Golf for utilpassede børn og unge

Vanskelige børn og unge anbragt uden for hjemmet skal også have mulighed for at dyrke idræt, herunder også golf. Og den udfordring har den nye Golfclub Storådalen i Holstebro taget imod


Af Kai Hartmeyer, 08. februar 2008

Golfclub Storådalen har fået bevilget 237.750 kroner til et projekt, hvor de utilpassede børn og unge kan komme i klubben og lære at spille golf. Golfclub Storådalen var den ene af i alt tre ansøgere, der i år fik tilskud fra Kultur- og Velfærdsministeriets særlige pulje på 10 millioner kr. De to andre foreninger var Studenter Settlementets Boldklub der fik 730.000 kr og Viborg Idrætsråd, der fik 457.000 kr.

Martin Robert Knudsen fra Golfclub Storådalen siger, at han er stolt af, at den nye klub i Holstebro nu både kan tilbyde faciliteter for den kræsne golfspiller og for børn og unge, der har det svært.

- Da vi er en by-nær bane, var det oplagt, at søge om penge til formålet og vi glæder os meget til opgaven, siger Martin Robert Knudsen.

Kulturminister Brian Mikkelsen siger i forbindelse med uddelingen, at han glæder sig over, at der er idrætsforeninger, der har taget denne spændende udfordring op, og  er villig til at gøre end indsats for, at børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet, også kan få del i en almindelig idrætsforenings aktiviteter.

Velfærdsminister Karen Jespersen  ser gerne, at endnu flere vil søge om penge til disse projekter fremover.

- Vi ved, at en sund fritid kan være med til at hjælpe utilpassede børn og unge, siger Karen Jespersen.

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik