Tinning greb chancen

I hård regn og blæst sikrede Iben Tinning og Catriona Matthew Europa et flot point i fredagens fourballs. USA fører dog Solheim Cup med et enkelt point efter førstedagens matcher


Af Frederik Stage. Foto Getty Images, 14. september 2007

Det var en tydeligt glad Iben Tinning, der på Halmstads 16. hul kunne pumpe armene i vejret sammen med publikum i vished om netop at have besejret USA’s Pat Hurst og Brittany Lincicome 4&2. Samme publikum kvitterede straks med højlydte hyldestråb, og lod klapsalverne brage danskeren og hendes skotske makker, Catriona Matthew i møde.

- Under opvarmningen blev jeg virkelig overrasket over, hvor hårdt det var derude. Det så virkelig svært ud, og det blev det, lød det fra en storsmilende Iben Tinning, da sejren var i hus.

Og hårdt blev det. For både et amerikansk par, der førte gennem hele for-ni, og et svensk efterårsvejr med blæst og regn, gjorde sit til at kvæle ethvert forsøg på at gribe initiativet.

Men på 12. hul skete det. Iben Tinning missede først green på det svære 12. hul, men kom flot ind og i. Par, og europæisk føring for første gang. Men derfra så hverken hun eller Matthew sig tilbage.

Iben skød birdie-birdie og fra uafgjort til tre op. Da Matthew siden sikrede par på 15. hul og slog ind til en givet birdie på 16., var amerikanerne helt nede i den snørede sæk.

Iben Tinning og Catriona Matthew
Iben Tinning og Catriona Matthew fejrer sejren

Uafgjort i fourballs
Havde amerikanerne haft initiativet i formiddagens foursomes, der blev vundet 2½ mod 1½, blev eftermiddagens fourballs helt lige.

Netop den løsning fandt Annika Sörenstam og Maria Hjorth, der delte på 18. hul med USA’s Angela Stanford og Stacy Prammanasudh. Og samme resultat gav Trish Johnson og Laura Davies’ match mod USA’s Paula Creamer og Morgan Pressel. Da USA’s Nicole Castrale og Cristie Kerr samtidig slog Sophie Gustafson og Gwladys Nocera, gav fredagens fourballs altså resultatet 2-2.

USA overnatter således med et enkelt slags føring på 4½ mod 3½.

Efter fredagens gode indsats synes Iben Tinning, der som bekendt kom med på et wildcard, at have spillet sig helt ind på holdet.

Fra morgenstunden skal hun således atter ud. Denne gang med Bettina Hauert i foursome mod Pat Hurst og Angela Stanford.

Følg Ibens match, der starter kl. 08.35 her på DGU.org

Solheim Cup på DGU.org
Scores fourballs

Seneste nyheder på DGU.org

Dansk Golf På Nettet Golf på TV
Search

Blicco

Dansk Golf Union * Brøndby Stadion 20 * 2605 Brøndby * 4326 2700 * info@dgu.org * Informations- og brugerpolitik