Dansk Golf på trapperne
Det er mørkt og koldt udenfor, og en lang vinter står for døren. Heldigvis er Dansk Golf på vej til din postkasse, så du har lidt godt læsestof at lune dig ved, mens du venter på forår
Anne Krogh, 20. november 2008
Årets sidste udgave af Dansk Golf byder traditionen tro på Dansk Golf Awards, der blandt andet deles ud i kategorierne årets danske spiller, årets internationale gennembrud, årets storm i et glas vand og årets bedst klædte. Årets danske spiller pryder – naturligvis - forsiden.
Dansk Golf rapporterer også fra Danmarks letteste hul, 13. hul på Haderslev Golfklubs bane, hvor chancen for at lave hole in one statistisk set er den største i Danmark, ligesom bladet følger med helt ind i bokseringen, hvor der i øjeblikket kæmpes en hård og svedig kamp for ret og retfærdighed med Viasat Golf i det ene ringhjørne og Golfavisen i det andet.
Som noget nyt finder du selvstændige sider for både mode og kultur lige i forlængelse af Gear and gadgets i dette nummer af Dansk Golf.
Rigtig god læselyst!
Seneste nyheder på DGU.org