Skuffende dag ved EM

Alle danskerne skal kæmpe for at klare cuttet ved EM i Tyskland. Nicklaez Rasmussen er nu bedste dansker på 53. pladsen.


Af Martin Rahbech, 23. august 2007

Torsdag blev ikke en lykkedag for de udvalgte danske golfspillere ved EM i Tyskland. Efter første runde bankede flere spillere på en plads helt fremme, men nu skal alle danskerne kæmpe for at klare cuttet efter fredagens runde.

- Stemningen er stadig god, men hele flokken er skuffede, og jeg er også selv lidt skuffet, siger landstræner Anders Dahl Christiansen.

Nicklaez Rasmussen er nu bedste dansker på 53. pladsen. Hans åbningsrunde blev fulgt op af 76 slag (+4) på grund af både trippelbogey og dobbeltbogey.

Rasmus Hjelm Nielsen var helt fremme på tredjepladsen efter første runde, men han havde en sur dag med
Nicklaez Rasmussen
Nicklaez Rasmussen
80 slag (+8) og gled helt tilbage til 61. pladsen.

- Frem til hul 11 havde han kun haft et enkelt dårligt slag, men han havde bare ikke marginalerne med sig. Så kom der desværre en trippelbogey og dobbeltbogey, fortæller Anders Dahl Christiansen.

På 61. pladsen ligger også Jesper Lerchedal. Han er ikke en del af landsholdstruppen, men han præsterede den bedste danske runde i 72 slag (par).
Næst bedste dansker efter første runde var Kristian Grud på niendepladsen, men han havde heller ikke en god dag. Med en runde i 79 slag (+7) ligger han nu lige på den forkerte side af cutgrænsen på 76. pladsen. Her ligger også Morten Madsen efter 76 slag.

Torsdagens bedste landsholdsspiller var Philip Drost med en runde i 74 slag (+2). Dermed revancherede han sig fra sin mindre gode åbning, og han er nu på 85. pladsen. Philip Drost var sidste år eneste dansker, der klarede cuttet, og han har fortsat chancen for at klare det i år.

Sidste dansker er Peter Baunsøe, og han skal sigte efter en 68’er på fredagens runde, hvis han skal med i finalen. Peter Baunsøe liggger som 122 11 slag over par.

Fredag står altså på store udfordringer for alle danskerne. Landstrænerens opfordring er, at de skal spille en kontrolleret offensiv. Han forventer en cutgrænse omkring +7.

- De skal ikke bare spille en runde på 18 huller. De skal spille 18 små spil og bide runder over i små stykker og hele tiden have fokus på det næste spil. Alle spillerne havde i dag trippelbogeys eller dobbeltbogeys. Hvis det sker igen fredag, så er det vigtigt at holde fokus på det næste hul, siger Anders Dahl Christiansen.

Leaderboard

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik