Klub nr. 173
Hvalpsund Golf Club er pr. 1. april blevet optaget i DGU og sender om få uger de første golfspillere på græs.
Af Henrik Søe, 01. april 2008
Hvalpsund Golf Club, som bliver klub nummer 173 i rækken af danske golfklubber, kommer til at råde over 27 huller. De første ni huller, som er pay & play, åbnes efter planen for spil i midten af april. 18-hullers-banen er ifølge klubbens hjemmeside klar i løbet af forår/sommer 2008.
Hvalpsund er beliggende i Vesthimmerland, som efterhånden er ved at udvikle sig til et golfmekka. Udover Hvalpsund Golf Club byder området på Himmerland G&CC, Aars, Sebber Kloster og Løgstør.
De 27 huller i Hvalpsund Golf Club er tegnet af arkitekt Michael Traasdahl Møller.

Hvalpsund Golf Club på DGU.org