Morten Ørum sejrede igen

En uge efter sejren på Royal Tour vandt Morten Ørum Madsen fra Silkeborg Golf Club igen. Denne gang i Hovborg Kro Open.


Af Martin Rahbech, 11. maj 2008

En sæsonstart med to sejre på to uger kan ikke gøres meget bedre. Det har Morten Ørum Madsen fra Silkeborg Golf Club præsteret. Han vandt første afdeling af Royal Tour, og det fulgte han op med en sejr i Hovborg Kro Open i Gyttegård Golf Klub.

Morten Ørum Madsen vandt turneringen med 206 slag (-4), hvilket var tre slag bedre end Jakob Graver Nissen fra Gyttegård og fire slag foran Lucas Justra Bjerregaard fra Frederikshavn Golf Klub og Thomas Sørensen fra Hjørring Golfklub.

I finalerunden var det Jakob Graver Nissum, der startede som frontmand et enkelt slag foran Morten Ørum Madsen og John Nicolajsen fra værtsklubben Gyttegård. Sidstnævnte faldt i løbet af finalerunden tilbage på en delt ottendeplads.

Det var andet år i træk, vinderen i Hovborg Kro Open kom fra Silkeborg Golf Club. Sidste år vandt Michael Kærgaard Nielsen, og han sluttede i år på en delt 21. plads.

Resultat

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik