Spændende afslutning på PigeTour 2007
63 piger stillede til start i årets sidste afdeling af Pige-touren, som lørdag blev spillet i Roskilde. I A-rækken var der spænding til det sidste, både på dagen og i den samlede stilling.
Tekst: Søren Tidmand, 19. august 2007
A-rækken:
I fraværet af Frederikshavns Daisy Nielsen, der var sammen med resten af junior-landsholdet var til legatmodtagelse i Golf Klub Danmark, var der åbnet op for en spændende dag i Roskilde. Det blev to nye talenter, der greb chancen og kæmpede om sejren i årets tredje turnering på Pige-touren. Køges Katrine Oxfeldt bragte sig i spidsen med en 78'er i første runde, men blev i anden runde indhentet af hjemmebane-pigen Johanne Heidebo Svendsen, der gik dagens laveste score i 77 slag. De to sluttede i +13 og måtte ud i omspil, hvor Johanne trak det længste strå og sikrede sig en flot førsteplads. Skovlunde/Herlevs Sofie Koch-Palmund blev nummer tre med +18.
I den gennemgående stilling for året blev jævnbyrdighed belønnet. Med lutter topplaceringer - og en delt niendeplads i Roskilde - kunne Amalie Schøtt Munck glæde sig over den samlede sejr i A-rækkens PigeTour 2007, seks points foran klubkammeraten fra Skovlunde/Herlev, Julie Finne-Ipsen, der sluttede "sæsonen" af med en delt fjerdeplads. Takket være sin andenplads i Svendborg og sejr i Viborg sluttede Daisy Nielsen på tredjepladsen.
| # |
Spiller |
Klub |
I |
II |
III |
Totalt |
| 1 |
Amalie Schøtt Munck |
Skovlunde/Herlev |
30 |
35 |
24 |
89 |
| 2 |
Julie Finne-Ipsen |
Skovlunde/Herlev |
28 |
26 |
29 |
83 |
| 3 |
Daisy Nielsen |
Frederikshavn |
35 |
40 |
0 |
75 |
Resultat A-rækken i Roskilde
Resultat gennemgående turnering for A-rækken
B-rækken:
I B-rækken var jævnbyrdigheden endnu mere udtalt, nemlig blandt de førende spillere gennem hele året. Således sluttede de tre bedste i den gennemgående stillinge i top 4, og i sidste ende var andenpladsen i Roskilde nok til samlet sejr for Charlotte Hvid Laursen fra Silkeborg. Hun kunne dog ikke stille noget op over for Dejbjergs Julie Daugård, der blev noteret for dagens to laveste runder i 87 og 86 slag. Samlet var det +29 og syv slag bedre end Charlotte, som også gik en 87'er i anden runde. Med sejrens 40 points rykkede Julie op på tredjepladsen sammenlagt.
Caressa Brinchmann Bos fra Aarhus sluttede i +38 og delte dermed tredjepladsen med Helene Hviid Jørgensen fra Sønderjyllands.
| # |
Spiller |
Klub |
I |
II |
III |
Totalt |
| 1 |
Charlotte Hvid Laursen |
Silkeborg |
24 |
30 |
35 |
89 |
| 2 |
Caressa Brinchmann Bos |
Aarhus |
22 |
29 |
30 |
81 |
| 3 |
Julie Daugård |
Dejbjerg |
38 |
10 |
40 |
78 |
Resultat B-rækken i Roskilde
Resultat gennemgående turnering for B-rækken
C-rækken:
11 piger stillede til start i C-rækken, der nøjede med at spille 27 huller. takket være en flot score på +12 på de sidste ni huller rykkede Fredensborg-pigen Celina Simone Breinholdt op på førstepladsen på dagen, to slag bedre end Marie Klaschka fra Roskilde og tre slag bedre end Kristine Koch Knapmann fra Sydsjællands.
Med fjerdepladsen kunne Julie Wichmann Andersen fra Svendborg sikre sig en flot sejr i den gennemgående turnering, hvor hun var hele 17 points bedre end Kristine Koch Knapmann. Fredericia-pigen Louise Sperling sluttede på trejdepladsen takket være sin sejr i Svendborg.
Mest bemærkelsesværdigt ved lørdagens turnering i C-rækken var at Skovlunde/Herlev stillede med hele fem spillere, heriblandt Amalie Koch-Palmund, der er lillesøster til Sofie fra A-rækken.
| # |
Spiller |
Klub |
I |
II |
III |
Totalt |
| 1 |
Julie Wichmann Andersen |
Svendborg |
30 |
32 |
30 |
92 |
| 2 |
Kristine Koch Knapmann |
Sydsjællands |
19 |
24 |
32 |
75 |
| 3 |
Louise Sperling |
Fredericia |
40 |
28 |
0 |
68 |
Resultat C-rækken i Roskilde
Resultat gennemgående turnering for C-rækken
I alt har 136 piger fra 49 klubber deltaget i årets tre turneringer på Pige-touren.
Pige Tour III på dgu.org