Udfordring til landsholdsspillerne
Juniorpigernes DM er i gang i Sorø Golfklub, og måske lurer et par overraskelser i de kommende dages hulspil.
Af Martin Rahbech, 06. august 2007
Danmarks bedste juniorpiger har i sæsonens løb vist nærmest skræmmende styrke både på landsholdet og i de øvrige turneringer. Men et par piger udenfor landsholdet har sat sig for at udfordre landsholdspigerne ved ugens junior DM.
 |
Bronzepigerne fra EM i Oslo kæmper denne gang mod hinanden Fra venstre: Mai Schødt, Charlotte Lorentzen, Sara Monberg og Daisy Nielsen |
Landsholdsspiller Sara Monberg fra Juelsminde er dog på førstepladsen, men ved siden af hende ligger Mette Spøer fra Jelling Golfklub. Den 16-årige midtjyde brugte 151 slag (+9) ligesom Sara Monberg på de to runder i slagspilskvalifikationen.
Sommerens varme navn, Charlotte Kring Lorentzen fra Smørum, kom på tredjepladsen med 156 slag (+15) side om side med Jinjira Sornjan Rasmussen fra Mollerup Golf Club.
På femtepladsen kom Daisy Nielsen fra Frederikshavn med 153 slag (+16).
16 piger kvalificerede sig til tirsdagens 1/8-delsfinaler. De mødes i følgende matcher:
Sara Monberg – Louise Ferslev
Mette Spøer – Camilla Nielsen
Jinjira Sornjan Rasmussen - Laura Boe Hansen
Charlotte Lorentzen – Maj Vinther
Daisy Nielsen – Katrine Oxfeldt
Mai Schødt – Johanne Heidebo Svendsen
Marie Bergelin – Caroline Nistrup
Lærke Callesen – Nicole Broch Larsen
Tirsdag vil også de fire kvartfinaler blive afviklet.
Resultater fra slagspilskval'en