De unge talenter viste klassen
Tre af landets helt unge golftalenter viste høj klasse, da de i Evian Masters Junior Cup blandede sig helt i toppen
Af Henrik Søe, 24. juli 2007
Nikolai Skov Jensen, Mads Søgaard og Daisy Nielsen udgjorde det
danske hold i nyskabelsen Evian Masters Junior Cup, og de tre talenter gjorde det fremragende. Danskerne sluttede på en fornem fjerdeplads i nationskonkurrencen efter Japan, Spanien og USA – som vel at mærke alle havde fire spillere med og dermed kunne trække den dårligste score fra hver dag.
Daisy Nielsen, der netop har vundet EM-bronze med pigelandsholdet, sluttede på en fornem andenplads i pigernes individuelle konkurrence, mens Nikolai Skov Jensen og Mads Søgaard fra DGU’s Ungtrup blev hhv. nummer 5 og 7 i drengerækken.
Juniorturneringen spilles på Evian Masters Golf Club og er en forløber for denne uges Evian Masters på kvindernes Europatour.
Daisy Nielsen bliver i Frankrig for at spille European Young Masters sammen med Johanne Heidebo Svendsen og de to nykårede Europamestre Patrick Winther og Kasper Sørensen. European Young Masters spilles i Lille fra torsdag til lørdag.
Resultater Evian Masters Junior Cup:
Hold
Individuelt