Iben starter i fourballs

Efter en stærk amerikansk start har den europæiske kaptajn valgt at ryste posen til eftermiddagens fourballs. Iben Tinning ud i 1. bold


Af Frederik Stage, 14. september 2007

To et halvt points mod halvandet. I amerikansk favør. Det er status for Solheim Cup efter formiddagens foursomes. Kun en dårligt spillende konstellation af unge Natalie Gulbis og Morgan Pressel stak lidt ud på et ellers formstærkt amerikansk hold og tabte sin match til europas Gwladys Nocera og Maria Hjorth. Og samtidig skulle der en sand jætteindsats til af Suzann Pettersen og Sophie Gustafson for bare at redde et halvt europæisk points mod USA's Pat Hurst og Christie Kerr.

Europas kaptajn Helen Alfredson har derfor nu valgt at bringe Iben Tinning på banen sammen med skotske Catriona Matthew, for sammen at spille mod Pat Hurst og Brittany Lincicome fra USA. Efter to huller er stillingen all square i Ibens match, og for folk med rød-hvide briller, er det måske glædeligt at notere sig, at Iben er noteret for begge Europas pars.

Samtidig med spillet er blevet genoptaget for 30. minutter siden, har regnen og blæsten meldt sin ankomst og giver spillerne rigtig svære forhold på banen. Måske noget det europæiske hold kan bruge til sin fordel, da holdet tæller flest langtslående spillere, heriblandt danske Iben.

Følg Ibens kamp her
Solheim Cup på DGU.org

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik