Overraskelse i Esbjerg
Med svigermor som caddie gik Michael Nielsen årets bedste runde og er nu bedste dansker ved EM
Anne Krogh, 21. august 2008

Michael Nielsen og caddie efter dagens gode runde
Efter en halvskidt sæson og en runde på 76 i går var det en overraskelse, at Michael Nielsen i dag ikke bare blev bedste dansker, men endte i 68 og kravlede op i top 20 ved EM i Esbjerg.
- Forskellen på i dag og i går var mine jernslag. Jeg havde mere styr på længderne og var mere committed til at slå slagene. Jeg har ikke spillet specielt godt i år, men her i Esbjerg er det gået over al forventning. Jeg tager det stille og roligt, men jeg er glad for at bevise, at jeg stadig kan gå en lav runde, lød det fra Michael Nielsen.
Forud for dagens runde havde Michael Nielsen været en tur hos en optiker i Esbjerg, fordi han ikke følte, at han kunne se, når han skulle putte.
- Måske hjalp det, at jeg var ved en optiker i dag. I hvert fald fik jeg at vide, at det ikke var synet, der var noget galt med, og det hjalp mig mentalt, fortalte han.
Med sig som caddie havde han – såmænd - sin svigermor.
Følg livescoring fra EM i Esbjerg her
EM herrer på DGU.org
Seneste nyheder på DGU.org