Snoren klippet i Trehøje

Efter et halvt års forarbejde kunne Trehøje Golfklub i weekenden klippe snoren til klubbens nye drivingrange i to etager


Af Kai Hartmeyer, 29. april 2008

Trehoejes Driving Range

Borgmester Lars Krarup slog det det første slag...

Hvis Herning kommunes planer om etablering af Nordeuropas største golfcenter føres ud i livet, vil det sikkert være borgmester Lars Krarup, der skal slå det første officielle slag. Og nu har han øvet sig. Efter en lille halv time med den lokale pro Simon Meinerrtz var det med et perfekt jernslag, at Lars Krarup sendte den første bold ud over den nye driving range i Trehøje Golfklub.

Det skete fra 1., af de to etager, der gør anlægget til et af de mest moderne i provinsen. Og skulle det kikse (eller trække ud) med det nye store golfcenter inde i Herning by, så ved Lars Krarup godt, at kommunen allerede nu råder over et golfanlæg i Trehøje, som er rost til skyerne af såvel hjemlige som udenlandske spillere. Et anlæg som Herning fik foræret kvit og frit i forbindelse med kommunesammenlægningen, da Trehøje kommune blev en del af Herning storkommune.

Klubben og første del af banen blev indviet den 20. august 1993. To af initiativtagerne var forhenværende borgmester i Trehøje, Jens Pedersen og fabrikant Pagh Mørup, der ved indvielsen fulgte Lars Krarups flotte slag op med endnu to perfekte drives og efterfølgende applaus fra de omkring 150 fremmødte, der herefter selv kunne få lov til at tage de nye faciliteter i brug.

Forinden havde klubbens formand, Per Voetmann fortalt om banen og det nye projekt.

-Vi har i dag en ret stor ungdomsafdeling, og til sidst måtte vi gøre noget. De slog simpelthen alt for mange bolde ud af den gamle træningsbane (200 meter), så nu har vi forlænget træningsbanen ved at rykke udslagsstederne tilbage, og når vi nu var i gang, kunne vi lige så godt bygge et  helt nye træningsanlæg. 

Trehøje Golfklub har i dag 27 huller, tegnet af Poul Erik Hingebjerg. Der er 1400 medlemmer på den jyske hede og hvert år besøges banen af ca. 10.000 greenfee gæster.
 

Trehoejes Driving Range 2

...efter at have klippet snoren

 

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search Golfhæftet

 

 

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik