Nye landshold udtaget
De fire landstrænere har nu sat navn på de 40 talenter, som i 2008 skal repræsentere dansk amatørgolf rundt omkring i verden
Af Henrik Søe, 05. oktober 2007
| 2007 har været et fantastisk år for dansk amatørgolf med guldmedaljer ved EM Boys og bronzemedaljer ved EM Girls, som to højdepunkter i en sæson som bød på en lang række øvrige sejre og topplacering til de danske talenter. Derfor er det naturligvis begrænset, hvor mange ændringer, de |
 |
| Gulddrengene fra EM Boys. Næste år skal tre af dem prøve kræfter med herrerne | |
fire landstrænere i Dansk Golf Union har foretaget til den kommende sæson.
Flere af juniorerne er faldet for aldersgrænsen og rykket op i A-trupperne. Hos herrerne får landstræner Anders Dahl Christiansen således i næste sæson glæde af de tre ”gulddrenge” Nicolai Aagaard , Nicklaez Rasmussen og Daniel Løkke, mens damelandstræner Fredrik Johnsson kan se frem til at udvide sin trup med Sara Monberg, der har spillet sin sidste sæson som junior.
Landstræner for juniorpigerne, Jan Frej Pedersen, har seks spillere i sin trup, mens drengenes træner Thomas Holm Larsson har udtaget 11 spillere til sit landshold, som næste år skal forsvare EM-guldet i Slovenien.
40 spillere er foreløbig udtaget, men der vil foregå en løbende ud- og indslusning fra trupperne i løbet af sæsonen. Hvem der kommer til at udgøre DGU’s Proteam afgøres først efter efterårets tourskoler på herrernes og damernes tour.
Se trupperne her
Læs mere om DGU’s elitearbejde