Få aktie i den danske elite

Dansk Golf Union har specialproduceret et bagmærke til dig, der gerne vil se flere danske golfspillere i verdenseliten i fremtiden


Af Anne Krogh, 20. juni 2008

Hvis du er en af dem, der ærgrer dig gul og grøn over, at der ikke er nogen dansker med fremme i søndagens finalerunde, når du ser US Open på tv, så læs endelig videre. Nu har du nemlig mulighed for at gøre noget ved det. Og nej, det handler ikke om at assistere med et sikkert putt på 18. hul på Torrey Pines. Det handler om at udtrykke dit ønske om at få flere danskere op i toppen og ind på din tv-skærm gennem et mærke på din bag.

For 200 kroner kan du få aktie i den danske elite. Du får et mærke med Creating Winners-logo, som kan hænge på din bag og inspirere andre til at gøre det samme. Pengene går direkte til det gode arbejde med at få flere danske golfspillere frem i verden.

Creating Winners bagmærke
Med sådan et bagmærke er du med til at skabe fremtidens vindere
- Det danske landshold får penge af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, men i de lande vi konkurrerer med, får landsholdene bare to til tre gange så meget i tilskud. Derfor kan en støtte fra de menige golfspillere være med til at gøre en forskel for vores landsholdsarbejde. Vi vil jo gerne konkurrere mere på lige fod, og det, man i så fald støtter, er et meget struktureret arbejde, der har det hele menneske i centrum. Et arbejde der trods begrænsede midler har givet afkast i flere fantastiske sejre inden for de seneste år, siger Sport & Service-chef Morten Backhausen.      

Med bagmærket følger også muligheden for at møde Creating Winners-teamet og spille en runde sammen med dem til vores årlige Creating Winners-dag. For det trækker vi lod om blandt dem, der køber bagmærkerne. Ligesom vi trækker lod om billetter og pladser på Pro Am-hold til årets udgave af Nykredit Masters.

Læs mere om Creating Winners på det officielle site

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik