flot sjetteplads i Skotland.

 Herretruppen har forberedt sig grundigt på årets EM-opgave. Intet er overladt til tilfældighederne, og forudsætningerne for et godt resultat blev ekstra styrket, da truppen i foråret tog på træningslejr på Royal Park Golf & Country Club, hvor mesterskabet spilles.

Og landstræneren er da heller ikke tvivl om målet.

 - Vi går efter medaljer, siger Anders Dahl Christiansen, der blandt andet brugte træningslejren til at producere en kombineret baneguide og motivationsvideo til sine spillere med optagelser fra hvert hul, så spillerne bliver i stand til at visualisere slagene inden afrejsen,

 - Jeg har samtidig bedt spillerne om at ”spille” banen igennem på driving range. De skal slå jernene i den rækkefølge, de vil slå dem på banen, siger Anders Dahl Christiansen, der sammen med sine spillere er i aktion på Royal Park Golf & Country Club i Torino fra 1.-5. juli.

EM-holdet 2007

EM-holdet, der sikrede Danmark en 6. plads i 2007

EM herrer - hold på DGU.org  

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco Golfstore

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik